Mod det kritiske punkt, der i stor stil forandrer Jordens verden (første del)
Udgivet Opdateret
★Der er brug for mennesker, der lever som fiksstjerner
Det, Jorden har allermest brug for nu, kan man sige, er mennesker, der virker som solen.
Når en eller to procent af hele Jordens befolkning skifter over til at leve som fiksstjerner, forandrer Jordens verden sig i stor stil.
Jeg har måske fortalt det før, men når man fra universet ser på Jordens menneskeheds hjerters verden, er den virkelig bælgmørk.
Hvorfor er det sådan? Fordi over nioghalvfems procent af menneskene på Jorden lever med hjertets sol, »livets lys«, dækket af de karmiske tankers skyer, som er overbeviste om, at de er »fysiske, adskilte væsener«.
Og set ud fra universets sandhed bliver også den nuværende overfladiske forvirring bedre, efterhånden som denne måde at bruge bevidstheden på bliver ændret.
Her bliver jeres tilstedeværelse og jeres arbejde trukket frem.
Med overfladebevidstheden forstår I det måske ikke, men jeres tilstedeværelse virker ved at tænde lys i den mørke Jordens verden.
Solen beder ikke om noget til gengæld, men nærer alle levende væsener og lader dem leve, ikke?
Og intet, der har liv på Jorden, kan leve et sundt liv uden solen.
Som jeg sagde før, ser man på hele Jordens hjerters verden, er livets sol skjult af sorte skyer og skinner slet ikke, så det er blevet bælgmørkt som en mørk nat midt om natten.
★I er engle, der genopliver Jorden
I sådan en verden virker I, alt efter hvor langt hver enkelt er kommet i udviklingen af sin guddommelighed, som gadelygter eller fyrtårne eller oplyser hele egne.
De steder, hvor I lyser, er så lyse, at man lige kan se i mørket, så menneskene på en eller anden måde kan klare sig.
Hvis I, der nu trækker Jordens verdens bevidsthedsudvikling, forlod Jorden og flyttede til en anden stjerne, ville Jordens hjerters verden blive meget mørkere og komme i en meget barsk situation.
Så vigtigt er jeres lys.
Men I behøver ikke bekymre jer.
Jeres oprindelige skikkelse er engle, der er født for at forhindre, at Jorden ender sådan.
Selv når de hører det, tænker mange måske: »At sådan en som mig skulle være en engel – langtfra.«
Men det er en ubestridelig kendsgerning.
For blot ved at I er her, bliver verdens store ulykker til små, og små ulykker til ingen. (Fortsættes næste gang)
