For at leve ved at lade “dig selv” opløses og udvides i “det, der er af sig selv”

1. Livets store kilde og menneskehedens bevidsthedsudvikling, der er forbundet med planeternes udvikling

Livets store kilde, der skabte universet (det første ene), kalder man det Store Liv, ikke?
I modsætning til det er alle andre livsformer det lille liv.
Menneskeheden, som er det lille liv, er alle fra begyndelsen designet og skabt, så de en dag helt sikkert vender hjem til livets kilde.

Hemmeligheden er vist i “programmet for menneskehedens bevidsthedsudvikling”, som er indbygget sammen med planetens udvikling.
Lad mig kort præsentere det her.

1) En ny planet opstår i galaksen (i en tilstand som en ildkugle)

2) [Dimensionen med de groveste vibrationer]

2-A) Planeten beklædes med en atmosfære for at få overfladetemperaturen til at falde til ro
3-A) Man sørger for livsformernes udvikling og skabelse fra mikroorganismer
4-A) Man ændrer abernes DNA og lader menneskeaberne udvikle sig til mennesker

2) [Guddommenes vibrationsdimension]

2-B) Højtstående guddomme flytter fra andre stjerner til den guddommelige verden
3-B) Mens de skaber kroppe, der er tilpasset hvert lag, stiger de ned mod verdenerne med grovere vibrationer
4-B) Menneskeheden fra andre stjerner iklæder sig et vibrationslegeme (fysisk krop), hvis vibration ikke kan blive grovere, og viser sig pludselig i den fysiske, materielle verden (denne verden)

3) Man sørger for blanding både åndeligt og fysisk mellem den tilflyttede menneskehed og den oprindelige menneskehed (på dette trin glemmer den tilflyttede menneskehed som en del af universets Guds program for planetens udvikling helt sine minder fra tiden som kosmiske guddomme)

4) Opdyrkningen af verdenen med grove vibrationer er i hovedtræk afsluttet

5) Man får det hellige i menneskehedens bevidsthed (minderne fra tiden som kosmiske guddomme) til at vågne igen og sørger for den åndelige og materielle vibrations dimensionelle opstigning

6) Man går gennem et trin med virkelig blindgyde, hvor de gamle værdier ikke længere slår til

7) Man modtager hjælp fra højtstående guddomme, der viser sig i materialiseret form fra udviklede stjerner

7) Hele menneskeheden på den pågældende planet stræber efter at blive endnu mere ét med livets kilde

2. De syv kalpaer, sjælens plan og menneskehedens opgave i dette liv

De detaljerede processer er forskellige fra stjerne til stjerne, men en planets udvikling foregår i store træk ved, at den udvikles og opdyrkes, mens den gennemgår de trin, jeg lige har vist i punktform.

Her er der et punkt, man ikke må overse.
Det er, at “planetens udvikling” er “forbundet med udviklingen og fremgangen i menneskehedens bevidsthed”.

For at Jorden kan komme ud af sin nuværende tilstand og gå over i en verden i stor harmoni, fuld af sandhed, godhed og skønhed, er det vigtigt, at hele Jordens menneskehed forstår, “hvad det liv, der bevæger en selv, er”, og stræber efter at blive ét med livets kilde.

Når man ser denne fortælling fra en lidt anden vinkel, kan man se den sande betydning, der ligger skjult bag “planetens udvikling”.

Det er, at selve “billedet af menneskehedens udvikling og skabelse” er den rejse, hvor livets lys’ forgreninger af ånden, som har fået del i universets skabende bevidsthed (skabelsesenergien fra livets kilde) og hører hjemme på stjernerne, tager bopæl på en nyskabt planet, stiger ned i den vibrationssfære på den stjerne, hvor vibrationerne er grovest og ikke kan blive grovere, og dér samarbejder og hjælper hinanden, trodser alle vanskeligheder og bygger en verden i stor harmoni i den himmel og jord, fuldbyrder deres opgave og derefter fører deres eget sind og krop tilbage til universets centrum.

Og en anden ting, jeg gerne vil have, at du ved, er, at en stjernes udvikling på enhver stjerne fuldendes gennem en udviklingsproces med omtrent syv trin.

Set fra det synspunkt er I nu på det 7. trin i det program, jeg viste før.

Jeres nutid er, set i Jordens historie, ved slutningen af den 7. kalpa.

En “kalpa” er en så lang periode, at man siger: “Selv hvis man hundrede gange gentager den tid, det tager, før en sten på 4 km på hver led – mere en klippe end en sten – er slidt helt væk, når et himmelsk væsen stryger den med et blødt stykke stof én gang hvert hundrede år,
er det stadig ikke en kalpa”, og slutningen på den 7. kalpa betyder, at det er den allersidste tid, hvor det gælder alt eller intet.

I vidste alle i jeres tid som guddomme, at en planets udvikling ikke kan fuldendes uden at nå så langt, og derfor har I, lige fra dengang for længe siden, da I flyttede fra Venus til Jorden, og frem til i dag brugt utallige kalpaer på at slibe og løfte jer selv og forberede jer til denne sidste tid for udviklingen.

Og i verdenen, før I blev født som babyer i dette liv, lovede I højtideligt at blive en hjælp for fuldendelsen af Jordens verden, og I valgte netop denne tid og blev født til jeres sidste liv på Jorden.

Selv hvis I som fysiske mennesker hidtil har glemt denne sandhed om livet, har været tilsølet af lidelserne og bekymringerne ved fødsel, alderdom, sygdom og død i det fysiske liv og har levet, mens I lod karmiske vibrationer flyde ud, så vil I nu, hvor tiden er kommet, alle huske programmet for at vende tilbage til det Store Liv, som er jeres væsen, og få det hellige til at vågne igen.

3. En måde at leve på i enhed med det store og sindstilstanden som ét med det guddommelige selv

Fra nu af vil jeres måde at forholde jer til alt, hvad I har med at gøre i hverdagen, ændre sig – i familielivet og på arbejdet, i litteratur, videnskab, kunst og politik og helt til hobbyer og fornøjelser.

Det betyder, at I går ind i et trin, hvor I stræber efter at blive ét med de ting, I har med at gøre, og som selve tingen udfolder en uendelig kraft uden at tvinge.

Mennesker, der dyrker jorden, vil med en sindstilstand, der er ét med den store natur, kunne hælde kærlighedens lys, der ikke står tilbage for solens, i afgrøderne og levere hellige afgrøder.

Mennesker, der holder af musik, vil smelte ind i melodiernes og rytmernes kilde og kunne synge, spille og komponere som selve musikken, som musikkens inkarnation.

Mennesker, der beskæftiger sig med at skrive, vil lade sind og krop synke ned i “Ordets” vibrationssfære, som er ordenes oprindelige verden, og kunne skrive vidunderlige tekster i en halvautomatisk skrivetilstand.

Mennesker, der arbejder på fabrikker og værksteder, vil, hvis de bare går til deres arbejde med livet som indsats, få idéer til forbedringer, som maskiner ikke kan udtænke, eller håndværkerånden vil gennemgå en dimensionel opstigning, så de kan udføre et arbejde, der er helt enestående.

Mennesker, der laver mad, vil kunne udfolde en uendelig skaberkraft og i en tilstand, hvor de er ét med råvarernes liv, skabe den ene lækre, originale ret efter den anden.

Også i forholdet til andre mennesker kan man, med en bevidsthed, der er ét med ens egne skytsånder, som grundlag, omgås den anden i en tilstand, der er ét med den andens skytsånder.

Derfor forsvinder misforståelserne i følelser, ord og handlinger, og det bliver muligt at skabe en skæbne i harmoni med alle.

Alt dette udspringer af en sindstilstand, der er ét med det store.

Hvis du stræber efter den Guddommelige Gnist, er der kun én ting, du skal gøre.

Det er at leve ved at lade dig selv, som er én dråbe af det hellige, dryppe – plop – ned i det hellige livs store ocean og opløses i det.

Det selv, der tænker med den fysiske krops hoved, kan man helt og aldeles overlade til sine skytsånder, krybe ind i deres favn som et spædbarn, der bæres i en bæresele, og leve med skytsåndernes bevidsthed som sin egen bevidsthed.

Netop det kan man kalde oplysningens tilstand eller bevidstheden, hvor man er ét med det guddommelige selv.

Nu har du vel forstået det ud fra det, jeg har fortalt.

Sindstilstanden, hvor man er ét med det guddommelige selv, er at lade sig selv smelte ind i det, der er af sig selv, og leve sig selv som en del af det Store Liv, der er af sig selv.

Det kan du.

For det er netop derfor, du er født.