En måde at leve på, hvor man elsker sig selv og tilegner sig og legemliggør sandheden

★For virkelig at elske sig selv

Virkelig at elske sig selv er en endnu vigtigere sag end at elske andre.

Jeres verdens mange religioner og moralsystemer lærer omhyggeligt at respektere og værne om andre, men om at virkelig respektere og værne om sig selv er der ikke blevet talt meget, vel?

Selv når det bliver lært, bliver det i nogle tilfælde ved at forsvare det individuelle selv.

De virkelige religiøse mennesker og undervisere er dem, der hjælper hvert enkelt menneske med at trække sin egen livskraft frem, så det kan grundlægge sit liv efter sin egen vilje, og samtidig sender mennesker ud i verden, der kan bidrage til hele samfundet.

Det er måske stadig ikke så ofte, man møder virkelige religiøse mennesker og undervisere i den forstand.

Derfor bliver det vigtigt ikke kun at læne sig op ad andre, men at sætte sin lid til sig selv og af egen drift tilegne sig sandheden. Men mennesket er oprindeligt en livsform, der, før det respekterer og værner om andre, som det første må grundlægge og tilegne sig en bevidsthed om at respektere og værne om sig selv.

For de, der ikke virkelig kan respektere og samtidig værne om sig selv, forstår ikke følelsen hos den, der bliver respekteret og værnet om, så de kan heller ikke af hjertet respektere og værne om andre.

I den forstand kan man også sige, at den videre udvikling af menneskeheden i Jordens verden afhænger af, om sandheden om livet breder sig eller ej.

★For at tilegne sig og legemliggøre sandheden

Det er ikke sådan, at alle, der har lyst til at lære sandheden, tilegner sig læringen på samme måde og bruger den på samme måde i deres liv.

Man kan sige, at forskellen er, om man vender sig lige mod læringen og aktivt optager og bruger den eller ej.

De, der åbner læringens (livets) skuffe i hjertet og går forrest med at lære (praktisere) uden at nogen siger det, tilegner sig mere og mere af livets visdom (sandheden), der er nyttig i livet, og bruger den praktisk i deres dagligliv, ikke?

De, der derimod prøver at lære med en passiv holdning, finder undervejs grunde til, at de ikke kan tilegne sig sandhedens måde at leve på, som de vil, og får lyst til at give andre skylden, så de har let ved at adskille sandheden fra sig selv og forsvare sig selv.

Så længe man har den indstilling, er sandheden og bliver en sol, der skinner i himlens fjerne højder, og den er ikke noget, man kan nå, uanset hvor meget man rækker hånden ud.

Sandheden er oprindeligt, så meget at det slet ikke er overdrevet at sige, at den er selve menneskehedens bevidsthed, menneskets oprindelige hjerte og universets skabende princip, som kan kaldes selve livets inderste væsen.

At menneskets oprindelige sande natur er selve guddommeligheden, forstår du vel som viden.

Selv på sådan en overfladisk forståelse, hvis man uden den mindste tvivl tager imod det sande princip, at »sandheden er sindet og også det guddommelige princip« – på japansk udtales ordene for sandhed, sind og guddommeligt princip alle shinri – og lader det individuelle selvs bevidsthed smelte ind i sandhedens bevidsthed, så bliver livslyset dybt i livet og jeget, før man ved af det, ét, og man kan lade det guddommelige princip komme til syne i sit eget hjerte og sin egen krop.

Se tilbage på dit eget hjerte.

Du kan vel se, at det, der hindrer dig i at blive ét med sandheden, blot er tanker med ringe kærlighed, der ser ned på dig selv: »Sådan en som mig kan umuligt være et guddommeligt væsen. Jeg er naturligvis ufuldkommen.«

At lære og praktisere sandheden er selv at blive til selve den sande kærlighed.

Man kan også sige, at det er at kende livets lys og blive ét med det.

Måden at få disse ord til at gå ind helt til bunds på er uafbrudt at praktisere et roligt åndedræt.

Hvis man bliver ved med at praktisere det dybe åndedræt, bor bevidstheden fast i guddommelighedens vibrationssfære.

Gør man det, eller gør man det ikke?

Det er skæbnens skillevej.

Den korsvej er foran dig i hvert eneste øjeblik.

Hvad vælger, beslutter og udfører du foran den skillevej?

Hvis du da hele tiden elsker dig selv af hjertet, kan du vælge den vej, der lader alt leve, uden at træffe en beslutning, der gør ondt på dig selv og andre, og gå lige frem mod sandheden.

Held og lykke med din fremtid.