Det synspunkt, der er nødvendigt for at skabe sand fred (anden del)
Udgivet Opdateret
Tidligere artikler med samme titel
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-524/”]
(Fortsat fra sidst)
★Det, man allerførst må vide
Hvis menneskets bevidsthed ikke forandrer sig, kan Jordens verden ikke forandre sig.
Den kendsgerning må man virkelig, virkelig se i øjnene.
Det vigtigste for at gøre Jorden til en bedre stjerne er, at der bygges en sikker fred op i hvert enkelt menneskes hjerte, og der findes intet, der er vigtigere end det.
I virkeligheden, altså.
Derfor er sandheden, at det er svært at få noget som helst til at blive grundlæggende bedre alene med overfladiske diskussioner om, hvordan verden bevæger sig, eller om man skal nedlægge våbnene eller ej.
Og så kommer vi til, hvad man så i det hele taget skal gøre for at bygge freden i hjertet op, og allerførst må man kende livets sandhed.
Også den kendsgerning, at mennesket, nej, alt, der findes, alle ting i universet, er kommet til syne fra én energikilde, skabelsens kilde, og at menneskeheden på hver stjerne er herre over sin stjernes skæbne med ophavets skabende energi boende i sig.
Indtil nu har man prøvet kun at ændre den overfladiske verden uden at kende denne kendsgerning, så det blev bare til overfladiske tiltag, og intet blev grundlæggende bedre.
Den ophavsenergikilde er den guddommelige bevidsthed, som jeg altid taler om.
At leve uden at kende den kendsgerning, at menneskets bevidsthed påvirker alle ting, er den største ulykke for alle levende væsener og hele naturen.
Derfor må alle mennesker først vende tankerne mod den kendsgerning.
★For at huske den virkelige sandhed
Og så er det godt til daglig at udføre tanker, ord og handlinger, der genopliver guddommeligheden.
Uanset hvor meget man flytter på de overfladiske ting i denne verden, er det, hvis menneskenes hjerter for evigt forbliver som i gamle dage, det samme, og man er tilbage ved udgangspunktet, uanset hvad man ændrer og hvordan, ikke?
Ud fra det synspunkt er det godt at leve med særligt fokus på at gøre sin egen bevidsthed guddommelig.
Guddommeligheden har boet i jer fra begyndelsen.
I havde bare glemt det; fra livets begyndelse har guddommeligheden hele tiden strålet klart.
Husk den kendsgerning grundigt.
Så vil den konkrete visdom om, hvad man skal gøre og hvordan, boble op og vende tilbage.
Ethvert menneske kan blive det selv, det gerne vil være, og kan gøre det, det gerne vil.
Men hvis man har bestemt, at man ikke kan, kan man ikke.
Dér kommer øvelsen i altid at trække vejret roligt til sin ret.
Hvis man trækker vejret langsomt, bliver bevidstheden gennem dantian direkte forbundet med bevidstheden i den åndelige verden og den guddommelige verden, stofskiftet i kroppens celler fremmes, og den fysiske krops åndeliggørelse fremmes også.
At blive ved med at trække vejret roligt er kun godt og har ingen ulemper.
Under alle omstændigheder, om der sker noget eller ej, så prøv at stræbe efter en langsom vejrtrækning.
Så vil freden i hjertet uden kunstgreb blive opnået helt naturligt og på meget kort tid.
Det er fra skæbnen hos de mennesker, der er blevet sådan, at den sande fred breder sig.
Så prøv det. (Slut)
