For at forene det maskuline og det feminine (første del)

★Mod en verden, hvor både mænd og kvinder forener det maskulines og det feminines styrker

At et menneske lever med guddommeligheden udfoldet betyder, at de styrker, mænd har, og de styrker, kvinder har, uanset om man er mand eller kvinde, smelter sammen til ét i hvert enkelt menneske og bliver forenet.

De fleste hælder mod enten det maskulines eller det feminines svagheder, ikke?

Alligevel er det sådan, at mennesker, gennem at mænd og kvinder mødes og omgås i hver deres bånd, og selv om de undervejs af og til viser magt, foragter hinanden, føler mindreværd eller bliver hovmodige – med det forbehold, at »de grundlæggende oprigtigt samarbejder og lever sammen« – over mange år får blandet mændenes og kvindernes styrker, så både mænd og kvinder i anden halvdel af livet når frem til at lade menneskets harmoniske skikkelse, som den bør være, komme til syne.

Det er ikke en sjælden historie, som ingen nogensinde har nået, men menneskets skikkelse, der er ved at blive fuldendt, og som man, selv om de ikke er så mange, ser her og der i verden.

Det behøver man vel ikke at sige, at verden hverken kan bestå af mænd alene eller af kvinder alene.

Både mænd og kvinder findes, fordi der er brug for dem.

I den senere tid er der også mennesker, der er født som mænd, men stræber mod at være kvinder, og mennesker, der er født som kvinder, men stræber mod at være mænd, og der ligger sikkert dybe følelser bag hos hver af dem. Derudover er det, ud fra den livets sandhed, vi ser, sådan, at det har en vigtig mening at være født som mand eller som kvinde, og at der også er en dyb læring i at polere det liv frem.

★Meningen med at blive født delt i mand og kvinde

Der går stadig lidt tid, før mange mennesker forstår det, men set fra livets sandhed svarer det at blive født som mand eller kvinde til livets jord, som man ikke kan tage let på.

Hvad tror du, der ligger for enden af en erkendelse, der tror, at himlen er jorden, og jorden er himlen?

Så længe man ser verden på hovedet, kan man ikke se tingenes fornuft rigtigt, vel?

Derfor må et menneske, der er født som mand, forene det indre maskuline og feminine som mand, og et menneske, der er født som kvinde, forene det indre maskuline og feminine som kvinde.

Alle er født som mand eller kvinde, fordi der er en mening og et behov.

Ser man på de tidligere liv, er der tilfælde, hvor den, der er født som mand i dette liv, også var mand i sit forrige liv, og tilfælde, hvor vedkommende var kvinde.

Det samme gælder kvinder: det forrige liv var kvinde eller mand, forskelligt fra menneske til menneske.

Fra selve udgangspunktet er menneskets inderste væsen hverken mand eller kvinde, men en tokønnet forenet helhed.

Set fra det synspunkt er der derfor intet mærkeligt i, at en mand vælger at være kvinde, eller en kvinde vælger at være mand.

Men så længe man lever i en himmel og jord, hvor ikke alle er blevet tokønnede forenede helheder, er det godt at huske, at også det køn, hver enkelt har fået, har en vigtig mening.

Som jeg sagde før, betyder det at blive født delt i mand og kvinde, at man er født sådan for at fuldføre hver sit køn, og det er noget, man ikke kan tage let på. (Fortsættes næste gang)