For at vokse sammen med børnene (2. del)

​ Den forrige artikel med samme titel

[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-243/”]

 

(Fortsat fra sidste gang)

★Lad os tænke over livet

For det første er livet ikke noget, man har købt for penge.

Det materielle legeme, der kaldes den fysiske krop, som jeres bevidsthed rider i, er heller ikke det menneskes ejendom, og de har heller ikke lavet den ved egen kraft.

Livet er noget, der er udskilt fra universet, ikke sandt?

Og den fysiske krop kan være her nu i synlig form takket være Jordens livselementer og den hengivne indsats fra jeres mor og far, især jeres mor, der gav af sin egen krop.

For at gå videre, så prøv at tænke over, hvorfor I kan leve.

Der er luft, fordi der er planter, der udfører fotosyntese for os, så vi kan trække vejret, ikke sandt?

Vi tørrer ikke ud, fordi der er vand, ikke sandt?

Vi sulter ikke ihjel, fordi der er mad, ikke sandt?

Vi lever uden at blive begravet under jorden eller synke ned i vandet, fordi der er land, ikke sandt?

Tænker man grundlæggende over det, kan vi i det hele taget eksistere, fordi Jorden findes, ikke sandt?

Ser man det på den måde, kan man sige, at I alle, Jordens menneskehed, bliver holdt i live af hver eneste ting, og at det er derfor, I kan bevare jeres skikkelse der nu.

Mennesker, der ikke kan lægge mærke til sådanne indlysende ting, er sådan, fordi deres forestillingsevne stadig sover.

★Genopliv jeres forestillingsevne, og lev som en stjerne, der skinner af sig selv

Vi har sagt det før: forestillingsevnen er den oprindelige kraft, der danner skæbnen.

Evnen til at forestille sig er med andre ord evnen til at skabe.

Mennesker, hvis bevidsthed er kravlet ind i den selvcentrerede karmas kokon, har en tendens til at få deres forsyning af livskraft blokeret, så den dyrebare forestillingsevne er blevet fattig.

I, hvis forestillingsevne er rig takket være gode bånd fra tidligere liv, bedes leve, mens I lader jer selv stråle, så de mennesker, der stadig har glemt deres guddommelighed, kan huske livets væsen så hurtigt som muligt.

Det er, som vi altid siger: “Bliv endelig mennesker, der kan leve ikke som planeter, men som sole, der skinner af deres eget lys.”

Den Jordverden, hvor jeres overfladebevidsthed nu er, ser fra universet ud som en verden af bælgmørke.

Og for at alle kan se sig omkring i mørket, er der brug for lys, ikke sandt?

Det er derfor, vi siger, at der er brug for mennesker, hvis liv stråler.

Det absolutte antal mennesker, der kan gøre det, er stadig meget lille.

Så selv om vi beklager over for jer, gør vi fuld brug af jeres sind og kroppe.

Med de gode tanker, I ganske tilfældigt udsender hver dag, som forbindelse lægger vi også vores livs lys på dem og udstråler det ind i Jordens verden.

Og bag kulisserne modtager vi, med tilladelse fra jeres skytsguddomme, de oprindelige elementer, der udgør kroppen (haku-elementer), og som ligger bag jeres halvt åndeliggjorte fysiske vibration, og tilfører dem til mennesker, der endnu ikke har lagt mærke til livets væsen.

Der er ingen andre på Jorden end jer, der kan gøre dette.

I kan se, at det slet ikke er en overdrivelse at kalde jeres nærvær dyrebart og en skat for Jorden, men et udtryk for netop det arbejde, I udfører.

For at vende tilbage til, hvor vi startede: ligesom I er dyrebare, en skat på jorden, er alle børn på Jorden også dyrebare skatte.

For de driver den negativitet bort og renser den, som de voksne har svøbt sig i, og trækker guddommeligheden, livets væsen, frem, ikke sandt?

Og da de er de mennesker, der fra nu af vil bygge en guddommenes civilisation på Jorden, har mange høje guddomme samlet sig ved venteområdet for fødsel ind i den fysiske verden og er kommet for at tage bolig i mødrenes livmoder på jorden.

Gennem deres nærvær får de voksne livets væsen poleret frem i sig.

Menneskelige voksne er, gennem at opdrage dem på denne måde, i færd med at huske gudernes kærlighed selv, mens de på den anden side bliver opdraget af børnene.

Så det er godt for alle, unge og gamle, mænd og kvinder, at føle, at de alle vokser sammen, og for også de voksne uskyldigt at dykke ned i livets store ocean ved kilden til deres eget liv.

Og det er et godt sted at stoppe, så lad os slutte denne snak her. (Slut)