Ascensionens skillevej – lad os huske en levevis i enhed med det guddommelige, der fremmer bevidsthedens genoprettelse

★Ascensionens skillevej

Jeg tror, jeg har fortalt dig det før, men “om du kan genoprette alle de minder, du har ladet oxidere ved fuldstændig at glemme sandheden, til livsbevidsthedens egen strålende tilstand” er det afgørende øjeblik, der bestemmer, om du opnår ascension eller forbliver i forvirringens lag.

Ved det skæbnens vendepunkt (det punkt, hvor fremtiden forgrener sig) kan du, hvis du helhjertet beslutter dig for at opnå bevidsthedens udvikling (vælger den vej, hvor bevidstheden bliver genoprettet) og lever din hverdag i en ånd af fuldkommen taknemmelighed, kravle op af myreløvens hul af dualistiske forestillinger, gå over i en verden, hvor du kun bliver ved med at bygge en strålende fremtid og aldrig vender tilbage dertil igen, og gå et liv i en ny dimension.

Og det vigtige, du ikke må glemme om dette, er, at det punkt, hvor fremtiden forgrener sig, er “netop dette øjeblik nu, der passerer øjeblik for øjeblik”.

Hvis du, når du ved dette godt, accepterer “universets sandhed og livets sandhed” 100 % og fra dette øjeblik bliver ved med at bruge dine tanker på en måde, der genopretter bevidstheden, så bevæger du dig fra det øjeblik allerede mod en fremtid, hvor ascension (dimensionel opstigning) er besluttet.

Tiden til at tage det første skridt er ikke et særligt øjeblik (en chance, der kun kommer sjældent). Den tid kommer altid i hvert eneste øjeblik, der fortsætter nu, nu, nu, nu.

Ja, pointen er, om du i netop dette øjeblik fast griber sandheden og udfører “valg → beslutning → handling” eller ej.

Ved det, de tænker, siger og gør i hvert øjebliks “her og nu”, har mennesker indtil nu oxideret eller genoprettet fænomenverdenen, og selv i dette øjeblik, uanset om deres egen bevidstheds virken oxiderer eller genopretter, kan man sige, at de skaber fremtiden, på godt og ondt, med deres nuværende tanker, ord og gerninger.

Ja, ja, netop. Det, der deler skæbnen, er netop dette øjeblik nu, og selv i dette øjeblik, mens du læser dette, skaber du ved det, du tænker, siger og gør, din egen og Jordens fremtid, på godt og ondt.

★Indstillingen til at gå bevidsthedsudviklingens vej

Lad mig her fortælle dig om en vigtig indstilling.

Hvad der end sker i dit liv, så bær aldrig uretfærdigt nag til nogen eller noget.

Selv når du møder en begivenhed, du ikke ønskede, så vig ikke tilbage, og træk dig ikke tilbage.

På den anden side, når noget godt sker, så lad dig ikke rive med og lad dine tanker svæve, og tænk ikke mere end nødvendigt på din lykke kun som noget, du skylder nogen eller noget, så du overser din egen kraft til at skabe din skæbne og kun er taknemmelig over for ydre faktorer. Det ville også være ensidigt.

Dit eget liv er, hvilke ydre faktorer du end har med at gøre, ved roden skabt af din egen bevidsthed som drivkraft.

Det gælder hvert eneste menneske uden undtagelse.

★Princippet for, hvordan skæbnen dannes

I jeres verden er der utallige historier, som overfladebevidstheden ikke kan få mening i, af den slags, der får dig til at tænke: “Hvorfor skulle et så godt menneske blive ramt af en sådan ulykke?” Men det vigtige, der ikke må overses her, er, at ethvert fysisk menneske er nået frem til i dag efter at være blevet født og døde igen og igen og har oplevet utallige tidligere liv.

Og de tanker, ord og gerninger, de udsendte på et tidspunkt i alle disse år, blev til “materialer, der danner deres fremtidige skæbne”, og viser sig i deres fremtid i dette liv eller i fremtidige liv som deres relationer, deres helbred, deres forbindelse med samfundet, de tanker, der strejfer deres sind hver dag og hvert øjeblik, og deres egne instinktive bevægelser, når de ubevidst tænker, taler eller handler på stående fod.

Jo mere den ophobning fra fortiden er i overensstemmelse med sandheden, desto længere vil det menneskes fremtid være fra ulykke og disharmoni.

På den anden side, hvis dine tanker, ord og gerninger på et tidspunkt afveg fra sandheden, kan den skæbnes frø blomstre et sted i fremtiden og vise sig som en skæbne, dine overfladiske tanker ikke ønsker, og derefter forsvinde. Men det er ikke en straf; det er en renselse, så sjælen kan blive lettere.

Når en årsag, der blev skabt i fortiden, kommer op til overfladen på denne måde, vil den skæbne aldrig gentage sig, hvis du ikke griber det fænomen og dømmer det godt eller dårligt. Men hvis du ikke kan få dig selv til at tænke, at det er forsvundet ved at vise sig, og tænker: “Hvor er jeg dog uheldig,” eller “Hvor er det en svær verden at leve i,” så bliver den skæbnes frø indgraveret på ny i underbevidstheden og kommer tilbage på et tidspunkt i fremtiden som en skæbne, der gentager den samme slags ting.

Udefra ligner den tilstand et gentaget forsøg på at kravle op af en myreløves hul og glide ned igen, en skikkelse, der ikke kan gøre god brug af den store harmonis skabende kraft, som livsenergien oprindelig har.

At et menneske med en sådan bevidsthed forbliver i en sådan tilstand, er også universets lov, der virker. Hvis de tanker, ord og gerninger, du udsender, er i overensstemmelse med sandheden, bidrager de uden problemer til hele universets store harmoni, men hvis ikke, lærer du, mens du gentager den samme slags skæbne. Men fra det øjeblik, du opdager det, kan du altid komme ud.

Alligevel er de mennesker, der stræber efter bevidsthedens udvikling, først nu endelig begyndt at huske “livets sandhed” og “universets sandhed” og er på det stadie, hvor der kun er gået nogle få årtier, siden de begyndte at rette deres skæbne. Så nogle mennesker har stadig ulykkelige skæbner i vente, efterhånden som skæbnens frø (tidligere tanker, ord og gerninger), der sidder fast i underbevidsthedens folder, kommer op til overfladen og udspiller sig for at forsvinde.

Selv i sådanne tilfælde bliver al din bevidsthed, både underbevidstheden og det bevidste sind, malet om med guddommelig bevidsthed, så længe du gør det guddommelige riges bevidsthed til din egen, og rettelsen af din skæbne bliver fuldbyrdet.

Det betyder at bruge en lysets bevidsthed, der polerer, løfter og uddyber dig selv, indtil du intet andet kan finde end det guddommelige riges vibration, uanset hvilken skive af din bevidsthed du skærer igennem. Din skæbne som helhed bliver malet om mere og mere, så et liv fri for ulykke og disharmoni viser sig for dig og dem omkring dig. Ved at bruge hver dag på at studere, hvordan du bruger dit hjerte og din krop til det, vil et liv fri for sådan ulykke og disharmoni helt sikkert udfolde sig.

★Sådan kommer du ud af et liv i myreløvens hul

I begyndelsen sagde jeg, at hvis du helhjertet beslutter dig for at opnå bevidsthedens udvikling (vælger den vej, hvor bevidstheden bliver genoprettet) og lever din hverdag i en ånd af fuldkommen taknemmelighed, kan du kravle op af myreløvens hul af dualistiske forestillinger og gå et liv, hvor du kun bliver ved med at bygge en strålende fremtid og aldrig vender tilbage dertil igen. Men at kravle op af myreløvens hul i den snak betyder ikke fysisk at kæmpe sig op i desperation for at slippe ud.

Dette er et punkt, der er let at misforstå, så jeg siger det igen. Det er “historien om at springe over bevidsthedens trapez”, som jeg for et stykke tid siden sendte til din bevidsthed som en inspiration i samarbejde med dit Højere Selv. Hvis du helhjertet beslutter dig og springer over til det guddommelige riges bevidsthed, forandrer den verden, du opfatter, sig fuldstændigt, på et øjeblik.

Det er at komme ud af myreløvens hul af dualistiske forestillinger.

Med andre ord er den tid, du har brug for til at komme ud af myreløvens hul, ét øjeblik.

Hvad sker der, når din bevidsthed på den måde tager afsked med de dualistiske forestillingers vibrationssfære? Ting, du indtil nu troede var umulige, synes naturligt mulige, og fordi de synes sådan, sættes uendelig visdom i gang, og du kan åbne din skæbne. Du kan se guddommeligheden hos mennesker, du ikke kunne lide, levende og tydeligt. Og du kan som en selvfølge se ned på det: forholdet mellem mennesker og andre levende væsener og naturen og mellem Jorden og universets stjerner, ingen af dem findes adskilt; alle er ét, født af den ene kilde, det Store Liv.

★Ascension er tilstanden af enhed med det guddommelige

Det er at leve i den tilstand, som Jordens religioner kalder “enheden mellem det guddommelige og selvet”.

Det er vores verden.

I vores verden er guddommeligheden og overfladebevidstheden slet ikke adskilt. At guddommeligheden selv er en selv, er alles naturlige erkendelse, og der er ikke et eneste menneske, der tvivler på det.

Så at leve i en sindstilstand af enhed med det guddommelige er slet ikke noget særligt.

På fortidens Jord, før præstestjernen skiftede, var sandsynligheden for, at et menneske udviklede sig til tilstanden af enhed med det guddommelige, omkring én ud af milliarder til én ud af billioner. Men på nutidens Jord, hvor åndeliggørelsen skrider frem på grund af forandringer i universets gang, kan et menneske, så længe det stræber efter bevidsthedens udvikling, huske tilstanden af enhed med det guddommelige og leve den inden for meget kort tid.

Så nu er det kun et spørgsmål om, hvorvidt du vil huske den kendsgerning eller ej, og om du tror, du kan gøre det, eller ej.

Mange mennesker, der endnu ikke er vågnet op til livets sandhed, bliver ved med at vælge ikke at blive ét med det guddommelige ved de skæbnens vendepunkter, der kommer øjeblik for øjeblik. Men på mange stjerner i universet er der allerede utallige mennesker, der har udviklet sig til tilstanden af enhed med det guddommelige og har del i skabelsen af universet ved universets store hjerte.

Nogle mennesker på Jorden er begyndt at huske det, men de fleste menneskelige tanker på Jorden forestiller sig ikke engang, at sådan noget findes.

★De øjne, vi ser på jer med

Der er et ordsprog, der siger: “En frø i en brønd kender intet til det store hav,” ikke sandt?

Mange af Jordens mennesker er stadig på det stadie, hvor de ser op mod himlen inde fra en brønd. Der er mange, der benægter: “Det er umuligt, det er en vrangforestilling,” den kendsgerning, at mennesker, mens de gentager genfødsler, samler deres spredte brikker til et stort kar og vender tilbage til “livets kilde”, billedet i et puslespil, der var fuldendt fra begyndelsen, og endda at universets store samfund faktisk findes.

Men vi har set hele den proces, hvorved Jordens menneskehed nåede sin nuværende situation, ligesom man ser et spædbarn blive født og vokse op til en voksen, og vi kender også jer, strålende, fra den tid, hvor I arbejdede sammen med os på den stjerne, før I kom til Jorden. Så selv om nogle mennesker på Jorden har “frøen i brøndens” bevidsthed, ville vi aldrig håne dem.

Hvordan kan jeg formidle vores følelser for jer?

Hmm … ville du forstå, hvis jeg sagde “små brødre og søstre”?

For eksempel er der familier, hvor du er omkring femten og har en lillebror eller lillesøster på omkring tre, ikke sandt?

Det er nogenlunde sådan.

Og derudover ser vi på nogle måder også på jer med en forælders følelser, da vi har set jer begynde forfra igen og igen fra spædbarnsalderen, lige siden I kom til Jorden og fuldstændig glemte livets sandhed.

Men der er kun meget få dage tilbage, hvor vi vil se på jer med sådanne øjne.

For jeres store udvikling er endelig lige for hånden.

★Tiden til at vende tilbage til den livets sandhed, der var der fra begyndelsen

Ligesom menneskebørn vokser op til voksne på et øjeblik, vil tiden på nutidens Jord, hvor åndeliggørelsen skrider frem, komme, hvor de ophobede strabadser fra tidligere liv blomstrer, mennesker udvikler sig i bevidsthed på én gang, og mange guddommelige mennesker (sande mennesker), der er ét med det guddommelige, bliver født i ét slag.

De, der har børn, vil forstå det: mens man opdrager dem, især i de år, hvor de har brug for så meget omsorg, virker den tid meget hård og fuld af strabadser. Men når den er gået, gik den på et øjeblik, tiden fløj af sted i et glimt, og man ser tilbage på de dage med glæde og genkender sit modne selv og sine voksne børn her nu, ikke sandt?

På samme måde vokser et lille barn, der ikke er højere end til sin mors hofte, på ingen tid til omtrent samme højde som sine forældre og bliver et medlem af samfundet i sine bedste arbejdsår, ikke sandt?

I, Jordens menneskehed, lever lige nu i netop sådan en tid.

For endelig at vende tilbage til begyndelsen: hvis du bliver ved med at bruge din bevidsthed på en måde, der genopretter oxiderede minder og tanker, vil der en dag kun være en bevidsthed, der slet ikke oxiderer, som gennemtrænger himlen dybt i dit hjerte og jorden i din fysiske krop og dit sind, og du kan blive genopvakt som et sandt menneske (guddommeligt menneske), der er ét med det guddommelige.

Det vil helt sikkert ske.

For I var sande mennesker (guddommelige mennesker) fra begyndelsen. Det er ikke sådan, at noget, der ikke er det, nu anstrenger sig for at blive det.