Til livets lys’ satellitcentre

Hvordan definerer og ser I jeres egen eksistens?

De, der straks får et svar i tankerne, når de bliver spurgt, er mennesker, der til daglig udforsker sig selv og spørger: »Hvem er jeg egentlig?«

Også selv om svaret ikke stemmer overens med universets sandhed, ja, uanset om det gør eller ej.

Hvis du tænker: »Hvorfor er det i orden, at det ikke stemmer overens?«, så prøv endnu en gang at se dybt ind i »livets allerinderste«.

Så burde du kunne fornemme »det universelle livs lov«: at ethvert menneske, uanset hvordan hvert enkelt menneske lever i dette øjeblik, helt sikkert bevæger sig i retning af »at blive ét med livets oprindelige kilde«.

Det gør ikke noget, selv om man misbruger livets energi og går ad en forkert vej.

»Så længe det menneske lever og brænder sin livsenergi helt af,« vel at mærke.

Det allerværste er at leve, mens man lader livets energi ulme, uanset om det er i noget, der synes godt, eller i noget, der anses for dårligt, og uanset i hvilken form.

Mennesker, der lader livets energi ulme, er jo i en tilstand, hvor hjertet befinder sig i en tæt tåge og famler sig frem og vandrer rundt.

Derfor har de en tendens til at køre rundt og rundt og rundt i ring på det samme sted undervejs på udviklingens og skabelsens vej.

Omvendt åbner udviklingens og skabelsens vej sig for mennesker, der lever, mens de brænder livets energi fuldstændigt af, uanset om det stemmer overens med den universelle sandhed eller ej.

Mennesker, der lever i overensstemmelse med den universelle sandhed, kan lige ud og sundt lade livets inderste væsen komme til syne i sig selv og uddybe, udvide og løfte sig selv.

Grunden til, at det også er i orden, selv om det ikke er tilfældet, er, at selv når den måde at leve på ikke stemmer overens med den universelle sandhed, vil det menneske, hvis det lever og brænder sit liv af, helt sikkert løbe ind i en blindgyde, komme til at ændre sin måde at leve på og begynde at søge efter en anden vej.

Derfor stiger sandsynligheden for at komme fremad, og derfor siger jeg, at vejen let åbner sig for mennesker, der lever og brænder deres liv af, selv om det ikke stemmer overens med den universelle sandhed.

I er mennesker, der har husket, at jeres eget liv er »et guddommeligt væsen«.

Derfor kan man sige, at I er lykkelige mennesker, for hvem der kun er lykke i livet fremover, og som kan leve et liv omsluttet af kærlighed og fyldt med taknemmelighed.

Men man kan godt komme til at tænke: »Er det nu i orden at blive ved sådan her?«, ikke?

Også hos dem, der ikke tænker sådan, klinger der ikke noget fra dybet af hjertet?

Spids hjertets ører, og lyt godt efter.

Jeres liv hvisker noget fra dybet af hjertet.

»På Jorden er der vel stadig rigtig mange mennesker, der ikke som du har kunnet huske livets inderste væsen og leve strålende, men lever midt i lidelsen.

Jeg vil meget gerne bede dig om at påtage dig en del af opgaven med at hjælpe sådanne mennesker.

Lad de mennesker, du har en forbindelse med, komme ind i det »hjertets rum«, der er blevet udvidet, fordi du har husket det guddommelige, og før dem ind i det guddommeliges vibrationssfære.

Forestil dig, at dit hjerte er »et kæmpemæssigt moderskib i universet«.

Jeg vil bede dig om at lade så mange af Jordens mennesker som muligt stige om bord på hjertets kæmpemæssige moderskib, som du selv styrer, og føre dem til det guddommeliges himmel og jord.

Vi arbejder selvfølgelig sammen med jer i jeres hjerter, men det er vanskeligt for os direkte at gribe ind over for de jordboere, der kæmper i trængsler, på grund af forskellen i vibration.

Derfor vil jeg bede jer om at være forbundet med det universelle livs kilde og blive en bro, der forbinder menneskene på jorden med den himmelske verden.

Jeg vil bede jer om at leve som lysets satellitcentre, der forbinder himmel og jord.

For eksempel bygger man jo nogle gange anlæg, der videresender tv-stationens signaler, til områder, hvor signalerne har svært ved at nå frem.

Den rolle vil jeg bede jer om at påtage jer.

Det er, fordi I er mennesker, hvis fremtid med sikkerhed ligger i den guddommelige verden og den himmelske verden, at jeg beder jer om dette.

Der er ingen andre end jer. Ingen andre, som jeg kan bede om sådan noget …

Der er nogle, der siger: »Der vil nok også være jordboere, der ikke bliver frelst«, men vi ønsker, at alle jordboere husker livets sandhed og sætter foden ind i den nye tid.

Derfor siger jeg: »Jeg vil gerne have, at I er til stede dér som livets lys’ satellitcentre.«

For de mennesker, der lever sådan, kommer der en tid, hvor de bliver bevidste om, at en uendelig livskraft strømmer igennem dem, og at de med én krop kan udføre arbejde for flere mennesker.

Det, man skal gøre, er enkelt.

Blot at trække vejret roligt og, uanset hvad der sker, og uanset hvem der gør hvad, anerkende det guddommelige lys i alle væsener og leve med kærlighed og taknemmelighed.

Kun det.

Alene ved det vil du med egne øjne se en forbløffende udvikling hos alle, du har en forbindelse med.«