De fem sansers dimensionelle opstigning – 5

(Fortsat fra sidste gang)

Hvorfor taler jeg kun om synet?

Jeg kan høre stemmer, der siger: “Det skulle handle om de fem sansers dimensionelle opstigning, så hvorfor kun synet …?”, så lad os her tage en pause og “se tilbage”.

Prøv at huske, at jeg har talt om ting i retning af:

“For at løfte de fem sanser en dimension op er det godt først at løfte hjertet, ånden og bevidstheden en dimension op (at prioritere bevidsthedens udvikling).”

“Nøglen til at løfte de fem sanser en dimension op ligger hos synet.”

“Synets dimensionelle opstigning = udviklingen af hjertets øje.”

“Hvilken indstilling skal man have for at udvikle hjertets øje på den rigtige måde?”

Hvorfor har jeg talt om det? Fordi det er sanseorganet [synet], der samler de fem sanser, og blandt de fem sanser er det [synet], der er forbundet med hjertet, ånden og bevidstheden i det allertætteste forhold.

Jeg har også talt om noget i denne retning:

“For at gøre det overskuende bevidsthedssynsfelt til en del af sind og krop er det vigtigt at placere ånden (hjertet, bevidstheden) i en dimension, der ligger mindst én over den fysiske krop.”

Uanset hvem der forsøger at definere forholdet mellem hjerte og krop på den ene eller anden måde, ændrer det ikke ved, at det er [hjertet, der er herre, og kroppen, der følger].

Men mange af Jordens fysiske mennesker lever ubevidst med værdien [kroppen er herre, og hjertet følger].

For at vende den værdi om er det godt at forestille sig tilstanden, efter at bevidstheden har forladt den fysiske krop.

Den er en tom skal, så den kan ikke bevæge sig og forfalder bare, efterhånden som tiden går.

Det betyder, at det er sjælen, der bevæger den fysiske krop.

Som jeg altid siger, er sjælen “et samlet bevidsthedsvibrationslegeme bestående af syv hjerter”.

Når dette samlede bevidsthedsvibrationslegeme forlader den fysiske krop, er det “det fysiske menneskes død”.

Hvad den bevægende kraft i virkeligheden er

I øvrigt tror de fleste mennesker på Jorden, at “de selv går ad vejen nu”, selvom de ikke bevæger deres ben med deres egen viljekraft, når de går.

Har du lagt mærke til, at et vigtigt synspunkt her er blevet efterladt og glemt?

Selvom det fysiske menneskes bevidsthed ikke giver ordre: “Højre ben, bevæg dig, venstre ben, bevæg dig, højre ben, bevæg dig, venstre ben, bevæg dig …”, bevæger benene sig af sig selv, bare man tænker: “Jeg vil gå til ○○.”

Selv mens man sover om natten, fortsætter menneskets vejrtrækning uden at stoppe, men der er også mange, der uden nogensinde at overveje, hvorfor vejrtrækningen ikke stopper, har travlt nok med sig selv, mens de er vågne.

Mærkeligt, ikke? Så selvfølgeligt er livets virke, at det er svært at lægge mærke til.

Alt det er jo “livets kraft”.

Hvilken kraft er det, der bevæger menneskeheden, lader naturen kredse, skaber alt levende og har givet Jorden alle dens farver og mønstre?

Det er “livets kraft”, ikke?

Hvad er det mon, der har skabt verdensrummet, spredt stjerner, planeter og måner ud i grupper kaldet galakser og styrer deres baner uden den mindste uorden?

Det er “livets kraft”.

Der er mennesker, der skiller den fra sig selv, placerer den højt oppe langt borte og ærer den under navne som Gud eller Buddha, men hvis man blot ordner de faktiske sammenhænge, er alt fænomener, der opstår, netop fordi “livets kraft” bor og virker i dem.

For at vende tilbage til mennesket: Netop fordi livet virker, kan du trække vejret, blodet og kropsvæskerne cirkulerer og fornyer sig, og du optager næring, mens du fordøjer det, du har spist, og udskiller det unødvendige fra kroppen.

Mennesker med en sund krop og et sundt sind kan bevæge kroppen uden at tænke over det og tænke frit.

Jeg vil gerne have, at du endnu en gang spørger dit eget “liv” om, hvad denne “bevægende kraft” i virkeligheden er.

(Fortsættes næste gang)