Lad os etablere fred i hjertet (første del)

★For at etablere fred i hjertet

Før alt andet skal man stræbe efter at etablere fred i sit eget hjerte.

Kort sagt skal man leve uden at bekymre sig om, hvordan man tager sig ud.

Det er et spild at lade sig fange af sit ansigt udadtil, sine behov, sine faste overbevisninger, sine særheder, sine tilknytninger, sine principper og den slags og bruge sit hjerte på at kritisere andre.

Tiden er nu inde til fra bunden af hjertet at forstå, at intet er så stort et spild som at overlade livets myndighed til de egotanker, der klæber tæt til den fysiske krop, og som siger »mig, mig, mig, mig«, og lade livets lys’ sunde klang blive formørket.

Hvad vil du gøre, hvis du ikke lader livet stråle nu?

At skyde bevidsthedsevolutionens tid ud med »en dag på et tidspunkt« og beskytte egoet er at skade væksten i ens eget hjerte og krop.

Nu er det vel ved at være på tide at opdage det.

At se den karma i øjnene, man har skabt fra mange forskellige tidligere liv og frem til i dag, er måske så smertefuldt, at man har lyst til at vende blikket bort, men for at huske den virkelige sandhed med et »nå, sådan er det« er det en vej, man ikke kan gå uden om.

★Hvordan man går ad en dårlig vej

Apropos vej, så har jeg jo fortalt, at livet er som at gå ad en vej.

Når man ikke kan komme videre uden at gå gennem en mudret vej, så er det, at man træder på stedet foran den snavsede vej, sætter sig på hug eller vælter sig rundt og hyler, fordi man ikke vil blive snavset, måske noget, en sjæl, der er et lille barn, gør, men ikke noget, sjæle i ungdommen som jer, der stræber mod bevidsthedens evolution, gør.

Det var det, jeg mente, da jeg i begyndelsen sagde: »Lev uden at bekymre dig om, hvordan du tager dig ud.«

Hvis du virkelig er en voksen sjæl, så skal du, når du kommer til sådan en dårlig vej, tage beslutningen og modigt gå den mudrede vej med rank ryg.

Du behøver slet ikke tænke på, hvad andre synes om dig, så hav det i tankerne.

Andre tænker i det hele taget ikke så dybt på dig, som du tror.

Alle har mere end nok med sig selv.

Selv de mennesker, der bebrejder andre det ene og det andet og bare prøver at trække andre ned, lever, hvis man ser godt efter, i virkeligheden kun på en måde, hvor de, mens det ser ud, som om de blander sig i andres forhold, besudler og sårer sig selv.

Dit livs sande arbejde er, gennem at polere og løfte dig selv, at tænde livets lys i dybet af sådanne menneskers hjerter.

Der er ingen grund til at sige det ene og det andet med munden.

Man skal bare vise det med handling.

Så vil Jordens menneskehed med alle slags tankenaturer huske livets sandhed i dybet af hjertet og selv kunne justere kursen.

Derfor ender det med den sædvanlige tale om, at det vigtigste af alt, før alt andet, er at etablere fred i sit eget hjerte. (Fortsættes næste gang)