Hvordan man er og lever i brakvandets tidsalder (anden del)

(Fortsat fra sidst)

★Om hvordan man lever i brakvandets tidsalder

Hvis vi vender tilbage til historien om fiskene fra begyndelsen: de fisk, der kan leve både i havet og i floderne, kan jo netop, fordi de justerer det osmotiske tryk i brakvandet, bevæge sig fra havet til floden og fra floden til havet og blive ved med at leve i begge vande, ikke?

Og hvis man flyttede den slags fisk direkte fra havet til floden eller fra floden til havet uden at lade dem passere brakvandet, så ville de ikke kunne justere det osmotiske tryk og dø, siger man, ikke?

Hvad? Har du forstået det?

Ja, du er skarp.

Den tid, vi lever i nu, er en verden som brakvand, hvor den materielle vibrations klang og de guddommelige ånders vibrations klang krydser hinanden og blandes.

Og ligesom de hybride fisk, der kan leve både i havet og i floderne, passerer brakvandet og justerer det osmotiske tryk dér, når de bevæger sig fra havet til floden og fra floden til havet, sådan øver man sig nu, i en tid hvor den materielle vibration og de guddommelige ånders vibration er blandet, på mange måder ved at opleve forskellige vibrationsjusteringer dér, så man kan polere sjælens oprindelige glans frem og leve i en krop af de guddommelige ånders vibration.

De forskellige vibrationsjusteringer er krig og terror, naturkatastrofer og de skæbnens omskiftelser, som den enkelte oplever som godt eller ondt – alle erfaringer bliver uden den mindste spild til næring for sjælen og er nødvendige erfaringer for at forvandle sig til en guddommelig menneskehed, der ikke gentager de samme fejl.

At der er ting, som I fysiske mennesker ikke kan klare ved egen kraft alene, vidste man, set fra livets kilde, allerede i det øjeblik, menneskeheden flyttede til Jorden. Derfor er hvert enkelt menneske fra begyndelsen beskyttet af en skytsånd og en skytsguddom, der er bygget ind i livets opbygning. Og derudover er menneskehedens frelses store gruppe af guddomme organiseret ved at samle højtstående guddomme fra den guddommelige verden og de øvre dele af den åndelige verden, og den leder Jordens skæbne fra menneskets indre. Og oven i det våger vi, den kosmiske menneskehed, som levede og arbejdede sammen med jer på den tidligere stjerne, i rollen som ydre beskyttere nøje over, hvor langt jeres bevidsthedsudvikling er kommet, mens vi kredser over Jorden, og af og til støtter vi jer også i form af inspiration.

Derfor er der ingen grund til nogensinde at give op, uanset hvordan situationen på Jorden udvikler sig, og selv hvis den enkeltes skæbne ser ud til at være midt i en ulykke, man ikke kan komme ud af.

For som jeg sagde før, lever hver og en af jer aldrig ved egen kraft alene.

Og lige før skæbnen åbner sig, står man ofte over for situationer, der synes vanskelige.

Til dem, der lige nu er så lykkelige, som man overhovedet kan være, har vi ikke noget at sige, men dem, for hvem det ikke er sådan, beder jeg om at lade de punkter, jeg nu nævner, trænge ind i hjertet, fordøje dem, forædle dem til deres egen tankegang og prøve dem.

Er du klar?

For det første: at gøre det til en selvfølgelig erkendelse, at alle mennesker, uanset hvem de er, er guddommelige væsener.

For det andet: at forstå dybt, at al dårlig skæbne er skabt af de tanker, ord og handlinger, man selv har udsendt frem til i dag, inklusive tidligere liv, og at den skæbne, der har vist sig, forsvinder og aldrig gentager sig, hvis man ikke griber fat i den (ikke hænger fast i den).

For det tredje: med denne viden at stræbe efter at leve ved at udtrykke universets sandhed, sandhed, godhed og skønhed (handlinger af kærlighed og sandhed), i tanker, ord og handlinger.

For det fjerde: med taknemmelighed over for alle de væsener, der beskytter og leder den enkelte og menneskeheden, helhjertet at bede for Jordens sindsro og for menneskehedens opvågnen til guddommeligheden.

Når man lever på den måde, forsvinder det lille individuelle selv, før man ved af det, og det store sande selv (det guddommelige selv) kommer op til overfladen, og man kan leve som et guddommeligt menneske, der også holder på universets mange andre stjerner.

Den tid, vi lever i nu, er en tid, hvor det er vigtigt at leve med hjertet vendt ikke kun mod den enkeltes lykke, men også mod helhedens lykke.

For netop i helhedens lykke modnes også hvert enkelt menneskes lykke med sikkerhed.

Derfor er det nu godt først og fremmest at bede for helhedens harmoni, lykke og fred.

Og derudover skal de, der stræber efter bevidsthedens udvikling forud for den øvrige menneskehed, leve, mens de beder for naturens og alt levendes sindsro og for, at hele menneskehedens guddommelighed må vågne.

Så længe man bare lever sådan, så vil de ting og forhold, som det menneske har brug for til at fuldbyrde sin mission, helt sikkert blive opfyldt, selv om man ikke beder om personlige ønsker.

Det er hybride mennesker som jer, der lever og afspejler universet i sig selv, der fremmer vibrationsjusteringen i brakvandets tidsalder.

I, som på den måde kan bede for helhedens store harmoni, lever allerede efter de guddommelige ånders vibration, selv om I er i den fysiske vibrations verden.

Derfor er I blot ved at være til stede den drivkraft, der fremmer Jordens dimensionelle opstigning.

Glem det endelig ikke.

For I er allerede hellige væsener, der lever og i fuldt mål udfolder de evner, der skal til for at lede selv Jordens åndelige ledere.