Det ydre er det indre, og det indre er det ydre (8/8)
Udgivet Opdateret
(Fortsat fra sidst)
★For at få den ultimative fornemmelse af »det ydre er det indre, det indre er det ydre«
Den ultimative fornemmelse af »det ydre er det indre, det indre er det ydre« ligger i den oplevede fornemmelse og bevidsthed om: »Hele universet er mig, og jeg er selve universet.«
Om fornemmelsen af »det ydre er det indre, og det indre er det ydre« kommer først, eller om fornemmelsen af det, der ligger ved dens kilde, »hele universet er mig, og jeg er selve universet«, kommer først, er forskelligt fra menneske til menneske. Men under alle omstændigheder forudsiger vi her, at den dag, hvor alle, der har læst denne tale, mærker, hvor meget lettere det at »ikke have noget ego«, eller at »egoet er blevet svagere«, gør følelsen af at leve, ikke ligger langt ude i fremtiden.
For uanset hvor meget dommedag nutidens verden måtte ligne, kommer der en tid, hvor hele menneskeheden på Jorden, hvert eneste menneske, genopstår som en guddommelig menneskehed.
For de hurtigste er det allerede sket, mens de læste denne tale, og for nogle sker det i dette øjeblik.
Nogle bliver sådan i morgen, og andre om en uge, en måned, et år eller ti år.
Under alle omstændigheder kommer der, på en tid der set i det store univers’ historie er ganske kort, en tid, hvor alle kan blive bevidste om sandheden: at universets hjerte bor i dem selv.
Så selv om du nu synes, at du set i sandhedens lys er ufuldkommen, så se endelig aldrig ned på dig selv, men bliv ved med at tro på den guddommelighed, der bor i dig, og led dig selv, indtil du bliver bevidst om den.
Uanset hvor meget menneskene i verden hvisker ord, der trækker dig tilbage, som »det er noget vrøvl«, og omvendt uanset hvor meget koldt vand du får hældt i hovedet, og hvor kold en behandling du bliver udsat for, så tro stærkt og absolut kun på dit hjertes sandhed, og gør den til virkelighed.
Også vi støtter dig.
Det, jeg nu blot kalder »vi« med et enkelt ord, væsenerne bag dig (i dit indre), er i virkeligheden så mange, at ingen ved hvor mange.
Før eller siden kommer der en tid, hvor deres skikkelser viser sig for din bevidstheds øje, og da vil du helt sikkert blive forbløffet.
I har levet, og vil også fremover leve, så omgivet, omsluttet og beskyttet af så mange guder og gode ånder, at enhver, der fik denne kendsgerning at vide, uundgåeligt ville fælde tårer af rørelse uden at kunne sige et ord.
Der er de guddomme og den kosmiske menneskehed, der oprindeligt er knyttet til jer i baggrunden, og der er også tilfælde, hvor de ånder, du har frelst, mens du var i den fysiske krop, er blevet en kraft, der hjælper dig, og en del af det, der øger din kraft.
Vi beder for, at I så hurtigt som muligt må blive bevidste om den kendsgerning.
For at sige det ultimative: hvis man forstår sandheden »hele universet er mig, og jeg er selve universet«, vil man let kunne forstå kendsgerningen »det ydre er det indre, og det indre er det ydre«. (Slut)
