Til dem, hvis nutid ikke er den fremtid, de forestillede sig, men hvis håbets lys ikke er svækket og stråler klarere end nogensinde på deres hjertes himmel (2. del)
Udgivet Opdateret
Den forrige artikel med samme titel
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-294/”]
(Fortsat fra sidste gang)
★Sådan bruger du bevidstheden i den rette vinkel og dimension
Så hvordan kan man komme til at bruge sin bevidsthed i den rette vinkel og dimension? Det er godt at begynde med grundlæggende at forny den måde, man erkender sig selv på.
Det betyder at vide, hvad livet er.
Man kan også sige, at det betyder at forfølge selve roden af den menneskelige eksistens og blive ved med at se ind i sit eget liv.
Mens man gør det, er der noget, alle kommer til at forstå.
Og det er livets sande identitet.
Ethvert menneske er et kærlighedens lys, der i sig bærer den uendelige visdom, der skabte universet.
Med ét ord kaldes det guddommelighed.
Venlighed og omtanke, kærlighed og ømhed … der er ingen anden livsform end menneskeheden, der kan udvide den lysets bevidsthed til universets målestok.
Andre dyr har selvfølgelig også omtanke.
Men den rækker kun til deres egne slægtninge og deres egen art – til allierede i modsætning til fjender – og den udøves kun instinktivt, altid i sammenhæng med at beskytte sig mod noget.
Den guddommelighed, menneskeheden bærer, er helt anderledes. Den er en energi af kærlig medfølelse, der overskrider den dualistiske forestilling om fjende og allieret og kan nå ethvert væsen.
Det er derfor, vi siger, at ethvert menneske er et guddommeligt væsen.
Denne guddommelighed er også indeholdt i alle ting i skabelsen ud over menneskeheden.
Men det er kun livsvibrationer på den skabte side.
Den guddommelighed, der bor i menneskeheden, er Skaberens bevidsthed – den side, der skabte universet.
De, der har husket den sande mening med at være født som menneske, er allerede bevidste om, at de er selve kærlighedens lys (guddommelighed).
Og på det næste stadie kommer de til at vide, at det hellige lys, der bor i dem, også bor i alle andre.
Så længe du bliver ved med at udforske dit eget livs væsen uden at give op, vil du nå frem til den ultimative sandhed: “Ligesom jeg er et guddommeligt væsen, er andre også guddommelige væsener. Å, hele menneskeheden er guddommelige væsener.” Og derfra vil du få bevidsthed om en kosmisk bevidsthed, der er endnu dybere og bredere.
Det, vi taler om i dag, er ikke en overfladisk teknik til at få sig selv til at se bedre ud end andre eller til “bare på en eller anden måde at komme igennem øjeblikket”.
At bruge bevidstheden i den rette vinkel og dimension er vejen til den ultimative levevis – fuldkomment at åbenbare guddommeligheden, der er menneskets oprindelige natur, og at leve med livets fulde potentiale fuldt udtrykt.
Nu bliver vi ved med at sige “bevidsthed, bevidsthed”, men for at bruge bevidstheden rodfæstet i sandheden er det virkelig godt altid at holde sin vejrtrækning langsom og afslappet.
For dem, der altid læser vores ord, har I måske set det så ofte, at jeres øjne er trætte af det, men grunden til, at dyb vejrtrækning er godt, er, at jeres åndedræt, ved at trække vejret dybt, kommer tættere på åndedrættet hos universets store levende legeme.
Universet trækker også vejret.
Selvfølgelig trækker stjernerne også vejret.
Åndeligt, vel at mærke.
Når I kan leve i samklang med hele universets og stjernernes hellige bevidsthed, udvider jeres bevidsthed sig uden grænser, og menneskelivets bekymringer bliver lettere og lettere.
Så fra tid til anden er det godt at se tilbage og se, hvor meget ens bevidsthed lever i samklang med det større univers.
Sammen med indre betragtning ledsaget af langsom, afslappet vejrtrækning. (Slut)
