Hemmeligheden bag bevidsthedens udvikling – lad os overskrive og gemme alle minder med den guddommelige bevidsthed (midterste del)
Udgivet Opdateret
(Fortsat fra sidst)
★ Lad os overskrive og gemme alle minder med den guddommelige bevidsthed
I er gået ind i det stadie, hvor I kan udføre handlinger, der svarer til denne kærlighedens gerning, med overfladebevidstheden.
Når man tænker på jeres tidligere færden, er det noget helt enestående, og til mennesker, hvis faste tanker er på et tidligere bevidsthedsniveau, ville vi aldrig tale sådan.
For sådanne mennesker kunne vores tale komme til at rive op i de åbne sår i tankerne, som endnu ikke er helet.
I har frem til i dag i betydelig grad lært at skelne mellem menneskelivets inderste væsen og de vanemæssige tanker, der har fjernet sig fra det inderste væsen og bør forsvinde.
Derfor kan I også blidt omslutte »tidligere fejlagtige tanker, ord og handlinger«, som for mange mennesker er åbne sår i hjertet, og som de af skam gerne vil skjule, med Guds kærligheds bevidsthed og lade dem blive forløst.
Det er, så at sige, som solens lys og varme, der smelter isen.
Jeres hjerter er nu, som solens bevidsthed iført en fysisk krop, steget ned på den materielle verdens jord.
For at nå hertil har der været mange slags besvær, ikke?
Men når vi ser på jer nu, har I lyse og klare ansigter, som om det billede af jer, der kom ud på sidespor, famlede jer frem i mørkets verden, stødte ind i det ene og det andet og alligevel levede og søgte lyset, bare var en drøm.
I er alle begyndt at opdage, at »den fortid var en illusion«.
I er nu som mennesker, der er vågnet op af et mareridt, og når de er vågnet, er de helt klart bevidste om, at det ikke var virkeligt.
For at nå hertil har der været mange øjeblikke, hvor vi så til med tilbageholdt åndedræt, men I kom med jeres medfødte guddommelighed flot igennem disse prøvelser og vanskeligheder.
Når jeres bevidsthedsniveau er blevet så dybt, kommer der fremover kun lykke til jer.
Men for at gøre det endnu mere fast er der brug for et skridt mere.
Det er det, denne tale handler om.
Tiden er kommet til også at lade de tankevaner, der har boret sig ind i hjertets folder og ikke har villet slippe, blive forløst.
Overskriv og gem alle minder, hver eneste en, på ny med den guddommelige bevidsthed.
Uanset hvilke tanker, ord og handlinger man har haft i fortiden, er menneskets værdi ikke afgjort af det.
Alle fejltagelser er frø til succes.
Der findes ingen nat, der ikke bliver til morgen, og ingen vinter, der ikke bliver til forår.
Universet består under en lov, hvor det hele tiden fornyer sig og udvikler og skaber sig, så det udtrykker en dybere guddommelighed.
Der er slet ingen fortid, man behøver at fortryde.
Samtidig må man heller ikke lægge låg på de minder, man ikke vil se. (Fortsættes næste gang)
