Hjertets væske og ascension

★Taknemmelighed er lys, liv og væde (vand)

Taknemmelighed er lysets vibration.

Og det betyder, at den både er det vand, der findes i naturen og i de forskellige livsformer, som udgør hver himmel og jord, og det åndelige vand, der væder menneskers hjerter.

Pointen i dagens tale er, at vand spiller en vigtig rolle i både materie og ånd; jo mere vand der er, jo rigere er livet, og jo mindre der er, jo færre livselementer er der. Og ud fra det handler det om, hvordan man skal leve.

At liv og vand er tæt forbundet, kan man erkende intuitivt, selv om man ikke kender de nærmere forklaringer, ikke?

En stor del af menneskekroppen består af vand, og en fysisk krop, som vandet helt er gået ud af, kalder man et lig, en død krop, hvor sjælen ikke længere er, ikke?

Selv hvis det ikke går så vidt som til døden, så tørster sindet i samme grad, som hjertets vand er gået tabt, og den vibration kan også forplante sig til den fysiske krop og påvirke kroppens stofskifte.

Planter er der også få af i tørre ørkenområder, mens de vokser frodigt i frugtbare egne.

Når man ud fra disse kendsgerninger igen ser objektivt på menneskets hjerte, er det, der er fælles for dem, der stadig er ved at opdyrke et taknemmeligt hjerte, at hjertets væde er blevet en smule utilstrækkelig.

Så hvis du nu føler, at hjertets jord er blevet lidt tør, så prøv fra i dag lidt efter lidt bevidst at udskifte dine tankevaner. Så vil hjertets jord igen genvinde sin væde.

For fremover bliver Jordens verden en verden, hvor forandringen af verden bliver tydeligt bevidst for alle, så selv mennesker uden nogen form for synsk sans vil tænke: »Der er noget, der er anderledes end før« om verdens vibrationer, stemning og situation.

Netop derfor bliver det meget lettere at gå vejen, hvis man allerede nu væder hjertets jord.

For det er, som om man i den fysiske verden oplever en verden, hvor tankerne straks bliver virkeliggjort, sådan som man hidtil først oplevede det i astralverdenen efter døden.

Hvorfor hjertets væde går tabt

Kort efter at være født ind i en fysisk krop havde alle medfødt og lige meget et hjerte fyldt med frisk væde. Lad os undersøge, hvorfor man så i løbet af livet deler sig i dem, hvis hjerter mister det åndelige vand, og dem, der bevarer væden.

Lad mig sige på forhånd, at dette handler om hjertet, så om man har økonomisk råderum eller ej, har intet med det at gøre.

Der er mennesker, der har et rigt hjerte uden penge, og omvendt mennesker, der har et fattigt hjerte, selv om de har penge.

Med det i tankerne, så tænk over svaret på det næste spørgsmål.

Hvis et nyfødt barns friske og uskyldige hjerte vokser op lige og uden at blive forvrænget, sådan som det er, hvilken slags voksen tror du så, at barnet bliver?

De, der har sådan et menneske omkring sig, forstår det nok: det er et menneske, der som standardudstyr naturligt har en taknemmelig tanke, »hvor er jeg taknemmelig«, over for alt det, der holder en i live.

Sådan et menneske kan generelt siges at have stil og et hjerte med overskud.

Omvendt ser man i de tilfælde, hvor man ikke voksede op til sådan en voksen, forvrængninger i hjertet, som er erhvervet senere på grund af påvirkning fra livsmiljø, samfundsforhold, forældre, søskende, venner, lærere og så videre.

For at sige sandheden: hvis et menneske med sådanne oplevelser allerede er voksent, så kan det selv vælge på ny, hvordan hjertet skal være fremover, uanset hvilket miljø fortiden bød på. Alligevel er der overraskende mange, også blandt dem, der stræber efter ascension, som lever med en lidelse i en del af hjertet, fordi de ikke helt kan give slip på fortidens smerte og tænker: »Det er på grund af det og det, at jeg …« Den svære fortid er ikke deres skyld, men kraften til at hele smerten og gå videre findes altid i en selv.

Og ud over disse overfladiske årsager findes der de egenskaber, tankemønstre og tankevaner, man bringer med sig fra før man blev født i en fysisk krop. Optegnelsen af dem fødes man med indgraveret i sit DNA, og det er tankehandlinger af en art, der dukker op, når omstændigheder, tid og sted er til stede, og så forsøger at forsvinde.

Lad os for eksempel sige, at der er et fåmælt barn, som har svært ved at hilse.

I sådanne tilfælde har en af forældrene ofte samme egenskab, og forældrenes forælder, bedstefaderen eller bedstemoderen, har måske også haft den samme egenskab.

Når man ser sådanne mennesker, siger man jo ting som »blod er tykkere end vand« eller »ser man barnet, kender man forældrene«.

Jordens mennesker kalder det arv, men hvis man går til bunds i, hvad arv egentlig er, så er den opstået ud fra tankernes egenskaber, eller rettere tankemønstre og tankevaner, der er gået i arv fra generation til generation af forfædre.

Også ved arv af sygdomme af samme slags er der ud over de medicinske grunde nogle gange også en sådan videreførelse af tankevibrationer.

Hvis man så ser på, hvorfor en sådan videreførelse af tankevibrationer, en sådan arv, finder sted, så findes der en slægtslinje af åndens lys, en åndelig linje, der ligger dybere end blodslinjen. Den bliver overført til den fysiske celles DNA og vækkes til live i dette livs bevidsthed hos det menneske, der har dette DNA, og fra forfædrene til efterkommerne, fra den fjerne fortid til i dag, har den igen og igen forsøgt at dukke op og forsvinde.

Men mange mennesker i fysiske kroppe kunne ikke rigtig bryde disse fejlagtige tankevaner i deres egen generation.

Og de tankehandlinger, der dukkede op, uden at man kunne styre dem, blev årsag til forskellige former for disharmoni i skæbnen og gik i arv til ens børn, børnebørn og andre efterkommere, og sådan er det fortsat frem til i dag.

Livet viser sig som vand

Hvis vi her vender tilbage til begyndelsen, så betyder det, at der er væde i hjertet, at der er rigeligt med den åndelige vibrations vand i hjertet, ikke?

Ser man den tilstand fra bagsiden, betyder det, at der, hvad enten man er bevidst om det eller ej, helt sikkert er et hjerte fuldt af taknemmelighed over at blive holdt i live.

Et taknemmeligt hjerte er åndens væde (vand).

Og den væde er også livets fremtræden i den materielle verden.

Hvis man udvider synsfeltet og ser på denne vædes skikkelse, så findes den i al natur og alle levende væsener på jorden og lader alt eksistere.

I et hjerte med rigeligt vand lever livet livfuldt, og i den frugtbare jord, i rent vand og i luft med passende fugtighed vokser planterne frodigt som materiel fremtræden, luftens stofskifte foregår rigt, og de spiller også en rolle i at opretholde økosystemet.

Når jeg har fortalt så meget, kan du vel se, hvad vi vil sige.

Ja, netop.

Livet viser sig som vand.

Derfor bliver det en meget vigtig handling for menneskeheden, som er skabningens krone, at passe godt på vandet, holde det rent og leve med omhu for ikke at lade væden slippe op.

Det er også den grundlæggende indstilling for, at alle levende væsener og al natur kan blive ved med at leve livfuldt.

Om livet udfolder sig rigt i en himmel og jord, afhænger helt af det vigtige punkt, om vandet i den dimensions himmel og jord bliver holdt friskt vedvarende efter stofskiftets princip.

Lad os huske roden til menneskets hjerte, der var der før universet

Menneskets hjerte og krop er i sit indre et lille univers, hvor det store univers er koncentreret.

Det fremtrædende univers viser sig som resultatet af, at gennemsnittet af det hele er blevet overført, og menneskers hjerter erkender det som »verden er her nu«.

Hør godt efter.

Det er vigtigt, så lyt godt.

Det er ikke sådan, at universet var der først, og at menneskeheden kom til senere. Livets bevidsthed, som er kilden til menneskehedens bevidsthed, var der først, og universet, hvor menneskekroppen og den øvrige natur og de levende væsener blev formet, viste sig bagefter.

Det betyder, at uden menneskehedens bevidsthed ville universet ikke eksistere.

Netop fordi menneskeheden ikke kunne blive klar over dette grundlæggende, har den, uden at vide det, en side, hvor den har udbredt disharmoniske vibrationer, skadet den rige natur og skabt forvrængninger, der også hænger sammen med unormalt vejr og naturkatastrofer.

Netop fordi man troede, at »universet blev skabt først, og vi kom til at bo der bagefter«, frygter man naturkatastrofer mere end nødvendigt.

Vi ser det sådan, at tankerne hos hele den menneskehed, der bor på en stjerne, også har noget med naturkatastrofer at gøre. Men det er ikke for at bebrejde de mennesker, der blev ramt; det er en opfordring til, at hele menneskeheden sammen bringer sine tanker i orden.

Netop fordi man ikke ydmygt har været klar over det, har mennesker hverken kunnet komme godt ud af det med hinanden eller leve i sameksistens og fælles trivsel med dyrene.

Om det er der også meget, jeg gerne vil fortælle, men det må vente til en anden gang. For at sammenfatte dagens tale: det vigtigste af alt er at kende de to kendsgerninger, at menneskets hjerte lever som »livets lys«, der lader alt eksistere, og at man som fysisk krop bliver holdt i live af al natur og alle livsformer, og at leve med taknemmelighed over for alt og med et kærligt hjerte.

Selv uden at tale så stort, så er et taknemmeligt hjerte, der aktiverer stofskiftet i hjertets og kroppens celler, en vigtig og uundværlig bevidsthed, både når man bare tænker på at bevare sit eget helbred og sin ungdom, og for at lade hjerte og krop gennemgå ascension på den rette måde.