Hen imod enheden mellem sandheden og Jordens menneskehed

★Sandhed uden erfaring (praksis) er “en kage malet på et billede”

Lad os sige, at nogen vågner op til sandheden og studerer den på en eller anden måde for at gøre den til sin egen.

Men hvis det menneskes sindstilstand er tilfreds med “læring uden erfaring” og bliver stående der, vil det meste af det nok ikke slå rod i dem.

For læring uden erfaring er som ord, man kun har hørt “med tankerne et andet sted”, bogstaver, man kun har læst, eller eksempler, man kun har set på. Det bliver ved at dække over tingene i ens hukommelse.

Lige nu slog det mig, at det japanske udtryk for “at dække over tingene”, som bogstaveligt betyder “at gøre teen uklar”, også er en interessant vending.

Det kommer vel af “en amatør, der pisker pulveriseret grøn te, til den ser uklar ud, og udgiver den for at være den ægte vare”, og det bruges som en metafor for den slags ting.

“At dække over tingene på bevidsthedsudviklingens vej” betyder også at opføre sig, som om man vidste noget, man kun ved med hovedet, selv om man ikke selv legemliggør sandheden. Det ville være spild af din dyrebare læring, ikke sandt?

At et menneske virkelig har gjort sandheden til sin egen, betyder at opleve den i sit eget hjerte og sin egen krop og blive i stand til selv at udtrykke den. Først da kan man sige, at man forstår, hvad den er. Hvor meget viden uden erfaring (handling) du end propper ind i hjernen, er det intet andet end blot at vide.

Så blot fordi du har hørt, læst eller set noget, betyder det ikke, at det faktisk er blevet dit eget. Se endnu en gang på dette i dit eget lys, og det er meget vigtigt altid at leve, mens du polerer, uddyber og løfter dig selv, når som helst, så den klang, der kommer fra selve din eksistens, altid er sandhedens klang, og så sandheden altid viser sig i dine tanker, i de ord, der kommer ud af din mund, i din fremtræden, din aura, dine handlinger osv.

Hvis jeg skulle tilføje én ting, så er ting som “at læse romaner for at udvide sin viden eller at lytte til musik for at berige sit hjerte” en helt anden sag, så forveksl dem endelig ikke.

★Det, der vil vække Jordens menneskehed til sandheden

Mennesker i sjælens spæde barndom og barndom er væsener, der gennem deres egen erfaring lærer at skelne sandhed fra ikke-sandhed og, ved at uddybe det sandhedsniveau, de udtrykker i sig selv, beriger helhedens harmoni. Men desværre er de, hvis bevidsthed har taget afsked med det stadie, i øjeblikket endnu ikke nået dertil, hvor de trækker hele verden op.

Det er ligesom, hvor svært det er for ens stemme at nå frem til en, der drømmer.

Men snart vil tiden komme, hvor alle Jordens mennesker bliver ædru (vågner af deres vildfarelse), opdager: “Åh nej, åh nej, det var tæt på,” at de stod på randen af en farlig klippe, og går over til det stadie, hvor de lever ved at gøre det bedste ud af det liv, de har fået.

Det bliver også tiden, hvor du opdager, at det, du troede ikke fandtes, findes, og at det, du troede fandtes, ikke gør.

Med endnu andre ord betyder det at blive et menneske, der kan se forskel på sandhed og ikke-sandhed, at blive i stand til at skelne tanker, ord og gerninger, der kommer fra livets lys, fra tanker, ord og gerninger, der klæber fladt til den fysiske krop, og det er også tidspunktet, hvor du opdager, at du stod på hovedet og så verden på hovedet.

Set ud fra sjælens vækst kan man sige, at de næste 100 til 150 år på Jorden er en tid med hurtig vækst, fra den spæde barndom gennem barndommen mod ungdommen, på én gang.

Den store anledning, udløseren, bliver, når de skytsguddomme og skytsånder, der har beskyttet jer så længe, og vi, den kosmiske menneskehed, materialiserer os og offentligt viser os for øjnene af Jordens fysiske menneskehed.

For længe siden, da vores stjerne, ligesom Jorden, vandrede på randen af ødelæggelse ved sin egen civilisation, viste menneskeheden fra en udviklet stjerne sig pludselig, al vores angrebskraft og alle vores ødelæggende apparater blev neutraliseret, og da vi var som en fisk på skærebrættet, lærte og vejledte de os på konkrete måder, hvordan vi kunne genoprette vores ødelagte hjerter og vores himmel og jord.

Det allerførste, de sagde til os dengang, var: “Plant planter, og lad dem formere sig.”

Vi blev undervist i mange ting dengang, men hvad angår den store retning, er det, der stadig står stærkt i min erindring, talen om, at “sublimeringen og genoplivningen af kunst, videnskab og åndelighed er nøglen til at åbne en ny civilisation og kultur”, og talen om, at “menneskehedens væsen er guddommelighed, hver eneste uden undtagelse”.

Nå ja, om naturkatastrofer, jordens ørkendannelse, unormalt vejr osv. sagde de også til os: “Tilstanden i hele menneskehedens bevidsthed påvirker også disse fænomener, så genopliv før alt andet den kærlighed og taknemmelighed, som I har ladet sove ved roden af jeres ånd.”

Siger det ikke også dig noget?

Der er også mange tørre egne på Jorden, men dette er ikke en historie, der bebrejder de mennesker, der bor der. Det betyder, at fugtigheden i hele menneskehedens hjerter hænger sammen med jordens fugtighed.

At give sådan jord dens fugtighed tilbage kan virke svært med menneskelig visdom alene.

Sandheden er, at hvert menneske burde leve, mens det grundigt forfølger de grundlæggende spørgsmål ved at leve som menneske, såsom “Hvad er et menneske?”, “Hvad er liv?” og “Hvorfor bliver mennesker født, hvorfor lever og dør de?”, for at nå frem til den virkelige sandhed. Men da de fleste mennesker har for travlt med hverdagen til at have overskud til at tænke så langt, er der mange, der ikke let når det niveau.

Også snakke som denne har egentlig ingen mening, medmindre du tager dem som din egen sag, lader dem synke helt ned til bunden af dit hjerte, og de bliver til erkendelser, du faktisk mærker gennem dine egne handlinger og oplevelser, som intuition, der kommer fra dit eget “livets lys”. Men sammenlignet med dem, der ikke har hørt eller læst dem, vil de, der har rørt ved denne klang, senere, når tiden for erkendelse kommer, få hjælp til at uddybe deres erkendelse: “Nå, så det var det, den snak handlede om dengang.” Så jeg ville blive glad, hvis du husker det.

★For at tage imod en tid, hvor sandheden og menneskeheden er ét

Jeg er kommet på et sidespor, men for at hele Jordens menneskehed kan blive ét med guddommelighedens klang, der omslutter og dækker det grænseløse store univers og giver liv til alt, og blive genopvakt som guddommelig menneskehed, må I fange den sandhed, der ligger ved roden af alt, og leve som selve sandheden.

Til det må jeres bevidsthed og sandheden blive ét, og I må nå et højere niveau, en tilstand, hvor I tænker, taler og handler med selve sandhedens klang.

Måden at praktisere det på er at gøre dyb vejrtrækning forenet med altruistisk bøn til jeres daglige vejrtrækning.

Der er ikke brug for flere teorier.

Enten gør du det, eller også gør du det ikke, det er det hele.

Hvert øjeblik, I lever, er en uafbrudt række af øjeblikke med det ultimative valg, alt eller intet.

Jordens hovedstrøm vil helt sikkert blive indhyllet i sandhedens klang og gennemgå ascension (stige i dimension), men retten til at beslutte, om man vil ride med på den opadgående strøm eller ej, er overladt til bevidstheden hos hvert enkelt medlem af Jordens menneskehed.

Om man vil begynde livet forfra på en stjerne med flere lektier end nu, eller ride med på denne opadgående strøm og fortsætte rejsen til det Store Livs kilde, det valg er overladt til hvert menneske. Og du er allerede et sted, hvor du kan vælge vejen, hvor du rider med på den opadgående strøm.

Mange mennesker på Jorden misforstår det stadig, men du forsvinder ikke, selv når du dør.

Bevidstheden fortsætter for evigt, i hvilken form det end er.

Så hvor meget du end kæmper med egoet, er den eneste måde at gøre det bedste ud af dit evige liv på at udvikle dig i bevidsthed.

Jeg vil gerne have, at du tænker grundigt over dette som en sag, der ikke angår nogen anden end dig selv.