Om at træne sin erkendelsesevne (første del)

★Lad os øve os i at se ved at ændre bevidsthedens vinkel og dimension

Som en måde at udvikle bevidstheden på midt i det daglige arbejde er det godt af og til at øve sig i at se ved at ændre den vinkel og dimension, hvormed man udsender bevidstheden.

Hvis jeg skal forklare det med den tredje dimensions forhold … for eksempel, ja, for eksempel forstår et menneske, der altid ser ensidigt ned fra oven, ikke følelserne hos dem, der ser op nedefra, ikke?

Og et menneske, der altid kun ser tingene fra højre side, forstår ikke, hvordan tingene ser ud set fra venstre side.

Og et menneske, der kun har set Fuji-bjerget fra Stillehavssiden, kender ikke det smukke trekantede Fuji-bjerg set fra Kawaguchi-søen, og et menneske, der kun ser mennesker lige forfra på overfladen, kan ikke se deres sider, deres ryg eller ind i deres hjerte.

Og et menneske, der har lukket sig inde i jegets skal og altid kun ser verden fra sin egen side, er i en bevidsthedstilstand, hvor det slet ikke kan forestille sig eller forstå en erkendelse set udefra, uden for det jeg, som det tror er sig selv, ikke?

Så i dagens tale vil vi, for dem der stræber efter bevidsthedens udvikling, tale om en del af de synspunkter, vi erkender: »Man kan også se og tænke sådan.«

Er du klar?

Fald til ro i overfladebevidstheden med et dybt åndedræt, stem ind på hjertets øjne og ører (det guddommelige øje og det guddommelige øre), der omfatter både subjekt og objekt, og lyt godt.

Alle begivenheder og forhold, der viser sig i verden, er projektioner af det indre univers hos den, der ser og føler sådan. Så hvis man ser denne verden (det ydre) som det primære og prøver at gøre verden bedre alene ved at forandre andre (de ydre objekter) end sig selv (det indre), kan det på en måde blive en omvej.

For hvis man prøver kun at forandre omgivelserne uden at ændre sin egen erkendelse, opstår der et sammenstød mellem kræfter og modstand, ikke?

★Det, man bør forandre, er sin egen erkendelse – at prøve at forandre nogen eller noget er at tage fejl af den vinkel og dimension, man udsender bevidstheden med

Derfor må man i virkeligheden, før man prøver at forandre andre eller den ydre verden, lade sin egen erkendelse gennemgå dimensionel opstigning.

Når man kun prøver at forandre den ydre verden, har egoet let ved at blande sig.

Omvendt sagt: når ens syn på den ydre verden forandrer sig, forandrer objektet sig.

For fordi erkendelsen forandrer sig, ser det anderledes ud.

Først da virker en kraft, der forandrer de ydre objekter.

Derfor siger vi altid: »Lad os finde guddommeligheden i alt.«

Det er virkeligheden for mange i Jordens menneskehed, at de uden at forstå dette princip gnider sig mod og støder sammen med sig selv og andre og har besvær med at få styr på situationen.

At »gnide sig mod og støde sammen med sig selv og andre« betyder ikke kun med noget eller nogen udenfor, men at man også inde i sig selv oplever gnidninger og sammenstød, der hedder indre konflikt.

Forstår du?

Alle mennesker ser i sidste ende andre og føler verden, præcis som de selv har erkendt dem.

Hvorfor siger jeg det? Fordi der ikke først er et fast andet menneske, der taler eller opfører sig over for dig, og verden var ikke, før du erkendte den sådan, allerede sådan, som du tror.

Den erkendelse, du har af nogen, »dette menneske er sådan og sådan«, er også kun én side set fra dit synspunkt.

Og dit verdensbillede, »denne verden er en ○○ verden«, er også kun den verden, du har erkendt.

Hvis man ser nøgternt på den virkelige natur af de »kendsgerninger«, som mennesker tror er sandheden, kan man sige, at der er lige så mange, som der er mennesker. (Fortsættes næste gang)