Polarisering er billedet af Jordens menneskehed omsluttet af universets kærlighed

I de spirituelle kredse på Jorden har man i lang tid, næsten som en profeti, hvisket om, at “fra nu af vil menneskeheden dele sig i dem, der går over i en verden af højere dimension, og dem, der ikke gør.” Men det er kun én måde at se tingene på, når man udelukkende ser på den overfladiske verden, som de fem sanser afspejler.

I dag vil jeg fortælle dig tydeligt om det.

For selv I, nøglepersonerne, der skal skabe den nye Jord, lader jer fange af disse overfladiske fænomener og er ved at miste den sande natur af livets virksomhed af syne.

Set fra universet er det, som når man kun ser på spidsen af en elefants hale og tænker: “Det her er hele elefanten.”

Den polarisering, som dele af verden forkynder, kan på overfladen ligne et farvel til nogen, men i sandhed betyder den slet ikke adskillelse eller afsked.

De overfladiske fænomener er blot en lille scene af, hvordan alle mennesker vokser sundt op, mens de bliver elsket af livets forælder.

For at kende denne sandhed om livet må du selv opleve svaret på spørgsmålet “Hvad er et menneske i sin oprindelse?” og desuden udtrykke det i dine ord, tanker og handlinger.

Ellers er det ligesom dette: Uanset hvor meget en, der har badet i en varm kilde, siger til dig: “Varme kilder er så dejlige,” så kan du ikke mærke vedkommendes ord i din egen krop, hvis du aldrig selv har været i en.

For et stykke tid siden talte vi om forholdet mellem planeters udvikling og udviklingen af menneskehedens bevidsthed, kan du huske det?

“Når en ny planet er dannet og er klar til, at menneskeheden kan stige ned på den, flytter mennesker dertil fra andre stjerner og arbejder med at udvikle planeten. Men mens de gentager genfødsler på den stjerne, lukker hele deres tidligere guddommelige bevidsthed sig gradvist, og for en tid glemmer de fuldstændig deres hellighed. Men det skete, fordi det var nødvendigt. Så der er slet ingen grund til at skamme sig over at have glemt sin hellighed.”

Nu, efter år med tunnelgravning, som omregnet til Jordens tredimensionale tid udgør hundredtusinder af år, er vejen, der fører til helligheden ved livets kilde, netop ved at blive åbnet.

I dette øjeblik er der dem, der stadig vil blive ved med at grave i tunnelen, som synes, det endnu ikke er nok, og der er dem, der med tilfredsheden ved at have fuldført arbejdet længselsfuldt venter på den guddommelige civilisations tidsalder, som ligger på den anden side af den åbnede tunnel.

Polarisering er blot et ord, der beskriver den tilstand.

Hvad sker der så bagefter, spørger du?

Bare det, at nogle mennesker vil tage imod den nye tidsalder her på Jorden, og andre vil flytte til en anden stjerne, som stadig er midt i sin udvikling, og fortsætte den læring, de ønsker, dér. Ingen af dem står over eller under den anden. Hver især vælger den læring, der passer til dem.

Når man ser ned på alle disse mennesker fra oven, ser man alle børnene vokse sundt op, omsluttet af den store kærlighed fra den Store Forælder, der skabte universet.

På Jorden mener man, at jo ældre man bliver, desto mere voksen er man, men set fra universets store liv er vi alle, også vi rumbrødre, børn, der vokser op under livets forælders vågne øje.

Selv om der er mennesker, som lige nu ikke kan mærke livets forælders følelser og lever i vildrede, så lader det store univers aldrig nogen i stikken og giver ethvert menneske chancen for at vokse, ikke sandt?

Hvis det ikke er kærlighed, hvad vil du så kalde det?

Derfor: Uanset hvor meget polariseringen ser ud til at skride frem, når man kun ser på overfladen, er alle mennesker omsluttet af universets kærlighed og går rejsen tilbage til livets kilde.

Menneskene, der lever på alle stjerner, bærer, selv om de for en tid glemmer livets væsen i planetudviklingens proces, i deres DNA, som gennemtrænger alle dimensioner, vejen tilbage til livets sandhed indpræget, så de til sidst ikke kan andet end at opnå enhed med livets kilde.

Og når vi nu ser ud over Jordens verden, ser vi hist og her hjerter, der deler mennesker op i højere og lavere og tænker: “De stakler, de kan ikke udvikle deres bevidsthed på Jorden.”

Men ved du hvad, netop den tanke, der har medlidenhed med nogen eller trækker en streg, er en rest af den adskilte bevidsthed. Når du bemærker sådan en tanke, så bebrejd ikke dig selv; giv blidt slip på den, og prøv at se helligheden i ethvert menneske.

Et hjerte, der kan genkende helligheden i alle mennesker, er netop det, der bliver kraften til at tage imod den store harmonis tidsalder på Jorden.

Vi ønsker, at I lader det hjerte vokse inde i jer selv.

Genopvågningen af jeres hellighed er selve nøglen til at løfte dimensionen af både den åndelige vibration og den materielle vibration i Jordens verden.

Hvordan vil du leve i netop dette øjeblik?

Alt afhænger af det, så sørg for ikke at leve dagen i dag skødesløst.