I en tid, hvor en evig blomst blomstrer i hjertet ~ Til dig, der er nybegynder i at vende tilbage til livet

Lad os øse en enkelt dråbe af livet op

Har du nogensinde i din hverdag følt: »Jeg har på fornemmelsen, at jeg har glemt noget vigtigt«?

Det er et bevis på, at den »sande hukommelse«, der angår selve roden af menneskets liv, nemlig »hvad menneskeheden i virkeligheden er«, prøver at komme frem i din egen overfladebevidsthed.

Jordens mennesker har levet uden at huske det og er i tusinder og titusinder af år blevet genfødt og er døde igen og igen, mens de har gået frem og tilbage mellem de lave lag af himmel og jord i denne verden og den anden verden, og derfor har der jo hobet sig mange belastninger og problemer op i det moderne samfund, ikke?

Når hvert eneste af de jordiske levende væsener, der kaldes menneskeheden, genvinder guddommeligheden, som er livets oprindelige natur, bliver vejen til at leve bæredygtigt ind i fremtiden synlig for alle uden undtagelse, men …

I virkeligheden bliver mange mennesker jaget af hverdagens travlhed og har mistet af syne, hvem de selv var.

Dér lever alle sammen forpustet og med nød og næppe, mens de har travlt med tanker om at beskytte sig selv, ikke?

Prøv at tænke over, hvad man skal gøre for at lægge sådan en tilstand, der er som en bundløs sump, bag sig.

Det er, at man ser hele sit hjerte i øjnene.

Så finder man de små egoer, som får en til at tænke »sådan et jeg havde jeg altså i mit hjerte«, og omfavner dem, én efter én, mens man vender tilbage til livets inderste væsen.

Ved du ikke, hvordan man gør?

Man kan da ikke se ind i sit hjerte, siger du?

Ja, det har du ret i; så lad os først begynde med at fornemme det »lille lys«, der er i dit hjerte.

Det lys er den uendelige kraft, som dit indre liv har.

Man kan også sige, at det er et symbol på kærlighed og harmoni.

Man kan også kalde det en enkelt dråbe af livet.

Sådan en enkelt dråbe af uendelig skaberkraft findes i ethvert menneskes hjerte.

Når du bliver bevidst om den, kommer der en afgørende forandring i dit liv.

Måden at få en evig blomst til at blomstre i hjertet på

Når vi kredser om Jorden og ser på menneskenes hjerter, kan vi se, at en guddommelig bevidsthed nu er begyndt at spire i hjerterne hos mange mennesker på Jorden, sådan at de tænker: »Sådan her kan det ikke blive ved« og »Jeg er nødt til at forandre noget«.

På det tidspunkt er det, vi gerne vil fortælle dig, den helt selvfølgelige sag, at »for at genoplive guddommeligheden er det vigtigt først at elske og acceptere sig selv«.

Lad os tage et eksempel.

Ja, forestil dig, at du prøver at dyrke en smuk blomst.

For at blomsten kan vokse, skal man først pløje jorden, så frøet og give passende vand og næring, ikke?

Med hjertet er det præcis det samme.

Ved at passe godt på dig selv og give dig selv kærlighed får du den indre guddommelighed til at blomstre.

I den proces kommer du måske også ud for, at de små egoer gør kraftig modstand.

Men det er helt i orden. Det er slet ikke noget problem.

Det er ligesom de vokseværker, børn får, et forbigående fænomen, der går naturligt over, i takt med at sjælen vokser.

I sådanne stunder tænker man: »Nå, i mig findes der på samme tid et barne-jeg og et voksen-jeg.«

Og så stiller man sig på voksen-jeg’ets side og plejer det jeg, der har ondt.

Det vigtige på det tidspunkt er at omfavne sig selv med en ubetinget kærlighed som en mors.

Blot man gør det, vil smerten i dit hjerte nok gå over, uden at du lægger mærke til det.

Hvis du på den måde passer på dig selv og lader dig vokse, vil det guddommelighedens frø, som du har plantet i dit hjerte, spire flot og vokse sig stort og lade en evig blomst blomstre i dit hjerte.

Netop det er selve din guddommeligheds genopvækkelse.

Tillykke.

Når det sker, begynder det at få stor indflydelse, ikke kun på dig selv, men også på menneskene omkring dig.

Tro på den fantastiske kraft, som livet i dig har.

I livet bor der en uendelig kraft.

Tro blot helhjertet på de uendelige muligheder.

For når du på den måde går frem mod fremtiden, kan du få en tryghed, der aldrig nogensinde bryder sammen, og et urokkeligt hjerte, der ved, at alt er i orden, uanset hvad der sker.