Det ydre er det indre, og det indre er det ydre (1/8)

★Definitionen af “det ydre er det indre, og det indre er det ydre”

I de fleste tilfælde tror Jordens folk, at den synlige verden er alt, hvad der findes, og næsten ingen af dem anerkender, at nogen anden verden er virkelig.

Så selv om vi taler om “ydre” og “indre”, ville de fleste tænke: “Hvad i alverden handler det om?”

Selv i et sådant klima forstår mange af jer, der stræber efter bevidsthedens udvikling, det vagt, noget i retning af: “Er det ydre ikke den verden, man kan se og mærke med de fem sanser, og det indre dimensionernes dybdes verden i hjertet?”

Men alligevel virker det stadig på en eller anden måde vagt, og mange synes at blive ved en tåget forståelse, hvor de føler, at de forstår det, men ikke gør, ikke forstår det, men gør. Så lad os i dag holde en snak, der kan hjælpe med at fjerne tågen fra den forståelse.

Lad os først definere “det ydre er det indre, og det indre er det ydre”. Groft inddelt ser det sådan ud.

1. Opfattelsen vendt udad gennem de fem sanser (den fysiske verden) og opfattelsen vendt indad i hjertet – opfattelsen af de forskellige dimensionelle, lagdelte verdener, der udfolder sig bag overfladebevidstheden
2. Verden uden for kroppen (den verden, der er synlig for det blotte øje) og verden inde i kroppen – det indre af menneskekroppen, der består af knogler, muskler og kroppens forskellige celler (ganske enkelt de fænomener, der udfolder sig uden for og inden i den fysiske krop)

Kan du følge med?

Hvis ikke, så læs endelig videre, mens du sætter det om til ord, der er lettere for dig at forstå.

For at inddele dem med ét ord er de den subjektive opfattelses “ydre og indre” og de objektive fænomeners “ydre og indre”.

Den subjektive opfattelses “ydre og indre” er det, et menneske fornemmer gennem overfladebevidsthedens fem sanser. Det er en inddeling, hvor det, om man opfatter noget eller ej, vejer tungere end selve kendsgerningerne.

Et let eksempel er mennesker, der bare ikke kan finde det, de leder efter, ikke sandt?

Ting, der får folk omkring dem til at tænke: “Det ligger jo lige der, hvorfor lægger dette menneske ikke mærke til det?” For eksempel at have brillerne siddende oppe på hovedet, mens man siger: “Mine briller, mine briller, hvor er mine briller?”

I sådanne tilfælde kan menneskets tanker ikke opfatte noget, der faktisk er der, så for det menneske er det så godt som ikke til stede, og først når de opdager, at det “er der”, kan de endelig erkende: “Nå, der er det!”

Objektive fænomener er derimod objektive kendsgerninger, der helt sikkert findes som fænomener, hvad mennesker end måtte tænke eller ikke tænke. De er alle ting i skabelsen, der faktisk er der, uanset om et menneske har et indsnævret bevidsthedsfelt af antagelser og overbevisninger, eller hvor indsnævret det er. (Fortsættes)