Om hvordan det næstekærlige hjerte bør være (første del)

★Når man ikke forstår, hvordan det næstekærlige hjerte bør være

I dag vil vi gå ind på et følsomt problem, der har med den enkeltes hjerte at gøre.

Det er den nuværende situation: »Der er alt for mange, der tror, at tankebevægelser, der er gået bort fra, hvordan det næstekærlige hjerte bør være, er næstekærlighed, og som tænker, taler og handler ud fra dem og føler stress ved de tanker, ord og handlinger, de tror er næstekærlige.«

Dette er et delikat emne, som er meget svært at forklare med ord, og det indeholder noget, der uundgåeligt rører ved dit hjertes folder, så når du læser videre, vil jeg gerne have, at du læser med et nøgent hjerte, hvor du har låst hjertets lås op.

Ellers kan egoets modstand få dig til at føle stort ubehag og formørke din overfladebevidsthed.

Er du klar?

Hvis ikke, så gå videre til en anden side.

Så går vi til sagen: der er overraskende mange, der, bare fordi de ikke forstår, hvordan det næstekærlige hjerte bør være, kvæler deres egne gode sider.

Hjertets tilstand i sådanne tilfælde er, at man har bundet en blyklump af selvundertrykkelse, der ligner næstekærlighed, om hjertets ankel og ikke frit kan bruge sin bevidsthed, så stressens tåge af lidelse aldrig letter fra hjertets himmel, og man altid er plaget.

Det er en tilstand, som er en fælde, der er særlig for mennesker med et godt hjerte, men hvis man opdager det og bruger bevidstheden, så man ikke falder i den fælde, kan man udføre næstekærlige tanker, ord og handlinger med en naturlig følelse uden at spænde skuldrene.

Og herfra vil vi konkret se på den bevidsthedstilstand, hvor man ikke forstår, hvordan det næstekærlige hjerte bør være, og føler stress ved at udøve næstekærlighed.

For eksempel, lad mig se … er der ikke tilfælde, hvor man tager så meget hensyn til andre, at man ikke længere kan se sine egne følelser, som er det allervigtigste?

Forstår du, hvorfor det sker?

★Lad os elske os selv før nogen anden og blive elsket af os selv

Det er … fordi man lægger låg på sine ærlige følelser og kvæler de følelser, hvor man selv tænker »sådan vil jeg være« og »sådan vil jeg gøre«.

Det er en tilstand, hvor man lyver for sig selv.

Man kan også sige, at det er en tilstand, hvor man snyder sig selv.

Ifølge sandheden bør mennesket oprindeligt før nogen anden elske og være øm over for sig selv, og det er et væsen, der bør blive elsket og vist ømhed af sig selv.

Alligevel, hvis man sætter andres følelser for højt over sine egne, mens man har hjertets fod plantet i den dualistiske modsætnings dimensionelle rum, går hjertet bort fra livets oprindelige natur, og der opstår en følelse af, at noget er galt. Den vokser til lidelse og fylder overfladebevidstheden, og når det går for vidt, kommer man ind i en selvopholdende følelse af, at »det er altid mig, der ofrer mig (taber)«, eller til sidst giver man andre eller omgivelserne skylden og lever i en tilstand, hvor man skyder ansvaret fra sig.

Det vigtige er ikke at tage hensyn til, hvad andre vil, eller hvad de tænker, men at vælge og udføre sine egne tanker, ord og handlinger med det, man selv vil, og hvad man selv har lyst til, som grundlag.

Som grundlaget for det er der den sandhed, jeg nævnte før: »Elsk og vær øm over for dig selv før nogen anden«, men der er mange, der ikke kan bruge denne sandhed godt og falder i lidelsens tilstand. (Fortsættes næste gang)