Om åndeliggørelse og ascension (første del)

★Om forholdet mellem åndeliggørelse og ascension

Jeg har i tidligere taler sagt noget i retning af: »På Jorden i dag er vibrationerne på både det materielle og det åndelige plan allerede ved at blive åndeliggjort, så sammenlignet med det 20. århundrede har alle lettere ved at udtrykke deres guddommelighed«, ikke?

Jeg syntes, at jeg måske ikke helt havde sagt nok om den slags, så i dag vil jeg komme med en tilføjelse.

Hvad jeg mener, er, at den slags ikke handler om noget passivt og automatisk som »man har lettere ved at gennemgå ascension, fordi vibrationerne fra de ydre faktorer (himlen, jorden og naturen) er blevet åndeliggjort«, men om at »jeres overfladebevidsthed, der er begyndt at lade den åndeliggjorte vibrationssfæres klang komme til syne, allerede anvender og mestrer vibrationerne fra de dybere dimensioner her og nu (i fænomenverdenen) = alle har lettere ved at udtrykke deres egen guddommelighed«.

Så det er noget i retning af at producere sin egen strøm, »at I selv udfolder livets lys«, eller med andre ord noget, der står i forhold til forandringen (åndeliggørelsen) af de indre faktorer (den enkeltes bevidsthed).

Det betyder, at jeres hjerter og kroppe, uden at overfladebevidstheden vidste det, var blevet i stand til at leve et liv, hvor de forskellige vibrationssfærers klang krydser dimensionerne. Gennem jeres daglige tanker, ord og handlinger i overensstemmelse med sandheden lader I forskellige højere dimensioners vibrationer klinge i jeres fysiske hjerter og kroppe, blander dem med denne verdens vibrationer og opbygger den guddommeligt-materielle dimension, der passer bedst til Jordens verden.

Men det … og dette er et vigtigt punkt … tilegner man sig ikke, hvis man først får urene tanker som »så vil jeg tilegne mig en bevidsthed, der krydser dimensionerne« eller »jeg vil få mystiske kræfter«, så på det punkt skal man være påpasselig.

Det, I skal gøre, er blot »at blive ved med at udtrykke tanker, ord og handlinger i overensstemmelse med sandheden i en sindstilstand, der ikke dømmer noget som helst«.

For netop det er den guddommelige bevidstheds væsen.

Hvad betyder det ikke at dømme? Det betyder ikke at hænge fast i hver eneste tanke om godt og ondt, ret og uret, kan lide og kan ikke lide, som »det her er godt«, »det her duer ikke«, »det kan jeg lide« eller »det kan jeg ikke lide«, over for ens egne og andres tanker, ord og handlinger, og ikke at samle tankerne i hjertet.

I praksis synes du måske, det er svært.

For de skjulte vanemæssige tanker kan pludselig stikke hovedet frem og opføre sig, som om de var ens sande selv, og man har en tendens til at miste sin egen guddommelighed (selv-guddommelighed) af syne.

Men i virkeligheden er det netop i sådanne øjeblikke, at man har chancen for en stor bevidsthedsudvikling. (Fortsættes næste gang)