Om de ting ved mennesket, der synes urene (1. del)

★Spørgsmål om livet

“Hvis mennesker er guddommelige væsener, hvorfor har de så urene funktioner som udskillelse? Og selv om det varierer fra person til person, er grunden til, at stærkt seksuelt begær, appetit, begær efter penge og begær efter magt får os til at føle ‘menneskets grimhed’, så ikke, at ‘det er ting, der ikke burde findes’?”

I en periode, da du var ung, havde du tvivl som den, ikke sandt?

Nu om dage, når du undrer dig over noget, kan du hurtigt slå svaret op på internettet, og selv ting, der ikke kan slås op på verdslig vis, lyner op i dig som intuition med det samme, før du overhovedet når at tænke. Men dengang kunne vi, selv fra vores side, se dig pine dig alvorligt over det i ret lang tid.

Dagens snak er for mennesker, der ligesom du dengang bliver viklet ind i trådene af alle mulige bekymringer om livet og har en tendens til at rynke deres hjertes pande.

Læs fra nu af mine ord, højt hvis du kan, som om du, halvtreds år fra nu, som et medlem af den kosmiske menneskehed talte til dit tidligere jeg i puppestadiet, svøbt i en kokon af tanker.

Ved at gøre det vil tågen i dit hjerte lette endnu mere, og du kan udvikle dig i bevidsthed til et selv i en endnu dybere tilstand.

★Fra mit fremtidige jeg til mit tidligere jeg

(1) Til at begynde med

Det første, jeg vil fortælle dig, er den kendsgerning, at den fremtidige [dit navn] allerede har svarene på alle spørgsmål om livet og i en verden, hvor levetiden er blevet dramatisk forlænget, stadig er ungdommelig, selv efter de 100 år, bruger livet levende og lever hver dag strålende.

Når det er forstået, så lad os løse svarene på spørgsmålene ovenfor.

(2) Om menneskets væsen

For det første er mennesker guddommelige væsener.

Dette er en urokkelig kendsgerning, og på fremtidens Jord, nu hvor mange guddommelige mennesker er blevet genopvakt, og Jorden endelig har indhentet nabostjernerne, er det en erkendelse, der er blevet den universelle standard.

Så den grundlæggende erkendelse, som [dit navn] har nu: “Menneskets væsen er guddommelighed,” kan siges at være rigtig.

Når vi har forstået den sandhed, så lad os nu sammen rede den bekymringens tråd (misforståelse) ud, der får dig til at fokusere på, at den fysiske krop har udskillelsesfunktioner og har tendens til at blive revet med af forskellige begær, og til at tænke på jer selv som urene væsener.

(3) Forholdet mellem den fysiske krop og bevidstheden (hjertet)

Prøv først at se det sådan: “Den menneskelige fysiske krop og bevidstheden (hjertet) står i et forhold som en bil og dens chauffør.”

Og mens du tænker det, så forestil dig, at du ser dig selv bekymre dig fra et sted lidt væk fra din krop … lad mig se, fra en position omkring tre meter over dit hoved, skråt opad.

 

Er du klar?

 

Set fra livets verden var “virkeligheden af den guddommelighed, der bor i mennesket”, chaufføren, selve bevidstheden (hjertet), ikke den materielle krop, der kaldes den fysiske krop.

Den fysiske krop er i sandhed et køretøj, som bevidstheden (hjertet) selv har lavet.

For at forstå dette dybere, lad os først gennemgå, hvordan et menneske bliver født som en fysisk krop.

(4) Hvordan vi bliver født ind i den fysiske verden

Det første, du skal vide, er, at for at åndevæsener, der bor i den anden verdens forskellige lag, kan blive født ind i den fysiske verden, har de brug for tilladelse fra himlen til at blive genfødt på jorden.

Himlen betyder “energien fra livets store kilde”, og den, der udfører dens vilje på dens vegne, er hvert menneskes skytsguddom. Så for at blive genfødt på jorden har du brug for tilladelse fra din skytsguddom.

Når din skytsguddom godkender din genfødsel i den fysiske verden, flytter det åndevæsen, der ønsker at blive genfødt, til venteværelset for fødsel i den åndelige verden. Der, i samråd med sine skytsånder og skytsguddomme, ser det ned fra himlen i en anden dimension på de mange par af mænd og kvinder på jorden og søger, ud fra forbindelser fra tidligere liv osv., efter det fysiske par af mand og kvinde, der er bedst for dets egen fødsel.

I det øjeblik, det beslutter sig for de forældre, der er bedst til at fuldbyrde dets mission på jorden, går det så ind i den forening af sædcelle og æg, der mødtes på jorden i det samme øjeblik, embryoet.

På det tidspunkt ifører det sig et legeme, der kaldes astrallegemet, ligesom undertøjet til en rumdragt (sjælens undertøj), dets bevidsthed bliver lagt til at sove af dets skytsguddom, og med dets minder indtil da forsvarligt gemt dybt i underbevidstheden går det ind i embryoet som en sjæl.

Hvordan føles det? Det er ligesom øjeblikket, hvor man går ud i rummet, tæt indpakket i en rumdragt: en yderst langsom og indskrænket tilstand, hvor ens tanker og bevægelser ikke passer sammen.

Og det er også et øjeblik ledsaget af meget stor smerte.

Hvorfor? Fordi den vibration, bevidstheden fornemmer, er så grov, en verden, hvor livets elementer er forurenede … lad mig se, måske er det lettest at forstå, hvis jeg siger, at det er som pludselig at blive anbragt midt i en frygtelig smog.

Derfor går de fleste åndevæsener om bord på det fysiske embryo med bevidstheden sovende. Men en sjælden gang er der åndevæsener med en enorm viljestyrke, der går om bord på embryoet med bevidstheden i behold, uden at miste deres minder indtil da.

Men sådanne mennesker er tilfælde af høje guddomme med en usædvanlig mission … for eksempel at påtage sig hele deres slægts karma alene og slette den karma med et yderst kort liv, eller at have den mission at blive en vejviser for mange mennesker. Sjæle, der oplever en sådan fødsel, er meget sjældne.

For at vende tilbage til historien: i det øjeblik, sædcelle og æg forenes, tager sjælen bolig i embryoet, den fysiske krops frø. Dens råmaterialer er selvfølgelig faderens sædcelle og moderens æg, og derudover bliver de forskellige grundstoffer, der udgør den fysiske verden, trukket til embryoet, hvor livsenergien helt bogstaveligt sætter kød på dem og danner en fysisk krop med alle fem lemmer.

Selvfølgelig er drivkraften bag det arbejde moderens kropsenergi og den mad, hun spiser, men det er din egen livsenergi, der går forrest i at danne den indviklede menneskekrop.

Moderen er en, der udlåner det dyrebare sted, hvor den fysiske krop, sjælens køretøj, bliver næret. Et menneske er ikke noget, den fysiske far og mor laver.

Set fra livets virkens side ønskede ethvert menneske stærkt at blive genfødt, valgte selv sine forældre på jorden og blev født, mens selvet, der er “livets lys”, lavede sin egen fysiske krop.

Derfor ser man nogle gange drenge og piger, der har lyst til at sige til deres forældre: “Hvorfor skulle I føde mig? Jeg blev født, selv om jeg ikke ville, bare som et resultat af, at I to morede jer.” Men sandheden er ikke sådan.

(Fortsættes i morgen)