Den sande mening med, at mand og kvinde lever sammen, set fra et åndeligt synspunkt (6/7)
Udgivet Opdateret
(Fortsat fra sidst)
★Foreningen af det maskuline og det feminine, som både mænd og kvinder rummer
Under alle omstændigheder må menneskeheden fremover lære, at mænd vækker det feminine i sig selv og lever i passende balance med deres oprindelige maskulinitet, og at kvinder vækker det maskuline i sig selv og lever i passende balance med deres oprindelige femininitet.
Hvad betyder det? For at nævne en del af det: mænd må lære at neutralisere selvcentreret aggressivitet og få rummelighed, og kvinder må have modet til tydeligt at give udtryk for deres egen vilje, som de hidtil har holdt inde.
Hvornår vendepunktet kommer, afhænger af hver enkelts valg og beslutning i Jordens menneskehed, men den tid, hvor mænd har styret samfundet, og kvinder har bøjet sig, vil før eller siden være forbi.
Det betyder, at opfattelsen af den kraft, der bevæger samfundet, ændrer sig.
Den kraft, der hidtil har virket, har været muskelkraft og den vold, der følger med.
Men også det er nu forbi.
Den kraft, der bevæger den kommende verden, der bliver åndeliggjort, er et kærligt hjerte, der er blevet ét med universets (livets) forælder.
Til det må hver enkelt udvikle sit eget livs inderste væsen.
Og det, der giver fart i denne udvikling af guddommeligheden, er det sande partnerskab mellem mand og kvinde.

Jo mere man bruger hinanden som spejl og vender de tanker, man føler over for den anden, tilbage mod sig selv, jo mere kan mennesket bringe sin egen bevidsthed i harmoni.
Det kan man også gøre uden at være ægtepar, men der findes intet forhold, der mere end ægteparret kan afspejle det, der ligger bag hjertets dybeste folder, for hinanden.
Den gensidige løften og uddybning af sjælen, som selv forældre og børn eller søskende ikke kan, kan et ægtepar.
Ud fra den gamle tankegang, der mener, at kun den fysiske krop er mennesket, kan det måske virke mærkeligt.
Men ser man mennesket åndeligt, er det slet ikke mærkeligt: den af det modsatte køn, som man ikke er i familie med, men som man skal møde, er født med de åndelige brikker, som begge har brug for, for at sjælen kan nå sin fuldendte form.
Den partner er helt sikkert gjort klar til alle.
Men Jordens mennesker hidtil har igen og igen enten ikke kunnet se, at den, de skulle møde, stod lige foran dem, eller har ladet sig fange af umiddelbar vinding og tab og valgt at binde sig til en af det modsatte køn, som ikke var den, de skulle møde, og har så oplevet besvær, de ikke behøvede. (Fortsættes næste gang)







