Nøglen til lykke: Tiden er kommet til at etablere dit eget centrum

Mennesker, der ikke er forbundet med centrum i deres eget liv, sender altid en eller anden form for krav ud mod andre, ved du.
De forventer altid noget af andre, og de holder aldrig op med at ville have noget fra dem.
»Anerkend mig«, »Værdsæt mig«, »Læg mærke til mig«, »Elsk mig«…

Fordi selve midten af deres hjerte står vidt åben og tom, bliver de ved med at række udad, længere og længere, for at få nogen til at fylde det hul.

»Hvorfor forstår du mig ikke?«
»Hvorfor vil du ikke vende dig om og se på mig?«
»Hvorfor vil du ikke lytte til det, jeg siger?« råber de.

Men der findes næsten ingen mennesker i denne verden, der bevæger sig præcis, som nogen ønsker, og derfor vrider mennesker, der ikke lever forbundet med dybet af deres eget liv, sig i frustration netop dér.
Den anden har jo trods alt sit eget liv, sine egne omstændigheder og sin egen vej at gå.
Alle lever som hovedpersonen i deres eget liv, så der findes ingen skuespillere nogen steder, der bevæger sig præcis, som andre forventer.

Hvor mange mennesker på Jorden er ikke fanget i den hvirvel af klager og utilfredshed og snurrer hektisk rundt!
Den hvirvel hvirvler i hjemmene, på arbejdspladserne og endda mellem nationerne.
De søger og bliver forrådt, og når de er blevet forrådt, søger de et andet sted igen.
Midt i den gentagelse bliver sådanne mennesker mere og mere udmattede og mister endda af syne, hvad de i virkeligheden ønskede.

Du var også sådan engang, ikke?
Dit hjerte blev rystet af et enkelt ord fra nogen, og en enkelt holdning fra nogen kunne få dig til at føle dig nedslået eller svæve på en sky hele dagen.
Nøglen til, om du kunne blive lykkelig, lagde du altid i en andens hænder.
Men det var aldrig, fordi du var dårlig.
Du vidste bare endnu ikke, at svaret ligger i dig.
Netop fordi du til fulde har smagt lidelsen ved, at tingene ikke går, som du vil, er du nu begyndt at søge efter det sande svar.
Det i sig selv er beviset på, at dit liv er begyndt at vågne.

Sand fred kommer ikke udefra.
Dybt inde i dit liv har en kilde, der aldrig tørrer ud, vældet frem lige fra begyndelsen.
Luk stille øjnene og ret din opmærksomhed mod dybet af dit bryst.
Dér skulle dit helt eget lys, som ingen kan tage fra dig, lyse roligt og støt.
Den kilde vælder ikke frem, fordi nogen anerkendte dig, eller fordi du opnåede noget.
Du lever her som dig selv.
Alene af den grund bliver den ved med at vælde frem uden ende.

Når mennesker forbinder sig med det lys, holder de endelig op med at kræve ting af andre.
For de indser, at de allerede er fyldestgjorte, selv uden at søge.

Og mennesker, der er fyldestgjorte, forvandler sig så helt naturligt til mennesker, der giver.
Selv hvis den anden ikke forstår dig, selv hvis vedkommende ikke vender sig om og ser på dig, går lampen i dit hjerte ikke ud.
Derfor bliver du, i stedet for at bebrejde den anden, i stand til at respektere vedkommendes liv, præcis som det er.

Når der kommer flere af den slags mennesker, én efter én, falder hvirvlen af klager og utilfredshed til ro, og hele Jorden bevæger sig mod en blid harmoni.

Nu er tiden kommet til at etablere dit eget centrum.
Lad os gå fremad ét skridt ad gangen, ikke ved at holde øje med, hvordan andre ser på dig, men ved at lytte nøje til dit eget livs stemme.
For hvert eneste af de skridt vil helt sikkert forandre dig og også verden.