Måden at give slip på minder og åbne fremtiden på – 3

(Fortsat fra sidst)

Mennesket er ikke den fysiske krop, men de lysbølger, der bevæger den

Nå, er tankesættet (den erkendelse, der er grundlaget) for at give slip på minder og bane vejen for fremtiden blevet fast forankret med det, jeg har sagt indtil nu?

Den erkendelse, der er grundlaget, handler om, at »minder blot er data og ikke dit sande jeg«.

Hvis man breder den tanke ud, kommer man frem til, at »mennesket ikke er selve den fysiske krop, men et væsen af lysbølger, der er steget ind i den fysiske krop som et køretøj og styrer den«.

Hvis der er nogen, der tænker: »Hvad er det for noget vrøvl, du siger?«, så prøv, efter at have gennemgået et menneskes liv (fra fødslen i den fysiske krop til det tidspunkt, hvor bevidstheden flytter over i en anden vibrationssfære, som kaldes døden) grundigt i mange forskellige tilfælde, at spørge dig selv og svare: »Hvad er livet egentlig? Hvilken tilstand er det at leve?«

Hvad sker der med et menneskes fysiske krop, når det dør?

Åndedrættet holder op, hjertet stopper, og blodet holder op med at strømme, ikke?

Og med undtagelse af nogle ganske få tilfælde (※1) vender bevidstheden i de fleste tilfælde ikke tilbage til den krop. (※1 At et menneske, der én gang er død eller har været i en lignende tilstand, får livet igen. Fænomenet kaldes samlet genoplivning.)

Med tiden går den menneskekrop, som ejeren har forladt, kun i opløsning.

Under særlige forhold kan den blive mumificeret, men som regel er det verdens gang, at de kropsceller, der omsluttede knoglerne, forsvinder sporløst, og at kun skelettet bliver tilbage, ikke?

Også knoglerne vender efter nogle tusinde eller titusinder af år tilbage til grundstoffer.

Hvad kan man så se ud fra den kendsgerning?

Den kraft, der bevæger menneskekroppen

Uanset hvem der med hvilken logik tænker »det vil jeg ikke anerkende« og benægter det, er det en klar kendsgerning, at »en eller anden kraft, der bevæger den fysiske krop«, virker i kroppen og bevæger mennesket, ikke?

Tilstanden at leve er kun »Yes, that’s right!«, når den kraft, der bevæger, er til stede.

Det gælder ikke kun mennesker. Det gælder alle levende væsener.

Den »kraft, der bevæger«, kalder vi altid for »livets lys«.

På Jorden anerkender man i forskellige lande og områder med hver deres udtryk, at det er en kraft, der kommer fra noget i retning af Gud eller Buddha.

Bevidstheden er centrum for den kraft, der bevæger, og hvis man sammenligner med en computer eller en smartphone, svarer den til »CPU’en«.

Og minderne er de »forskellige datafiler«, der er lagret dér, og de latente minder, der har med opretholdelsen af livet at gøre, svarer til »hukommelsen«.

Man kan så at sige sige, at menneskekroppen er »en superhøjtydende computer, som universet har skabt, og som er langt mere præcis end en pc«.

For en pc eller en smartphone er det den elektricitet, der er lagret i batteriet, som er den kraft, der bevæger dem.

For den fysiske krop svarer livets lys, sjælen, til det.

Og det er bevidstheden, der styrer den kraft, der bevæger.

Minderne er lagrede data, som bevidstheden bruger, og de er aldrig i sig selv menneskets sande væsen.

At man virkelig forstår det helt ind til benet, er netop forudsætningen for at gå videre til den næste fortælling.

Derfor vil jeg gerne have, at du læser gårsdagens fortælling grundigt igen, så du kan se dine minder og dig selv adskilt fra hinanden.

(Fortsættes næste gang)