Hvordan bevidsthedens udvikling bør være (2)

(Fortsat fra sidst)

★Hvordan bevidstheden bør være hos dem, der stræber efter bevidsthedens udvikling

Lad os her gå lidt i dybden med, hvordan bevidstheden bør være hos dem, der stræber efter bevidsthedens udvikling.

»Hvordan bevidstheden bør være« betyder her en sindstilstand, der er kommet tættere på livets kilde (en bevidsthedstilstand, der har gennemgået dimensionel opstigning). Men tror du, at en bevidsthed, der mener, at alt er helt i orden, bare man selv er lykkelig, virkelig er en sindstilstand, der har fuldbyrdet bevidsthedens udvikling?

Det tror du ikke?

Nå, så lad mig spørge: Hvilken konkret sindstilstand tror du, at den bevidsthed, et menneske bør have, den udviklede bevidstheds sindstilstand, den dimensionelt opstegne bevidsthedstilstand, er?

»En sindstilstand, hvor gærdet mellem andre og mig selv er forsvundet.«

Ja,

»En sindstilstand, der ikke er andet end kærlighed.«

Ja, ja,

»En sindstilstand, hvor man som en selvfølge kan tænke, at helheden er en selv.«

Ja, netop, præcis. De er alle rigtige.

Hvis man kan tænke, at helheden er en selv, så strejfer tanken »ascensionen er allerede fuldført« aldrig ens sind, så længe der stadig er disharmoniske tilstande et eller andet sted på Jorden.

Jo nærmere bevidstheden kommer livets kilde, jo mere trænger bekymringerne, lidelserne, sorgen, vreden og ensomheden hos de mennesker, der stadig har glemt sandheden, sig på i ens bryst, og man kan ikke lade være med at udstråle det store lys fra livets kilde, som udsendes gennem en selv, over Jordens verden.

Det betyder ikke, at man tænker sådan i en sindstilstand, hvor man selv har mistet fornuften, revet med i hvirvlen af følelsestanker hos de mennesker, der stadig lider (den dualistiske modsætnings myreløvetragt). Det betyder en tilstand, hvor ens hjerte forbliver helt klart og ikke bliver besudlet, uanset hvilken sumpet verden man går ind i, og hvor en energi, der kaster livets lys på alt det mørke, der er tilbage på jorden, og fremmer menneskehedens bevidstheds opvågnen, så hele Jordens verden bliver forædlet til en verden af stor harmoni, der kun er lys, vælder op fra det inderste og ikke holder op.

Den energi er ikke noget billigt noget, der straks slipper op, når man bruger den; det er en energi fra livets kilde, der vælder uendeligt frem efter behov.

Og selv om denne uendelige energi vælder frem og ikke holder op, er den ikke af en slags, man ikke selv kan styre; det er en energi, som man med sin egen guddommelige bevidsthed frit kan styre og udtrykke, stor eller lille, mild eller streng.

Netop det er den sindstilstand, hvor den guddommelige bevidsthed er blevet erklæret, den tilstand, hvor bevidstheden erklærer (»noru«), bevidstheden i »i-nori« (at erklære sin vilje), sandheden om et bedende hjerte. (Fortsættes næste gang)