For at lade det guddommelige legemes bevidsthed i den guddommelige verden klinge frem

★For at dimittere fra at være “prisgivet tanker, man aldrig ønskede”

I dag vil vi tale om noget, hvis klang ligger lidt tættere på væsenet end sædvanligt.

Blandt de tanker, fysiske mennesker føler, er der negative tankevibrationer som sorg, smerte og lidelse, ikke sandt?

Mange mennesker lever og bliver trukket med af de tankebølger og kan ikke håndtere deres egne hjerter, som de vil, selv om de er deres egne.

Det er billedet af mange mennesker, der bliver kastet rundt, ikke af et hjerte, der er “som de ønsker det”, men af et hjerte, der er “prisgivet tanker, de aldrig ønskede”, og det er grundårsagen til, at Jordens verden ikke helt gennemfører overgangen til en stjerne i fuldkommen fred. Når du ser nøje på dit eget hjerte, tror du så, at du lever og frit gør brug af dine tanker?

Eller lever du og bliver kastet rundt af følelsestanker?

I dag vil vi især tale til dem, der ikke frit kan gøre brug af deres tanker, men det er godt at kunne skelne, hvilken dimension den bevidsthed, man udsender og bruger hver dag, hører til.

For som vi altid siger, har menneskets bevidsthed dimensionernes dybde.

Groft sagt er der for eksempel tanker, der sidder fast på den fysiske krop, og astrale tanker i underbevidsthedens lag, ikke sandt?

Hinsides det fysiske syn på mennesket er der åndelegemets bevidsthed og det guddommelige legemes bevidsthed og endnu dybere livets egen lysbevidsthed.

Når et menneskes bevidsthed er i en dimension (den åndelige verden eller derover), der ligger hinsides synet på mennesket som en fast genstand på et hundrede og noget centimeter og nogle og tyve eller tres kilo, kan i virkeligheden enhver blive fri for enhver form for lidelse.

Men når et sådant sandt syn på mennesket ikke er blevet husket, driver det menneskes bevidsthed omkring i den fysiske krops og astrallegemets dimensioner, og de kommer til at tro, at “tankerne selv”, der gør ondt, sørger, bliver vrede og lider, er deres eget selv.

Og så lider de.

★For at leve som livskildens lys

Se roligt på et sådant hjertes virkelige tilstand, og se det for det, det er.

Til det er du måske træt af at høre det nu, men det er godt at lade din daglige vejrtrækning klinge i en langsom og afslappet rytme.

Når man trækker vejret langsomt, vender ens bevidsthed tilbage til universets egen klang.

Så kommer man, uden at skulle vride og vende sine tanker og kæmpe, naturligt i en rolig bevidsthedstilstand.

Mange mennesker tænker: “Nå ja, vejrtrækningen. Lad os trække vejret langsomt,” når der sker noget alvorligt, men overraskende få kan holde fast i en langsom og afslappet vejrtrækning, når der intet sker.

Det er netop de stunder, hvor der intet sker, der betyder noget.

I sådanne stunder er ens bevidsthed i en ubevidst tilstand, og vejrtrækningen har en tendens til at blive overfladisk, ikke sandt?

Ved bevidst at trække vejret langsomt i sådanne stunder bærer ens daglige indsats og hengivelse frugt.

Alt opstår gennem daglig opsamling, så træk vejret langsomt hele den tid, du er vågen.

Så vil livskildens lys nå helt op til din overfladebevidsthed, og du kan leve i bevidstheden hos det guddommelige legeme, der er i den guddommelige verden.