Den guddommelige menneskeheds måde at se verden på (anden del)
Udgivet Opdateret
Tidligere artikler med samme titel
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-484″]
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-485″]
(Fortsat fra sidst)
★Menneskeheden er universets hjertes delte hjerte, delte krop og delte guddom
Hør nu her.
I er det delte hjerte, den delte krop og også den delte guddom af universets hjerte (Gud), som skabte alt i universet.
I virkeligheden er I intet andet end det.
Hvorfor begraver I så jer selv i den faste overbevisnings jord, »jeg er bare et fysisk menneske«, og lever under jorden?
Det er netop det, man skal se grundigt på.
Så dukker der enkle kendsgerninger op.
Som for eksempel: »Nå, jeg klyngede mig bare til mine minder«,
»Det var, fordi jeg gjorde sund fornuft til min eneste rettesnor for handling«,
»Det var, fordi fastlåste forestillinger havde sat sig fast i mit hjerte«,
»Det var, fordi jeg lod mig rive med af reaktionsmønstre, der stammede fra minder og sund fornuft«,
»Det var, fordi jeg blev forstyrret af tankevaner, der var blevet til en vane siden tidligere liv«.
De ord, der dukker op, kan være forskellige fra menneske til menneske, men de, der har kunnet huske noget, der nogenlunde betyder det, jeg lige sagde, vil i det øjeblik springe over på »bevidsthedens trapez«, blive beboere i det guddommelige riges verden og opdage en selvbevidsthed, der roligt og fattet kan overskue sandheden om tingenes tilstand på Jorden.
★Lad os kende og overskride årsagsloven og træde ind i virkning-årsag-lovens tilstand
Hvad er det, man for første gang har forstået og fået øje på, når man ser fra det bevidsthedens ståsted?
Det er noget, der er fælles for alle, der er trådt ind i det guddommelige riges verden: kendsgerningen, at »der i verden ikke fandtes ét eneste ondt eller unødvendigt menneske«.
Forstår du hvorfor?
Ja, ja, netop.
Det er, fordi alle mennesker er det store universelle livs delte krop, og deres inderste væsen bare stadig sover.
Netop derfor, og det er vigtigt her, netop derfor bliver man, når et menneske ser på et menneske, i stand til at se både sig selv, selvfølgelig, og de andre mennesker omkring jer og en person på Jorden, man endnu ikke har mødt, sådan: »alle mennesker er en guddommelig menneskehed, der rummer guddommeligheden indeni«.
At man, når man ser nogen, der gør noget dårligt nu, kommer til at tænke »han er en snu fyr« eller »sådan en skurk burde aldrig komme ud af fængslet igen«, er også naturligt som menneske. Men når man bliver i stand til at se et skridt dybere end det, sætter sandheden sig virkelig i krop og sind.
Det lyder måske strengt, men bag den overfladiske urimelighed ligger årsagsloven om, hvorfor det blev sådan.
Så længe man ikke forstår årsagsloven, hvor årsagen kommer til syne som virkning, kan menneskehedens bevidsthed ikke udfolde den sande guddommelighed.
Og netop endnu dybere end den findes virkning-årsag-loven, hvor man, sådan som universets hjerte viste det ved begyndelsen af alt, først forestiller sig virkningen og selv bevæger sig hen imod den virkning.
Først når man er nået dertil, kan mennesket begynde at tage det sande første skridt som guddommelig menneskehed.
Lad mig se, man kunne vel sige: »Forestillingen er skabelsens moder« (på japansk udtales begge ord »sōzō«).
Selv alle de uønskede skæbner indtil nu er alle, alle sammen forfalskninger, som menneskets tanker har lavet.
Gå ud over, hvad og hvordan man ser, og overskue verden med et synsfelt af, hvordan man iagttager.
Til det skal man gøre åndedrættet så dybt som muligt og leve sin hverdag.
For netop sådan en utvungen, ubemærket øvelse er det, der får dig til at vokse til en beboer i det guddommelige riges verden. (Slut)
