At forene “mizukara” og “onozukara” (1. del)

★Om “mizukara” og “onozukara”

Forleden talte vi om den ultimative måde at leve på: “at give slip på mizukara og leve som onozukara”.

Det ser ud til, at nogle ikke helt forstod det, så i dag vil vi tale om det igen fra en anden vinkel.

For det er en meget vigtig ting.

For at udtrykke “at give slip på mizukara og leve som onozukara” med andre ord kan man sige “at leve ved at forene mizukara og onozukara”.

Hvorfor kan vi sige det …? Vi ville forklare det som sædvanlig, men forinden ser det ud til, at nogle slet ikke forstår forskellen mellem “mizukara” og “onozukara”, så i dag vil vi bryde det ned og forklare det.

“Mizukara”, der betyder “af sig selv, ved egen indsats”, henviser til den tankebevidsthed, der klæber til den fysiske krop, egobevidstheden, hvor guddommelighed og karma er blandet sammen og grumset.

Og “onozukara”, der betyder “af sig selv, helt naturligt”, henviser til livets oprindelige bevidsthed; med andre ord den bevidsthed, der er direkte forbundet med det Store Liv, som rummer den uendelige skabende energi, der skabte universet – livets lys’ bevidsthed.

Andre ord, der kort udtrykker dette forhold, er “arinomama” og “arugamama”, som begge betyder “som det er”.

“Arinomama” henviser til kendsgerningerne, præcis som de viser sig i den fysiske verden.

“Arugamama” henviser derimod til alle de verdener på hvert dimensionelt niveau, som universets hjerte har skabt, og frem for alt til livets uforanderlige sandhed, der eksisterer evigt i den guddommelige dimension.

★Med himlens øjeblik lige forude

For at sætte disse to sammen er mizukara en erkendelse, der bygger på tanker, der har slået sig ned i arinomamas verden, mens onozukara henviser til livsgudens skabende virksomhed, som gør arugamamas verden til sit hjem og farer rundt i hele universet i virksomhed.

Det virkelige svar på dette finder man ikke let, selv hvis man søger på internettet, og man finder det selvfølgelig heller ikke ved at slå op i en ordbog.

For internettet og ordbøgerne formidler hovedsagelig ordenes betydning, set fra den fysiske verden.

Den virkelige sandhed ligger til alle tider dybt inde i ens eget liv.

Den ligger i en bevidsthedsdimension, som man ikke kan forstå, medmindre man fortynder det individuelle selv og fører det tilbage til det større selv.

Derfor siger vi ting som “Forén mizukara og onozukara,” eller “Gennemskue den arugamama, der ligger under arinomama.”

Menneskets sandhed er, at det er en direkte forgrening (en gren af hjertet, en gren af Gud) af den store visdom, der skabte universet.

Alle de mange andre levende væsener og naturens materialer er dens skabninger.

Med andre ord kan man sige, at mennesket er en gren af Skaberens hjerte og en stråle af universets skabende energi.

Jordens menneskehed har blevet ved med at gentage fysiske genfødsler i tusinder og titusinder af år, mens de helt har glemt den kendsgerning.

I den tid var der tider, hvor de tog andre levende væseners hjem fra dem og forurenede vandet, luften og jorden.

Men også den gentagelse vil snart få en ende.

For himlens øjeblik, hvor Jordens verden skal tage et stort spring i udviklingen, nærmer sig.

Hvorfor siger vi det? Fordi det helt fra det øjeblik, planeten Jorden blev født, var bestemt, at Jordens verden skulle tage et dramatisk spring i udviklingen i netop denne tidsalder. (Fortsættes næste gang)