For at udtrykke guddommeligheden, som den virkelig er

★Vigtigheden af at styre sin selvbevidsthed

Når du begynder at føle, som om du forstår alt, og skødesløshed eller indbildskhed viser sit ansigt, er det godt at standse et øjeblik og se på dig selv igen.

Vanetanker, der klæber til den fysiske krop, har en tendens til at blive overmodige eller misforstå tingene, blot fordi et par gode ting er sket i træk.

Så for at du ikke skal blive sådan, skal du altid styre dig selv.

Hvis du ikke styrer dig selv, sker det, der kunne ske, ikke, og det, der kunne blive virkelighed, bliver ikke virkelighed.

Og du forstår, at den eneste, der kan vejlede dig, er dig selv, ikke sandt?

Hvis man har en vane med at forlade sig på andre, har man en tendens til at give andre skylden eller at blive hængende i selvmedlidenhed.

Det selv, du bør holde af, er dit guddommelige hjerte og din guddommelige krop.

Du må indprente dig i hjertet, at det aldrig er egoet, der misbruger den guddommelige energi og udgiver sig for at være dig.

Selv blandt jer er der nogle, der stadig forveksler egoet med sig selv.

Egotanker er en optaget video af alt fra tidligere liv og frem til dette øjeblik, og de er absolut ikke jer.

Mennesker, der ikke kan ryste dårlige vaner fra tidligere liv af sig, er gået helt op i at spille hovedrollen i den optagede video og har ladet det guddommelige riges bevidsthed i livets sande legeme falde i søvn.

Derfor kan det nogle gange føles så svært at komme ud af lidelsen.

Ser man objektivt på det, tænker man måske: “Hvilket spild af tid, hvilken omvej,” men indprent jer også i hjertet, at der intet overhovedet er spildt i denne verden.

Alt er et fænomen, der sker af en grund, en proces, hvor man fuldkomment fuldfører sin mission.

Så hvad der end sker, og hvilke tanker der end plager dig, så tro på, at dybt inde i den lidelse er det guddommelige riges bevidsthed, der kommer fra dit guddommelige legeme.

Et menneske, der anerkender det livets lys, der skinner på deres liv, vil helt sikkert oplyse deres eget liv gennem den bevidsthed. Selv for dem, der endnu ikke kan mærke det lys: fra det øjeblik, man anerkender det, begynder lyset at nå frem.

★Lad os vokse med ansigtet mod livets kilde, ligesom planterne

Den skødesløshed og indbildskhed, mennesker let falder i, som vi nævnte i begyndelsen, er også en slags af disse mørke tanker.

Og tanker har bogstaveligt talt vægt, og jo tungere de er, jo dybere bliver det mørke, der afspejles i ens bevidsthed.

Med andre ord: jo længere man er fra sandheden, jo mere håbløs ser denne verden ud, og jo mere ufuldkomne fremstår mennesker.

Og mens det ville være én ting, hvis både en selv og andre så ud som nogle skidtfolk, kan det nogle gange forekomme, at kun en selv er ordentlig, og kun andre er skidtfolk.

Også sådanne skævheder i hjertet vil en dag vende tilbage til den måde, de bør være på, ved naturens forsyn.

Det hænger sammen med det, vi sagde i begyndelsen af dagens tale, om nødvendigheden af at styre sig selv.

Ligesom planterne prøver at vokse lige mod solen, må menneskeheden stræbe efter at vende sig lige mod livets kilde og leve som ét med den uden noget mellemrum imellem.

Planterne gør det ikke ved at tænke over det; de lever blot det liv, de har fået, præcis som det er. Og det er også bedst for menneskeheden at gå ud over alle slags beregninger og vurderinger og leve, mens den udtrykker livets lys, præcis som det er.

Så kan du, uden skødesløshed eller indbildskhed, ærligt se på dig selv, som du ser ud (arinomama), og springe ind i livet, som det virkelig er (arugamama).

Også for det skal du leve med din bevidsthed bragt til ro året rundt.

For at gøre det skal du gøre din daglige vejrtrækning dybere.

Netop denne enkle ting er det, der udvider din bevidsthed ud i det dybe univers og fører til at udtrykke guddommeligheden, som den virkelig er.

Det eneste, der er tilbage, er at gøre det.

Det er alt, hvad der skal til.