For at forme en personlighed, der passer til en verden med nye værdier

★Hvad er et menneske med karakter?

Fra du var dreng og op gennem ungdommen var du af og til ved at miste dig selv, revet med af begær, men du ønskede inderligt: »Jeg vil gerne være et menneske med en fremragende karakter. Jeg ved ikke, hvordan man bliver det, men jeg vil gerne blive sådan en voksen, et prægtigt menneske«, og du levede dine dage, mens du famlede dig frem.

Så i dag vil jeg tale om karakterens inderste væsen, eller hvordan den bør være.

Et menneske med en virkelig fremragende karakter er et menneske, der har en værdighed, som er båret af en guddommelig karakter.

Den karakter udspringer af »livets kilde«, så der er hverken forside eller bagside.

Det nøgne hjerte, som det er, er guddommelighed, så man hverken prøver at vise sig bedre, end man er, eller vrider sig i forkrøblede, underdanige tanker.

Sådan et menneske kan altid stå rank i dagens lys og kan derfor være i et naturligt hjerte, som livet er, og netop det bringer lys til verden.

Det er en skam, at mennesker lader deres bevidsthed blive i den fysiske karakter, der hænger fast i den fysiske krop, eller i den astrale karakter, der hænger fast i astrallegemet, og nøjes med det.

Selv at stoppe ved den åndelige karakter, der har rod i åndelegemet, er ikke nok.

Hvis ikke alles bevidsthed bliver til en karakter, hvor det sande selv i det guddommelige riges lyslegeme, den guddommelige karakter, der er selve livets lys, kommer til syne, kan man ikke tegne billedet af en fredelig verden i stor harmoni i de omgivelser, man er i, og dermed i stjernens himmel og jord.

★For at nå endnu videre i bevidsthedens forædling

Så hvis du med en bevidsthed, der har gennemgået ascension, sigter mod at forædle sjælen endnu mere, så vil jeg gerne have, at du altid husker og tager til dig, at så længe du lader bevidstheden blive i den fysiske krop, astrallegemet eller åndelegemet og bekræfter dig selv dér, kommer det guddommelige riges bevidsthed ikke op til overfladen, og at den sande selvbekræftelse netop findes der, hvor man fuldstændig har fornægtet overfladetankerne.

For at opdage det og ærligt nå den tilstand er sand indre refleksion virkningsfuld.

Og for at fuldbyrde en sand indre refleksion har man brug for en sand vejleder.

Det er ikke noget, man skal søge hos et andet menneske.

For den bedste vejleder er i dig selv fra begyndelsen.

Ja, det er godt at blive ét med skytsåndens hjerte, som leder den ydre støtte til den »indre guddommelighed«, som alle har ladet sove i deres hjerte, og at værne om et hjerte, der altid går efter skytsåndens vejledning.

En enkel måde, som alle kan bruge, er, uanset hvad man gør hele dagen, at leve med taknemmelighed over for skytsånden som grundlag.

Og især når man sidder i indre refleksion, er det godt at gøre det med taknemmelighed for skytsåndens støtte.

Det betyder, at man altid forestiller sig, at skytsånden står foran eller bag en og leder en, så ens hjerte ikke bliver revet med af onde tanker, og at man ikke glemmer følelsen af at meditere under skytsåndens vejledning.

En god måde at forestille sig det på, som man kan have i tankerne som den fysiske krops holdning, er at forestille sig, at en »tyk søjle af livets lys« kommer ned fra himlens fjerne højder til chakraet på issen, går gennem rygraden, gennemborer halebenet ved det nederste chakra og når helt ind til Jordens midte.

Så retter ryggen sig naturligt, den unødvendige spænding i skuldrene forsvinder, hagen trækkes lidt ind, og man får en rigtig holdning med en lyssøjle gennem rygraden.

Bevidstheden er det vigtigste, men ved at rette kroppens holdning bliver også hjertets rette holdning bevaret.

For eksempel består en »hånd« jo ikke kun af håndfladen; der er håndryggen på bagsiden, ikke?

Og omvendt er det ikke kun håndryggen, der er hånden; det er først, når håndfladen og håndryggen er forenet som to sider af samme sag, at det er en »hånd«, ikke?

Hjerte og krop følger præcis samme princip: man kan ikke hælde til hjertets side og ignorere kroppen, og det er også ude af balance kun at tænke på kroppen og forsømme hjertets tilstand.

Formålet med indre refleksion er at blive ét med livets kilde og samtidig at forene hjerte og krop, lade livets glimt, smeltet sammen til ét, komme til syne og bruge det i livet i den materielle verden.

Så det, man gør godt i at have for øje under den indre refleksion, er at sigte mod samtidig at forene »livets lys« og overfladetankerne og at forene krop og hjerte.

Når disse to kommer i harmoni på kryds og tværs, fuldbyrdes meningen med den indre refleksion, og man kommer helt naturligt til at udtrykke guddommelige tanker, ord og handlinger i sin daglige tænkning, tale og handling.

Den tid, hvor mennesker, der har væbnet sig med verdslig viden og kunsten at klare sig i verden og vil stå over andre, selv hvis de må skubbe dem til side, også i praksis var menneskenes ledere, er allerede ved at være forbi.

★For at få kraften til at forandre verden

Selv uden at jeg siger det, tror jeg, at I, som er midt i verdens klang, fornemmer godt nok, at verden er ved at gå over i en verden, hvor de gamle værdier ikke længere holder.

Men bare at fornemme det bliver ikke til en kraft, der forandrer verden.

Hvis de mennesker, der har opfanget den nye tids pust, ikke rejser sig, viser menneskene den nye tids måde at leve på og gør livets store vej, som var blevet vejløs og groet til i ukrudt, til en vej, alle kan gå ad, så forandrer verdens indretning sig aldrig.

For at bane vejen for fremtiden har man på enhver stjerne og i enhver dimensionel verden brug for pionerer.

Det er jer, dem der stræber efter bevidsthedens udvikling.

Måske har I lige nu hverken verdslig magt eller særlige titler.

Mennesker er svage over for titler og magt og retter sig efter de stærke, så måske er der ingen, der ser jer.

Men det betyder slet ingenting.

For i en verden med nye værdier bliver den menneskelige, åndelige og guddommelige karakter den urokkelige målestok, når samfundets rangorden skal formes.

Hvis det kom dertil, at der dukkede et skrifttegn for »kød« op i panden på folk, som i en eller anden tegneserie, eller andre tegn, der viste deres karakter, så ville alle nok forstå, hvad vi mener, men den virkelige verden går ikke så tegneserieagtigt for sig.

Verdens forandring følger lovens strøm, og selv om den måske virker langsom efter Jordens menneskers tidsopfattelse, skrider den stille og sikkert frem.

Og når alle opdager det, er verden allerede blevet helt ny, og man lever helt naturligt efter den verdens regler.

Men de, der ikke ønsker at leve i sådan en verden, behøver heller ikke leve der mod deres vilje; de vil kunne leve i en verden med den vibrationssfære, de selv ønsker.

Det taler vi om igen i morgen.