Om den sandhed, der lader dig beholde myndigheden over dit liv (2. del)

(Fortsat fra sidste gang)

★For at gøre sjælen selvstændig

Ved ydre skader på kroppen, som en brækket knogle eller en blødning, der ikke vil stoppe, er der slet intet problem i at lade en læge behandle dem.

Dernæst, også ved forstyrrelser og sygdomme inde i kroppen, er det vigtigt at lade en læge undersøge dig, lindre smerten og behandle den.

Til sidst hjertets lidelse, angst og frygt, vrede og had, sorg og ensomhed: også her er det vigtigt at få hjælp fra mennesker, du stoler på, og fra fagfolk. Og derudover opstår den grundlæggende helbredelse i sidste ende inde fra dig selv.

“Men,” siger du, “nogle mennesker følte sig meget beroliget efter at have været hos en spåkone, eller følte deres hjerte blive lettere efter at have modtaget healing”?

Ja, det er helt sikkert også virkelige oplevelser. Men ofte var grunden til, at deres hjerter føltes lettere, at de kunne lette deres hjerte i samtalen med spåkonen, eller at det at modtage healing fik dem til at føle sig trygge.

Ret mange mennesker har vel oplevet at føle sig lettere efter at have betroet deres bekymringer til nogen, ikke sandt?

Og da du var lille, var der så ikke mange, der blev narret af deres mor, der sagde: “Du bliver ikke stor, hvis du ikke spiser det her,” som troede, at det var medicin for at vokse, og som overvandt en mad, de ikke kunne lide?

Mennesker har det bedre et stykke tid, når de lader tågen i deres hjerte strømme ud til nogen, og når placeboeffekten indtræffer, opstår der endda en midlertidig illusion af at få det bedre.

Men da årsagen ikke er helt forsvundet, kommer den samme kval tilbage igen, bare i en anden form.

Så med kun det kan man ende med at gå rundt og rundt på det samme sted i lidelsen, og for en grundlæggende løsning er ét skridt mere vigtigt: erkendelse inde fra dig selv.

Mennesker er indrettet sådan, at hvis de ikke forandrer sig, forandrer verden sig ikke, og hvis de forandrer sig, forandrer verden sig. Uden en eneste undtagelse.

Så mens du lever i en tilstand af afhængighed, er sjælens selvstændighed svær at opnå, og mens du har overdraget myndigheden over dit liv til andre, har du, hver gang der sker noget, en tendens til gentagne gange at søge årsagen udenfor eller omvendt at klynge dig til andre.

Som vi ser jer, må jeres bevidsthed udvikle sig i takt med udviklingen af Jordens vibration, og alligevel ser vi stadig dele af jer, der bliver revet med af vanetanker, som altid.

Det er et stort spild.

Retningen for, hvilket slags liv du skaber, bliver naturligt fastlagt af, hvordan du opfatter tingene, og hvad du vælger, mens du lever.

Og den nuværende skæbne og den verden, du ser og tror findes, er en verden, hvor fortidens tanker viser sig og prøver at forsvinde.

Selv om vi siger det, er det kun dig, der har retten til at styre, hvordan du bruger din daglige opfattelse, såsom hvad du ser som virkeligt, og hvad du ser som illusion.

Det er noget, som oprindelig intet andet kan tvinge ned over dig, og ingen anden kan styre dig.

Og alligevel, lad os fra netop dette øjeblik skære den vildfarelse over, som du har haft: “Jeg bliver styret af andre” eller “Jeg vil gerne styres.”

★For at vende tilbage til guddommeligheden

Guddommeligheden, menneskets væsen, er ikke så skrøbelig.

Ud fra sandheden har et sandt menneske ingen lidelse.

For så længe du lever sandheden, er der ingen kval.

Så når du føler lidelse, er det også som en blid meddelelsesalarm fra livet, der siger: “Prøv at se på, hvordan du bruger dine tanker.”

Måden at stoppe den alarm på er at holde årsagen til kvalen i din håndflade, mens du tænker: “Nå, så det var en måde at bruge tankerne på, der afveg fra sandheden,” og takke den og anerkende dens indsats: “Nu har jeg opdaget det, så din rolle er slut. Tak, det har du gjort godt.”

Så vil den samme lidelse sandsynligvis aldrig plage dig igen.

For den er steget op i forvejen til himlen dybt i dit hjerte og er blevet en kraft på den side, der hjælper dig.

Hør, hør godt efter.

Intet kan skade dig.

Intet kan heller plage dig.

Der er intet, der kan gøre dig ked af det, og ingen kraft af nogen art, der kan lokke dig ind i had.

Det eneste, der er, er dine egne tankevaner, der afviger fra sandheden, og som du ikke har kunnet give slip på siden den tid, hvor du glemte din guddommelighed.

Måden at give slip på dem på er sandhedens bøn ledsaget af dyb vejrtrækning.

Bønnen laver en vej tilbage til livets lys.

At lave vejen og at gå den for at nå tilbage til din egen kilde er alt sammen noget, du selv må gøre.

Så længe du ikke glemmer det, klarer du dig.

For du var selve den guddommelige eksistens fra begyndelsen.