Sand styrke (1. del)

★Mennesker, der bliver i den dualistiske modsætnings verden

Mennesker, der, hver gang de åbner munden, ikke gør andet end at kritisere, bebrejde og fælde selviske domme over andre, kan siges at finde værdi i dualistiske konkurrencer om overlegenhed og underlegenhed.

For sådanne mennesker er det kun succes at vinde konkurrencen blandt mennesker, hvor den stærkeste overlever, og de tror alvorligt, at de, der har succes med det, er livets vindere.

I sådanne stunder forbliver hjertet på et stadie, hvor det, ud fra antagelser som “Jeg har mere ret, er stærkere, er mere berettiget”, ender med at prøve at stille sig over andre.

Og de, der bedømmer sig selv som tabere i den konkurrence, prøver at få afløb for deres frustration ved at slå ned på dem, der er endnu svagere.

I en sådan verden har de socialt sårbare i enhver tid været kvinder, børn og ældre.

En sindstilstand, der lever ved at finde værdi i en sådan konkurrence, hvor den stærkeste overlever, er en tilstand, hvor guddommeligheden stadig sover.

For nogle mennesker på andre stjerner med kun få bånd til Jorden ser en sådan tilstand på Jorden delvis ud som en ung stjerne, der stadig er midt i at vokse op.

★Hvor der er guddommelighed, er der ingen fjende

Men vi ved, at jeres væsen ligger i den samme guddommelighed som vores.

Mennesker, der har åbenbaret den guddommelighed, ville aldrig tænke på at rangordne selv og andre som overlegne og underlegne, stille sig selv over og holde andre nede under sig.

For det første falder tanken om at gøre sådan noget dem slet ikke ind.

“Et menneske, der har åbenbaret guddommelighed”, betyder her en med et stærkt, fint hjerte, og et sådant menneske har ingen fjende; med andre ord er de uovervindelige.

Et menneske i den uovervindelige sindstilstand kaldes “et menneske, der har åbenbaret guddommelighed”.

Så det er de mennesker, der lever, mens de udtrykker guddommelighed, der kan kaldes virkelig stærke.

★Jo stærkere og jo finere du er

Jo stærkere et menneske er, jo finere et menneske er, desto mere vil de oprindelig, som i ordsproget “Jo fyldigere risaks, desto dybere bøjer den hovedet”, placere sig selv på den nederste plads, give andre æren og opføre sig beskedent.

Det er det, der gør et virkeligt menneske, et sandt menneske.

I nutidens verden er virkelige mennesker, der hurtigt har husket deres guddommelighed, ganske vist begyndt at vise sig, men der er stadig mange mennesker i denne verden, hvis guddommelighed stadig sover.

Den største og mest grundlæggende forskel mellem mennesker og andre dyr er, om de har fornuft eller ej.

Den fornuft kan også kaldes guddommelighed, så ved dens rod ligger en kærlig medfølelse, der søger at beskytte, nære og give liv til alle ting.

Og man kan sige, at mennesker, der lever med et hjerte, der bevarer sin fornuft, har hjerter med samme natur som vand.

Sådanne menneskers tanker flyder fra høje steder til lave steder; hældes de i et trekantet kar, bliver de trekantede; hældes de i et rundt kar, tager de en rund form. Da der ikke er nogen forhindring i form af det individuelle selv, kan de frit forandre sig efter situationen og harmonere med ethvert sted på Jorden.

Hvor meget du end føler, at du har ret, er det ønskværdigt at have en fleksibel tankegang, der kan bøje sig, når det er tid til at bøje sig.

Ellers er det svært at hjælpe med at hælde livets oprindelige lys ind i hjerterne hos den sårede, fortabte menneskehed og hjælpe dem med at genvinde deres oprindelige, fornuftige udsyn.

★Den sande styrke, du bør have

For at være sådan må man være stærk.

Den sande styrke, et menneske bør have, er, som jeg sagde for et øjeblik siden, ikke fysisk styrke, militær magt eller veltalenhed til at besejre andre i en diskussion.

Styrke betyder her at have et hjerte af kærlig medfølelse, der er rodfæstet i sand menneskelighed, og kraften til at håndtere alle ting godt, stående på fornuft baseret på det hjerte.

Den bevidsthed er det uovervindelige hjerte, guddommelighedens væremåde.

Jeg gentager det: uovervindelig betyder ikke styrken til aldrig at tabe mod nogen, man kæmper imod.

Det betyder sand menneskelig styrke, der overskrider sejr og nederlag, som kan tage alt ind og se på det, holdt i ens håndflade. (Fortsættes næste gang)