Intensivt kursus for at gennemføre sjælens barndom (4)
Udgivet Opdateret
(Fortsat fra sidst)
★For at leve med en selvstændig sjæl
Derfor gælder det først om, at du anerkender dig selv.
Før noget andet skal du elske og omfavne dig selv.
Om andre anerkender dig eller ej, er i virkeligheden ligegyldigt.
At kunne det hænger også sammen med at løse den hjemmeopgave for det 21. århundrede, som er fælles for hele menneskeheden: sjælens selvstændighed.
I begyndelsen af denne serie fortalte jeg jo, at »kærlighed er noget, man giver uden forbehold«, og at det, man skal give, ikke er penge og gaver eller overfladisk omtanke og venlighed, men den livsenergi, hvormed det andet menneske selv kan skabe overflod, livets kildelys, der lader den oprindelige kraft, som skaber alt, vælde op.
Ud fra sandhedens synspunkt bør den retning, som dette hjertets virke, at give kærlighed, går i, først vendes mod en selv og først derefter mod andre.
Så længe man ikke kan elske sig selv, er det også svært virkelig at elske andre, og så længe man ikke betingelsesløst kan anerkende sig selv, har man let ved at sætte betingelser, også når man anerkender andre.
Derfor må man frem for alt elske sig selv, og det er godt at anerkende sig selv.
Så kan man også tilegne sig den storsind, der anerkender andre uden betingelser (betingelsesløst).
Til det, for at uddybe ordene yderligere, er det vigtigt at anerkende både sin egen og andres guddommelighed.
Det er vigtigt, at I over for jer selv anerkender, at I oprindeligt var selve det guddommelige himmelsendte livs lys.
Så vælder den sande kærlighed op.
Hvad sand kærlighed er, kan man ikke forstå, før man har gennemført den menneskelige tankegang og fået en guddommelig menneskeheds bevidsthed, men hvis jeg alligevel skal sætte ord på, er det selve den oprindelige kraft, der skaber alt, selve virket af livets kildelys, der lader alt leve og eksistere.
De, der udtrykker denne bevidsthed, nærmer sig heller ikke andre eller trækker sig fra dem efter deres eget behov, når de elsker dem, og de kan elske alle betingelsesløst.
Der er mange slags kærlighed, som man giver til andre, ikke?
For eksempel at dele penge og ting med dem, der er i nød, eller hjælpe dem med hjerte og krop, at opmuntre dem, der er kede af det, at dele lidelsen med dem, der lider, så den bliver mindre, eller at have en dyb kærlighedsudveksling med sin sjæls partner.
Blandt de former for kærlighed, man giver andre, er den allerbedste gave at give den livsenergi, hvormed det andet menneske selv kan skabe overflod, gennem bøn.
Selvfølgelig er de andre gaver også hver især dyrebare, men gaven gennem bøn er den mest grundlæggende kærlighed, der lader kraften vælde op indefra hos det andet menneske.
Og for at man helt naturligt og ubesværet kan gøre det, er det godt først at anerkende sin egen guddommelighed og så udvide det, man anerkender, til guddommeligheden hos menneskene omkring en og til hele menneskehedens guddommelighed.
Til det er det vigtigt grundigt at læse sandhedens bøger igen og igen, det er uundværligt oprigtigt at udføre vibrationsjusteringen for åndeliggørelse gennem dybt åndedræt, og det er også nødvendigt at fylde sine tanker hele tiden med en bevidsthed af kærlighed til menneskeheden og polere og løfte et selv uden egeninteresse.
Som jeg altid siger, findes der ingen magi, hvor man i ét spring får det godt, så det vigtigste af alt er trofast og flittigt at praktisere sandhedens ord og handlinger.
For netop det er den sikreste vej til at tilegne sig den sande ascension. (Slut)
