Foreningen af »selv« og »af sig selv« (anden del)

​ Tidligere artikler med samme titel

[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-433/”]

(Fortsat fra sidst)

★Lad os leve »af sig selv« som vores selv

Er det ikke en skam, at man selv nu, hvor himlens tid (øjeblik) nærmer sig, stadig kritiserer andre, som egoet vil, prøver at forsvare og beskytte sig selv eller prøver at indtage en relativt god position, selv hvis man må træde på andre?

Sådanne selvcentrerede tanker, ord og handlinger må man nu gennemføre.

Jeg siger det igen og igen: I er kosmiske guddomme, der selv udfolder universets skabende visdom på den stjerne, I er på nu, og skaber det store univers’ harmoni, der kommer af sig selv.

Jeres egen lykke bliver jo naturligvis opfyldt helt af sig selv (helt naturligt), mens I lever og tjener helheden, ikke?

Det var kun, fordi I blev revet med af de selvbegrænsende tankevaner, »det kan jeg ikke, det er umuligt, det er naturligvis løgn«, og ikke kunne gennemskue den virkelige sandhed fornuftigt, at I ikke kunne.

Men fremover bliver det anderledes.

I kommer til at se alt ud fra livets sandhed.

Det, der viser sig for jeres øjne, er livets inderste væsens skikkelse, hvor alle lever strålende som guder.

Alle lever i virkeligheden også i dette øjeblik det livets lys, der udspringer af guddommeligheden.

Selv hos mennesker, der lever med ubehagelige sider på overfladen, glimter guddommeligheden uforandret.

Se den sandhed klart.

Det betyder, at man fremover lever sin selvbevidsthed ikke som »selv«, men som »af sig selv«.

★Når »selv« og »af sig selv« forenes, åbner livets sandhed sig og kommer til syne

Jeg siger det, så mange gange det skal være, indtil I virkelig forstår det: se ikke kun på det, som det fremtræder, og tro fejlagtigt, at det er, som det er.

Det, som det fremtræder, er endeligt, og det, som det er, er uendeligt.

For at forstå forskellen er det godt at leve med overfladebevidstheden faldet til ro i det guddommelige rige.

Måden er at leve med det sædvanlige åndedræt roligt og langsomt.

Hvis man prøver at ændre selve bevidsthedens tilstand, sættes viljekraft i gang, så der kommer helt sikkert et tilbageslag bagefter, men i en bevidsthed, der er faldet til ro ved et roligt åndedræt, er der ingen tilbageslag; uden godt og ondt, uden kan lide og kan ikke lide, afspejles den kendsgerning præcist, at alt er, som det skal være.

Det er den bevidsthed, der er af sig selv, guddommelighedens hjerte i det guddommelige rige.

Det, der tænker »mig selv, af mig selv, mig selv, min egen, til mig selv, også mig, jeg« – mig, mig, mig, mig – er i virkeligheden hverken hjertet eller bevidstheden, men endelige tanker, der er udsendt ved misbrug af livsenergien, og som bør forsvinde.

Hvis man ser roligt på dem og erkender: »Nå, at den viste sig sådan her, betyder, at endnu en tankevane nu er forsvundet«, så forsvinder den karma virkelig.

Men der kommer straks en lignende igen, siger du?

Ja, det er karma, der blev lavet på et andet tidspunkt.

Den karma, der forsvandt lige før, og den karma, der viste sig nu, ser måske ens ud på overfladen, men de blev lavet på forskellige tidspunkter.

Fordi mennesket har gentaget de samme fejl mange gange gennem de mange genfødsler, bliver det bare som en sammenhængende fremtræden.

Derfor er det forkert at tro: »Den er ikke forsvundet.«

Bevidsthedens udvikling er ikke noget, der straks bliver opfyldt, fordi man ønsker det nu, men noget, der, før man ved af det, sikkert bliver virkeliggjort efter en trofast daglig indsats.

Lad dette princip trænge dybt ind i hjertet, og forén »selv« og »af sig selv«.

Jeres bevidsthed er uden en eneste undtagelse sikkert blevet dybere, bliver guddommeliggjort og går sikkert ad udviklingens vej.

Ligesom man, når man går i en mørk tunnel, ikke ved, hvor langt man er kommet, er der måske nogle, der ikke rigtig mærker bevidsthedens udvikling, men som en sikker kendsgerning går I ad bevidsthedens udviklings store vej, så tro mere på jer selv, og lev rummeligt.

En dag, på et tidspunkt, åbner bevidsthedens udsyn sig pludselig, alle punkter med punkter, punkter med linjer og linjer med linjer bliver forbundet, og der kommer en tid, hvor I husker livets helhed.

Jeg kan ikke fastslå hvornår, men det er uden tvivl i en nær fremtid.

Så tro på dig selv og gå frem.

For netop for enden af det udfolder alles strålende fremtid sig.