Hvad det sande nu er (2)
Udgivet Opdateret
Hvad det sande nu er
(Fortsat fra sidste gang) “Det sande nu” er en tilstand, hvor man lever tanker, ord og gerninger, der bygger på “en bevidsthed, der skaber en strålende fremtid”.
Mennesker, der tænker over tingene med deres bevidsthed rettet mod fortiden og med fortiden som målestok, eller som lever behersket af tankemønstre, der bygger på hukommelsen, lever alle i fortiden.
Og mennesker, der kun griber overfladen af de begivenheder og situationer, der viser sig, og går frem og tilbage – “det er sådan, nej, det er sådan” – om godt og ondt og rigtigt og forkert, kan også siges at leve i fortiden.
Den fremtid, der skabes af tankerne, ordene og gerningerne hos mennesker i den sindstilstand, vil uden undtagelse være en genopvarmning af fortiden.
Forstår du?
Det er en tilstand, hvor man går i ring på det samme sted, ikke sandt?
Så de ender med som altid at lave skæbner, der ligner dem før.
Fordi mange mennesker er blevet ved med ikke at gentage andet end det, har Jorden indtil nu været i en tilstand uden fremskridt overhovedet.
Tænk bare over det.
Glæderne, vreden, sorgerne og fornøjelserne, følelsestankernes måder, hos mennesker for tusinder af år siden og mennesker i dag har slet ikke forandret sig.
Går man endnu længere tilbage, kan man sige, at de ikke har forandret sig siden Atlantis’ og Mu’s dage.
Mennesker ser ikke deres eget liv og andres liv som kommende fra samme kilde.
Så med tanker, der adskiller en selv fra andre, ender de med at blive opslugt af et spil, hvor man river fra hinanden ud fra egen bekvemmelighed.
Selv nu har mange af Jordens menneskehed en tendens til at blive revet med af selviske tanker, der sætter interesserne og bekvemmeligheden hos kun dem, der står dem nær, først: “Bare vi har det godt, er det nok. Lige meget hvad der sker med resten,” ikke sandt?
For at leve “det sande nu” må sådanne selviske tanker sublimeres til “et altruistisk hjerte”.
For et øjeblik siden sagde vi, at “det sande nu” er en tilstand, hvor man lever tanker, ord og gerninger, der bygger på “en bevidsthed, der skaber en strålende fremtid”, ikke sandt?
Man kan også kalde det “en sindstilstand, der sigter mod stor harmoni”, og som bygger på et altruistisk hjerte.
Det allermest grundlæggende grundlag for det er at gøre et taknemmeligt hjerte til standardudstyr i sin bevidsthed.
Generelt har de mennesker, der er interesserede i vores taler, gode hjerter.
Disse gode mennesker har hjerter, der er taknemmelige for naturens eksistens og virke.
Og de har også hjerter af taknemmelighed over for hvert eneste levende væsen.
Hvad tror du så, er det resterende element, som disse mennesker mangler? (Fortsættes næste gang)
