Bevidsthedens udvikling og den nære fremtid (første del)

Hvad er bevidsthedens udvikling?

Hvilken tilstand er den tilstand, hvor bevidstheden er udviklet? Det er langt mere end at have fået ombygget sin karakter lidt flot eller at have forbedret sin menneskelighed.

Den tilstand, hvor bevidstheden er udviklet, betyder, at ikke kun karakteren og personligheden, men cellerne i hele sjælen (den fysiske krop, den bevidste bevidsthed, astrallegemet og underbevidstheden) går ind i de guddommelige ånders subtile vibrationssfære, og at man forvandles til et væsen, der udstråler en aura, der skinner strålende som solen.

Sagt med andre ord er det, som når en planet bliver til en fiksstjerne og oplyser universet; det er også, at det materielle legeme forvandles til et lyslegeme.

Blandt jer er der måske nogle, der tænker vagt på det at udvikle sin bevidsthed.

For i mange menneskers hjerter sidder erkendelsen af, at den synlige verden er alt, dybt fast, så uanset hvilket menneske de ser, tænker de, at det jo er et menneske som alle andre.

Så længe man ikke gennemfører den erkendelse, ville selv Buddha eller Kristus, hvis de nu viste sig for jer i en fysisk krop, se ud som blot et fysisk menneske, der ikke er anderledes end en selv.

Men de, der i dag har fuldbyrdet bevidsthedens udvikling, mens de har en fysisk krop, er virkelig blevet lysvæsener, og glansen af deres glorie står på ingen måde tilbage for fortidens helgeners.

Bare vent og se.

Når åndeliggørelsen af hele Jordens materielle vibrationer er skredet lidt længere frem, vil der ske noget, der får alle til at blive forbløffede og stå målløse.

Verdens forandring i takt med de fem sansers dimensionelle opstigning

Det er, at den fysiske krops fem sanser fuldbyrder en åndelig dimensionel opstigning.

Hvad sker der så? Alle går ind i den åndelige dimension, og man kommer helt selvfølgeligt til at se hinandens sjæls rang gennem auraen.

De, der bærer på forfængelighed, gør også godt i allerede nu lidt efter lidt at gøre deres hjerte oprigtigt.

For når det sker, bliver hinandens åndelige og guddommelige karakter tydelig for enhver ved auraens lys, så selv hvis man prøver at vise sig bedre, end man er, kan man ikke skjule noget.

Derfor vil de, der nu bliver gjort til grin af andre eller bliver set koldt på af familie, venner og bekendte, men som ærligt står ansigt til ansigt med deres egen sjæl, renser de fejlagtige vanetanker fra tidligere liv og polerer livets lys dybt i hjertet frem, først på det tidspunkt få deres sande værdi anerkendt også af menneskene omkring dem. Og de, der ønsker også selv at blive født på ny som væsener, der udstråler en ædel aura, vil samles omkring dem.

Men pas på, for dem, der på det tidspunkt har den mindste smule egeninteresse tilbage, kan forfængelighed og magtbegær og lignende rejse hovedet, og de kan blive trukket ind i astralverdenens vibrationer.

Derfor siger jeg igen og igen: »Bevidsthedens udvikling, fuldendelse af sig selv.«

De, der frem for alt andet først har stræbt efter bevidsthedens udvikling og har poleret deres sjæl helt igennem, har deres ånd fast forankret i det guddommelige rige og vakler ikke, så urene tanker som at ville se fornem ud, vise sin magt, blive set godt på af andre eller blive takket forsvinder helt.

Hør godt efter: et virkelig stort menneske prøver aldrig at stille sig selv over andre.

Fordi der ikke hidtil har været sådanne mennesker omkring jer, har I måske fået en forkert indprentning i hovedet om, at når man bliver stor, opfører man sig sådan, men et virkelig prægtigt menneske sætter sig altid på den nederste plads og prøver ikke at fremhæve sig selv.

Det er sindstilstanden i Laozis ord: »Det højeste gode er som vand.«

Et menneske, der har gjort sådan et hjerte til sit eget, kan frit bruge livets lys efter den andens behov og hjælpe med at trække den andens guddommelige ånd frem.

Og det gør aldrig den anden afhængig af sig.

For det ved som en selvfølge, at alle mennesker er skabere af deres egen skæbne. (Fortsættes næste gang)