Kunsten at bevare et hjerte og en krop med udviklet bevidsthed

★Kunsten at holde bevidstheden i det guddommelige rige

En af kunstgrebene til at holde bevidstheden i det guddommelige rige er at blive ét med skytsåndens vibrationssfære og lade det individuelle selv udvide sig og forsvinde.

Måden at gøre det på er slet ikke svær; det er at tænke taknemmelighedens udtryk »Tak, skytsånd« hele året rundt.

Det er da let, ikke?

Det er måden at bevare hjertets sundhed på, og ved samtidig at udtrykke taknemmelighed over for den fysiske krop med »Tak, alle celler« aktiveres også kroppens stofskifte, så man også kan bevare kroppens sundhed.

Hvorfor sker det? Da ens tanker tidligere var langt fra guddommeligheden, tog cellerne de negative tanker, man udsendte, imod som ordrer og kommandoer og arbejdede efter de udsendte tanker.

For eksempel, når man udsendte tanker som »jeg er træt«, »det er ikke til at klare mere«, »det er umuligt«, »jeg kan ikke« eller »mon ikke det er ○○ (navnet på en sygdom)«, blev også de fysiske celler påvirket af de ord, så kroppen lettere hældede mod en sådan tilstand, eller man spærrede for hjernens indskydelser og drev sig selv ind i en tilstand, hvor tænkningen gik i stå.

Når man i stedet bliver ved med at udtrykke taknemmelighed over for cellerne med »tak«, nulstiller de de tidligere ordrer og vender tilbage til en neutral tilstand.

Og når bevidstheden gennem taknemmeligheden over for skytsånden er kommet ind i det guddommelige rige, strømmer intuition med rod i sandheden, der kommer fra livets lys, ind i overfladebevidstheden. Man bliver i stand til at opfange indskydelser om, »hvad der er nødvendigt«, »hvad der ikke er nødvendigt«, »hvad man skal gøre«, og »hvad man ikke må gøre«, og i stedet for at udsende negative tanker til den fysiske krop kommer man kun til at udsende tanker (ordrer), der fuldbyrder uendelig sundhed.

★For at bevare det guddommelige riges bevidsthed

Der er ingen ulemper ved, at bevidstheden bliver ét med skytsånden. Tværtimod er fordelen, at man kan se sine egne usande tanker, der bygger på de tidligere minder, som frembragte karma, fra livets kildes side, og at man helt naturligt kan erkende og bedømme rigtigt, hvad man bør gøre.

Det kan kaldes den største styrke af alle, når man stræber efter bevidsthedens udvikling.

Dette kan man nok ikke rigtig forstå, uanset hvor meget man hører andres ord, så prøv det med dit eget hjerte og din egen krop, og mærk det selv.

Og kunsten at leve med taknemmelighed over for skytsånden som grundlag er, som jeg altid siger, bevidst at holde fast i et dybt åndedræt.

Det er godt også at udtrykke taknemmeligheden over for skytsånden langsomt og af hjertet i takt med det dybe åndedræts rytme.

Så vil den guddommelige bevidsthed, som man ikke rigtig kunne mærke med selvbevidstheden alene, ved at gå gennem omvejen skytsånden komme om på bagsiden af den fysiske overflades bevidste og underbevidste bevidsthed, så man fra sit guddommelige selv, eller fra den guddommelige bevidstheds side, kan se ud over sit vanemæssige selv (den bevidste og den underbevidste bevidsthed) som fra oven, og det bliver lettere at bruge bevidstheden i overensstemmelse med sandheden.

Netop det er kunsten at gennemgå ascension (dimensionel opstigning) til et hjerte og en krop med udviklet bevidsthed (åndeliggørelse) og bevare den sunde tilstand.

Og dermed slutter dagens tale.