Om hvordan det næstekærlige hjerte bør være (anden del)
Udgivet Opdateret
Tidligere artikler med samme titel
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-316/”]
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-317/”]
(Fortsat fra sidst)
★Udvikl bevidstheden ved at styre åndedrættet
Det er måden at leve på, hvor man styrer åndedrættet og når en tilstand med udviklet bevidsthed.
Da man uddyber bevidstheden, kan man også kalde det en måde at leve på, der uddyber bevidstheden.
Det er den enkleste vej til bevidsthedens udvikling, der findes, og den kan alle praktisere.
Så længe bevidstheden er i den fysiske krop … så længe man ikke besvimer, sover eller dør, viser tankerne sig og forsvinder, viser sig og forsvinder øjeblik for øjeblik, ikke?
Næsten alle bliver kastet rundt af disse tankebevægelser og kan ikke udfolde guddommeligheden dybt i hjertet, så det ville være godt at have en kraft, der af egen drift kan styre disse tankebevægelser.
Det er den livets kraft, der kommer op til overfladen, når man gør åndedrættet roligt.
Når vi ser fra dybt inde i jeres hjerter, er der i de fleste tilfælde mange, der fremkalder unødvendige bekymringer og negative tanker, som de ikke behøver at tænke, og så bliver kastet rundt af de tanker, de selv har skabt.
Og dette spild af tanker, denne ødslen med livsenergi, bliver til skyer på hjertets himmel og dækker »livets sol (åndens lyssol)«, som oplyser hjertets indre.
Hvis hjertets skyer er tynde, skinner livets lys gennem hullerne mellem skyerne, og man kan bevare et lyst hjerte, men jo tykkere de bliver, jo mere spærrer de for åndens lyssols stråler, og de bliver til sorte skyer, som I kun ser måske én gang hvert par år i den fysiske verden, og gør endda overfladebevidstheden mørk.
Derfor, hvis man ændrer tankernes vane, skinner livets sol på hjertets himmel, så mennesket kan leve livet i denne verden med et lyst og positivt hjerte.
★Sandheden om åndedrættet og en naturlig næstekærlighed
Det, der gør det muligt, er åndedrættets uddybning.
Og åndedrættet er interessant.
Når man bliver ved med sit daglige åndedræt i en rolig rytme, puster man grundigt det gamle kuldioxid og andre unødvendige stoffer (ting, der har en negativ indflydelse på hjerte og krop), der har samlet sig i lungerne, ud, ikke?
På det tidspunkt puster man hver gang de fordampede unødvendige stoffer ud, der skal fornyes og ud af hjertet og kroppen, og samtidig, mens man puster ud, tager man åndens lyssols (grundstoffet i den livsenergi, der leveres fra livets kilde) åndelige næringsstoffer ind i den fysiske krop og holder hele tiden hjerte og krop aktiveret.
Og når man efter at have pustet helt ud indånder tilstrækkeligt nyt ilt, puster man samtidig de unødvendige halvmaterielle elementer (fordampede åndelige og fysiske affaldsstoffer), som man ikke fik pustet helt ud, ud.
Forstår du?
At ånde ind er at ånde ud, og at ånde ud er at ånde ind.
Når man fysisk ånder ud, ånder man åndeligt ind, og når man fysisk ånder ind, ånder man åndeligt ud.
Sådan foregår i virkeligheden ikke kun åndedrættet, men inderst inde i alle ting vibrationernes ind og ud på samme tid, men det taler vi om en anden gang.
Vi er kommet et godt stykke væk fra den første tale, men hemmeligheden bag at kunne tænke, tale og handle næstekærligt helt naturligt, uden at der vælder den mindste selvcentrerede egotanke op, når man er blevet til det næstekærlige hjerte, som det bør være, og taler og handler ud fra næstekærlighed, er at leve, mens man gentager sit sædvanlige åndedræt langsomt, lang–somt.
Hvis man lever og praktiserer denne metode, kommer alle, før de ved af det, til at kunne elske sig selv uden anstrengelse, de får selvtillid til livet, og på den selvtillid – på japansk jishin, som også kan læses som »guden indeni« – sætter en naturlig næstekærlighed sig fast.
Med denne metode kan alle mennesker, uden at vende og dreje tankerne og plage sig selv, uden at blive bundet til en ikke-hverdagsagtig tid og et ikke-hverdagsagtigt rum, og mens de fortsætter deres almindelige dagligliv som det er, før de ved af det, uddybe deres bevidsthed og selvstændigt tilegne sig og mærke fornemmelsen af en selvbevidsthed, der lever i livets kildes store ocean. Så beviset er bedre end argumenter; prøv det.
Så vil du helt sikkert kunne legemliggøre det næstekærlige hjerte, som det bør være. (Slut)
