Hvordan den, der ikke kan komme ud af sin egen skal og hverken kan komme frem eller tilbage, kan bryde sin skal (anden del)
Udgivet Opdateret
Tidligere artikler med samme titel
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-301/”]
(Fortsat fra sidst)
★Lad os tage imod os selv og andre gennem taknemmelighed over for livet
Det er ikke noget, som en anden kan hjælpe med.
Det er først noget, man kan, når man selv leder sig selv.
En konkret måde at lede sig selv på er at samle små succesoplevelser op.
Og så længe man ikke kan føle taknemmeligheden over at blive holdt i live, kan man nok ikke engang det, så det er godt først at takke selve det liv, der holder en i live.
I den korte bøn »Tak, liv« er taknemmeligheden over for alt liv, både i og uden for ens eget hjerte og krop, indeholdt.
I ordet liv stråler alt det »livets lys«, der bor i det, der har form, og lader hinanden leve.
Hvis man siger, at livets lys stråler i livet, forstår man det måske ikke rigtig, men det er godt at tænke: »Taknemmelighed over for livet hænger sammen med taknemmelighed over for alt, hvad der findes i universet.«
Hvis man bliver ved med det et stykke tid, kan man huske sin egen eksistens værdi.
Så bliver frygten for og lede ved det samfund, hvor man har med mennesker at gøre, svagere, og efterhånden begynder man at forstå den kendsgerning, at alle mennesker oprindeligt er ét liv og bevæger den store himmel og jord ved at samarbejde.
Ingen tanker hindrer bevidsthedens udvikling så meget som selvopholdelsestanker som »jeg vil ikke have noget med andre at gøre, for jeg vil ikke såres«.
Det ser ud, som om man beskytter sig selv, men i virkeligheden lukker man sig selv lille inde.
Også tanken »jeg vil ikke have noget med andre at gøre, for jeg vil ikke såre andre« har ofte en følelse af at ville beskytte sig selv gemt bag sig.
Sådanne tanker er bare, at hjertet er blevet lidt frygtsomt på grund af ophobede fejltagelser og nederlag, man har haft med andre i fortiden, forvrængede forhold til forældre og søskende og så videre, så man skal bare lidt efter lidt udvide rammen for sit samkvem med mennesker, som at hilse, at få udvekslet en hilsen, at prøve at bringe vejret på bane.
★Hjertets sår kan man selv komme igennem
Og sår i hjertet fra samværet med forældre og søskende er der nogle, der ikke kan komme over, selv efter flere årtier, og som stadig lider i midaldrende eller høj alder.
Hvis sådanne mennesker stadig bor sammen, er det godt at prøve at bo adskilt, hvis omstændighederne tillader det.
Og uanset om man kan bo adskilt eller ej, er det godt at blive ved med dag for dag, øjeblik for øjeblik, at bede for hele Jordens store harmoni.
Når mennesket gør det til en vane at lade bevidstheden smelte ind i noget endnu større, bliver de personlige tanker om egne behov efterhånden ligegyldige, og man kan også tilgive den familie, man ikke kunne tilgive.
Netop det er at feje for egen dør, og man skaber selv et bevidsthedsmiljø, hvor man frit kan bruge livsenergien.
Det er godt at tegne store idealer, men det er svært at springe direkte til den ideelle verden og forsømme hvert skridt under fødderne, så først må man vende blikket mod det virkelige liv og blive i stand til at have et gnidningsløst samkvem med menneskene omkring sig.
Det kan du helt sikkert.
Der er også mange forgængere, der er kommet igennem sådan en situation og har udviklet deres bevidsthed, og også vi støtter dig.
Og hvis der kommer et tidspunkt, hvor du bare er ved at give op, så råb i dit hjerte: »Kære skytsånd, tak fordi du altid våger over mig. Hjælp mig.«
Så vil dit Højere Selv helt sikkert give dig den bedste visdom gennem intuitionen.
Glem da endelig ikke at udtrykke taknemmeligheden først.
Hvorfor, forstår man, hvis man sætter sig i den modsatte situation.
Skytsånden er en guddommelig ånd med en særlig opgave, knyttet til hvert enkelt menneske, som virkelig aldrig forlader en et øjeblik, men våger over og leder hvert eneste menneske.
Selv hvis jeres tanker siger: »Jeg er helt alene«, er det aldrig sådan; I lever sammen med jeres skytsånd. (Slut)
