For at opnå sjælens fuldkomne selvstændighed

★En stor skæbnens skillevej

I den nuværende tidsalder står mange mennesker på Jorden ved en skillevej i livet, en stor skæbnens skillevej.

Det er en skillevej, hvor en vej, der åbner sig mod en fremtid, der fortsætter, deler sig fra en vej, der fører ind i en blindgyde.

Livet er virkelig som at gå ad en vej; så længe man lever, møder man undervejs alle mulige begivenheder og møder mange mennesker, ikke sandt?

Og forbindelserne mellem mennesker er især indrettet sådan, at mennesker, ligesom skæbnens tråde væver et mønster, nærmer sig og fjerner sig fra hinanden, og derved bliver deres karma opløst, og de polerer hinandens guddommelighed.

Hvad angår, at mange mennesker lever i en tid med et stort vendepunkt: det er den største begivenhed, der kun sker én gang på hver stjerne, hvor den kosmiske menneskehed bor.

For om fysiske mennesker, der har levet iklædt kroppe af grov vibration, kan træde ind i det guddommelige rige med deres bevidsthed og individualitet, som de er, eller ej, har en meget alvorlig betydning for hvert menneskes “sjæls udvikling (dens uddybning, dens guddommeliggørelse)”.

Og retten til at vælge ligger hos hvert enkelt menneskes bevidsthed og ingen andre.

Intet bevidsthedsvæsen noget sted i universet, hvor udviklet det end er, har lov til at blande sig i de valg, beslutninger og afgørelser, som hvert menneske af Jordens menneskehed træffer.

Ikke engang skytsåndens og skytsguddommens bevidsthed, menneskets egen indre guddommelighed.

★Om den frie vilje, der er givet menneskeheden

Til at begynde med, ved universets begyndelse, delte den oprindelige bevidsthedsenergi, der skabte det store univers, sin egen bevidsthed ud som menneskehedens bevidsthed for at se sig selv.

Den frie vilje, der er givet menneskeheden, er noget i retning af en lov, der har holdt ubrudt fra den begyndelse til i dag.

Derfor blander den sig slet ikke i deres individuelle valg, beslutninger og handlinger, selv om hele den menneskehed, der findes overalt i universet, er grene af dens hjerte og grene af dens legeme; den bliver blot ved med at dele livsenergi med dem.

Det punkt, vi gerne vil have jer til at forstå her, er, at menneskeheden, fordi den oprindeligt, ved sit livs kilde, er universets Skaber selv, er et væsen, der bærer det fulde ansvar for hver tanke, den udsender, hvert ord, den siger, og hver handling, den udfører.

Og hvis man ser på stjerner i udvikling som Jorden, gælder det på enhver stjerne og i enhver menneskehed, at mennesker, der ikke tilgiver sig selv, heller ikke kan tilgive andre.

Mennesker, der ser ned på sig selv, lever også og ser ned på andre.

Og det vigtigste er, at de, fordi de ikke kan elske sig selv, opfatter andre som adskilte væsener uden for dem selv og ikke kan elske dem af hele deres hjerte.

Det, der er vigtigt for at leve i verden fremover, er at vende hver tanke, man føler om andre, om og se den som opstået i en selv.

Så forstår man den sande betydning af selvansvar og bliver et menneske med en selvstændig sjæl.

Det er noget, enhver helt sikkert kan komme til at gøre, så længe man passer på, hvordan man bruger sin bevidsthed i hverdagen, og lever bevidst. Så giv ikke op, blot fordi du ikke kan gøre det med det samme; bliv ved uden at blive træt eller slappe af, giv aldrig op, og lev dit daglige liv støt.

Den tid vil helt sikkert komme, hvor det virkelig går op for dig.