Sand styrke (anden del)

(Fortsat fra sidst)

★Frygten for døden, der ligger nederst

Uanset om Jordens mennesker er klar over det eller ej, så klynger alle de mennesker, der er fanget i fortidens menneskesyn, sig uden undtagelse til den fysiske krops liv og frygter døden, bevidst eller ubevidst.

Beviset er, at netop fordi alle har frygten for døden nederst, kæmper de med tanker, ord og handlinger, hvor de forsvarer sig mod hinanden eller angriber andre, ikke?

Men døden er oprindeligt en begivenhed, der overhovedet ikke er noget at frygte.

For mennesket er ikke et væsen, der kun er en fysisk krop.

Sandheden om menneskets liv er, at det ud over den fysiske krop er iført mange lag af legemer og samtidig findes i de forskellige guddommelige verdener.

Det forstår man, når man dør, men selv om man forstår det, når man dør, kan man ikke dø, så længe man har en mission, så der er ingen anden vej end at bede jer tro på, at det er sådan.

Men det er en ubestridelig kendsgerning.

De, der lever med deres guddommelighed udfoldet, kender denne livets kendsgerning som en selvfølge, ligesom når man ser i et spejl og genkender sin egen skikkelse, og derfor opstår der aldrig nogen følelse af frygt for døden.

Jeg siger det med vilje, fordi det ville være ærgerligt, hvis det blev misforstået: at man ikke frygter døden i en trodsig sindstilstand, hvor man tænker »lad gå, hvad det skal være«, eller at man ikke frygter døden, fordi man tror, man kommer i himlen, hvis man dør med en bombe i favnen, er en helt anden sag.

Med denne advarsel i tankerne: de mennesker, der kender sandheden om, at menneskets liv, mens det lever, samtidig eksisterer i de forskellige guddommelige verdener, og hvis frygt for døden er forsvundet, får slet ikke længere unødvendige udelukkende eller aggressive tanker i hovedet.

Selv hvis der er nogen, der går imod sådan et menneske, vender de aggressive tanker blot tilbage til dem selv, og det guddommelige menneske bliver hverken såret eller får ondt.

Det er den form for »sand kraft«, der også hænger sammen med kernen i aikido.

★Den kraft, der er brug for i den kommende tid

Den kraft, der er brug for i den kommende tid, er hverken evnen til at klare sig i verden eller skolekundskaber, hverken muskelkraft eller militær magt.

At leve med guddommeligheden udtrykt, som jeg sagde før, eller med andre ord at leve med sjælekraften udfoldet, er netop den kraft, der ønskes af alle.

Den kraft kaster livets lys på alle mørke tanker.

Der, hvor dette livets lys bliver kastet, bliver alle forhold tydelige, ligesom når solens lys skinner i mørket, og også de mennesker, der var faret vild, genvinder deres fornuftige dømmekraft.

★En måde at leve på, der udnytter nuet

I, som har husket jeres åndelighed og guddommelighed, er særligt beskyttet af alle de væsener fra højere dimensioner, der våger over Jorden, så I har overhovedet ingen grund til at bekymre jer og gruble over jeres eget udkomme.

I er allerede gået ind i et stadie, hvor alt bliver fuldbyrdet, selv om I ikke beder om personlige ting, så de ting, I har brug for, viser sig efter behov, og I kan leve uden at mangle noget.

Så længe I ikke kæmper efter gammel vane.

Midt i en tid, hvor mange mennesker prøver at trække opfyldelsen af deres personlige ønsker til sig med viljekraft, er I bemærkelsesværdige mennesker, der kan lægge deres egne behov til side og bede for helhedens lykke.

I er mennesker, der allerede har forladt den gamle verden, hvor personlige ønsker blev anset for at være »bøn«, og har husket, at det at udtrykke en bevidsthed, der fremkalder helhedens harmoni, netop er den sande »bøn«.

Derfor bliver I, som »skatte« og »dyrebarheder« i Jordens verden, omhyggeligt beskyttet og ledt af det, I kalder himlens guder og engle.

Så læg trygt jeres egne behov til side, og bliv nu bare ved med at bede for Jordens menneskeheds bevidsthedsudvikling og dens opvågnen til sandheden.

For nu er den allervigtigste tid.

Hvis bare I bliver ved med det, bliver det let at fremme Jordens åndeliggørelse, og man kan gå videre til den næste udvikling.

Sagt med andre ord: jo flere mennesker der lever sådan, så de udnytter nuet, bare én eller to mere, jo nærmere kommer Jordens verdens fuldkomne daggry.