Om den sandhed, der gør, at man ikke overdrager sit livs myndighed til andre (første del)

★At det er mørkest lige før daggry

I jeres verden findes der også forretninger, der henvender sig til mennesker, som søger fred i sindet, med reklamebudskaber som: »Hvis du betaler denne person et større beløb, kan han fjerne dine tankeblokeringer, så dit hjerte bliver lettere, og du lettere kan gennemgå ascension«, eller »Han heler selv fysiske skader på dit DNA, så du kan leve et liv, der er sundt og raskt på både krop og sjæl.«

Det, man må tænke over i forbindelse med, at sådanne forretninger kan eksistere, er, at »før man siger ‘sådan noget må man ikke gøre’ eller ‘det er løgn’, så er der, som et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, mennesker, der søger det, og derfor kommer der som en selvfølge nogle, der rækker begærets hånd ud efter det«.

Set ud fra balancen mellem udbud og efterspørgsel forstår du vel, at sådanne forretninger helt naturligt bliver færre, når hver enkelt opdager kraften i sig selv.

Så længe der er mennesker på jorden, der søger sand sindsro (så længe der er efterspørgsel), kan der i vore dage, hvor åndeliggørelsen skrider frem, stadig dukke mennesker op, der får en eller anden synsk evne, standser op der og begynder den slags forretning, jeg nævnte i begyndelsen (mennesker, der gør reklame for, at de er blevet oplyste, at de har fået en opgave fra Gud om at frelse menneskene, eller at de er blevet ét med lyset fra universets kilde).

Så længe der er en forretningsmulighed.

Og det, jeg kommer til at tænke på, er: »Hvis man bare levede med et fast greb om den ægte sandhed, kunne man slippe for sådan en omvej …«

Det vigtige er, at den grundlæggende opløsning af hjertets blokeringer (den karma, der blev ophobet i den tid, hvor man havde glemt sin guddommelighed) til syvende og sidst ikke sker ved, at andre fjerner dem, men ved ens eget indre lys.

Jeg forstår godt følelsen af: »Nu er det så svært, så jeg vil bare have det bare lidt lettere.«

Men for at sige sandheden: jo sværere det er nu, jo mere bliver sjælen renset.

Det er også at tørre sin egen bagdel (sine egne tanker), og hvis sådanne mennesker bare fuldt ud gennemlever lidelsen lidt endnu, åbner forbindelsen sig mellem livets store ocean, der har været dybt i hjertet fra begyndelsen, og overfladebevidstheden, og de udvikler sig til voksne i livet med en selvstændig sjæl.

Jeg sagde det ofte til dig tidligere, da du selv var i sådan en situation, ikke?

»Nu er det lige før hjertets daggry. Det er naturligt, at mørket er dybest lige før daggry, så lad være med kun at klage og beklage dig over, at det er mørkt, svært, pinefuldt og så videre …«

Derfor er de, der i dette øjeblik har ulideligt tunge tanker eller en ulideligt plaget krop, i virkeligheden kommet helt hen til lige før, de gennemfører denne lidelsens tilstand. Selvfølgelig skal du, når det er svært, uden at holde dig tilbage søge råd hos en læge eller et menneske, du har tillid til. Også det er at værne om livet.

Og derudover gælder det, at hvis man i stedet for at overlade alt til en anden og få dem til at ordne det, går frem med tro på livets lys i sig selv, så kan man lade den vej, hvor man netop er ved at have betalt sin sjæls gæld tilbage, bære sikker frugt, som den er.

Hører man det som noget, der angår andre, synes man vel, at det er ærgerligt?

Men den slags er noget, som alle i virkeligheden kunne finde på at gøre, hvis de selv kom i den situation. Så det er godt at være der for de tanker hos dem, der har det svært nu, så deres hjertes lidelse bliver bare lidt lettere, og mens man takker deres skytsguddomme og skytsånder, at bede for, at deres mission bliver fuldbyrdet.

Bøn er et lys, som ikke kan ses med det fysiske øje, som solens stråler, der skinner på himlen. Når ét menneske forbinder sig lige med himlen dybt i hjertet og udstråler det lys over jorden, bliver det, alt efter det menneskes sjælekraft, mod og åndelige karakter, til en skjult god gerning, hvor ét menneskes bøn hælder håbets lyse lys ind på hjertets himmel hos flere hundrede til flere hundrede tusinde mennesker.

Det håbets lys lindrer hjertets lidelse og åbner et hul i de tankevaner, der skaber lidelsen, og bliver også en anledning til, at det lidende menneskes eget livslys lettere kan forbinde sig direkte med overfladebevidstheden.

Lad os her vende tilbage til begyndelsen og se nærmere på den sandhed, som gør, at man ikke behøver at være afhængig af andre, når man kender den, den sandhed, der gør, at man ikke overdrager sit livs myndighed til andre. (Fortsættes næste gang)