Lad os få skællene til at falde fra hjertets øjne (første del)

★Lad os gå ud over dualitetens erkendelse

Man siger nogle gange noget i retning af: »Hvis man ændrer negative tankevaner til positive, vågner den guddommelige bevidsthed til live, og man kan leve et lykkeligt liv«, ikke?

Det er helt rigtigt, men når mennesker, der endnu ikke helt har udviklet deres bevidsthed, ser eller hører disse ord, har de en tendens til at begå en grundlæggende misforståelse.

Det er, at de erkender de to ord negativ og positiv som to modsatte fænomener, som forsiden og bagsiden af en mønt, og opfatter dem dualistisk.

Det vigtige, når man forstår disse ord, er ikke at opfatte »ændrer« i »hvis man ændrer negative tankevaner« som blot at skubbe noget til siden og erstatte det.

I stedet skal man fortolke det sådan: »Hvis man opløser og sletter de negative tankevaner med livets lys (lyse ord), kommer den positive tænkning, der har været i bevidsthedens inderste fra begyndelsen, op til overfladen, og man bliver aldrig mere kastet rundt af negative tanker«, og gøre det til en selvfølgelig erkendelse.

For eksempel: hvis man hidtil har levet med 97 procent negativ tænkning og 3 procent positiv tænkning, så kan man, hvis man kan slette og rense de tidligere tankevaner fuldstændigt, leve resten af livet med 100 procent positiv tænkning.

De, der tror, at det gode har det onde som bagside, eller som er overbeviste om, at sundhed og sygdom er forside og bagside af samme sag, har lukket deres bevidsthed inde i den dualistiske modsætnings bur og kan ikke anerkende det store univers’ virkelige væsen, der uden for buret uendeligt udvikler og skaber sig.

★Den sande betydning af »skællene faldt fra mine øjne«

Men de, der hører (læser) sådan en virkelig sand tale og fra hjertets bund ærligt kan tænke og forstå helt ind til benet: »Nå, så sådan hang det sammen«, springer i samme øjeblik, de tænker det, over på bevidsthedens trapez, som om de blev teleporteret.

Så forsvinder den hidtidige negative tænkning sporløst fra hjertet, et bevidsthedens synsfelt, der anerkender guddommeligheden i alt, breder sig, man kan ikke længere tænke dårligt om sig selv eller andre, og en from følelse af af hjertet at give taknemmelighed for naturens og alt levendes velsignelser vælder op og holder ikke op.

Det kalder man: »Skællene faldt fra mine øjne.«

Den sande betydning er, at når erkendelsen forandrer sig, flyder karmaens kulsorte tårer, der spærrede for synet i hjertets øje, ned, og i stedet bliver hjertets øjeæble dækket af livets rene tårevand.

Så begynder hjertets øje, som hidtil nærmest slet ikke kunne se, at virke, og alt efter hvor meget hjertets øje åbner sig, bliver livets sandhed projiceret op i overfladebevidstheden.

Derfor, hvis du af hjertet ønsker at leve virkelig lykkeligt, betyder det, at »du bare skal gøre det hjertets øje, der ikke længere kunne se, i stand til at se igen«.

Så springer det dimensionelle lag, bevidstheden står på, med ét op, og i det mindste åndelegemets dimensions øje vågner til live. (Fortsættes næste gang)