For at udvikle sig til en forfinet intelligent livsform
Udgivet Opdateret
»Hvad lever mennesket for?«
Mennesker, der er stødt på sådan et filosofisk spørgsmål, er mennesker, der har søgt og søgt den universelle sandhed siden tidligere liv, liv før dem igen og tidligere liv før de tidligere liv før de tidligere liv.
Hvis man ikke er sådan et menneske, tænker man slet ikke på den slags, så længe man lever.
Prøv at se ud over den jordiske verden, der breder sig i bredden.
Mange mennesker lever for at tilfredsstille deres følelser.
Mange mennesker lever jo, mens de lader sig rive med af vanetanker midt i hverdagens travlhed, ikke?
Mennesket lever i virkeligheden oprindeligt for at udvikle sig til en forfinet intelligent livsform.
Tilstanden som »forfinet intelligent livsform« er en bevidsthedstilstand, hvor man kan styre sine følelsestanker.
Alle mennesker lever i virkeligheden med det mål at træde ind i det stadium.
Men før man sætter foden ind i det stadium, er der brug for utallige genfødsler, og du, der i dette liv har kunnet blive interesseret i det, er en gammel, gammel, ældgammel sjæl, der har samlet alle tænkelige erfaringer.
Når du bliver bevidst om det, bliver de høje Guddommes bevidsthedsvibrationer, der fra begyndelsen har boet i dit indre, synlige, og før du ved af det, er du kommet langt væk fra følelsernes herredømmes verden, og den guddommelige bevidsthed, der ser på alt med overblikkets øjne, vågner igen.
Som jeg har sagt mange gange før, er nøglen til at nå dertil »et roligt åndedræt«.
Når du trækker vejret roligt, synker bevidsthedens centrum ned i underlivet.
Når bevidstheden synker solidt ned i underlivet, går bevidstheden ind i spiritualitetens og guddommelighedens vibrationssfære.
Nu, hvor Jorden virkelig er ved at træde ind i en ny verden, vil vi gerne have, at I viser os jeres »handlinger for alvor«.
Mennesker, der lever øjeblik for øjeblik med sådanne forfinede bevidsthedsklange som det sande, det gode og det skønne, kærlighed, sandhed og det guddommelige lagret i sig selv, lever deres dage midt i handlinger for alvor.
Der er lige så mange måder at gøre det på, som der er mennesker.
Der er ingen bindinger som »sådan skal det være«.
Der er måske nogle, der synes, at andre har pålagt dem den slags bindinger.
Men alle sådanne bindinger er nogle, man selv har bundet sig selv med.
Når man opdager det, kan man glat, glat, glat løsne tankernes reb og blive et menneske, der lever i bevidsthedens store hav af frihed og ubundethed.
