Sådan kender man fænomenernes sande årsag og skaber en lys fremtid (1)

Forholdet mellem tankernes vaklen og skæbnen

Mange af de mennesker, der bor på Jorden, lever jo, mens de ved enhver lejlighed lader tankerne vakle frem og tilbage. Mens man ophober sådan tankevaklen, opstår der små naturkatastrofer i hjertet, og hvis man lader dem være, bliver stormen i hjertet større og større.

Det er ikke noget, man kan se med det blotte øje som de orkaner og jordskælv, der kommer til syne i formernes verden, så den fysiske bevidsthed forstår måske ikke, hvor stor skaden er, men det er noget, der påfører ens egen og andres skæbne enorme skader.

Efter at en kæmpeorkan er gået forbi i den virkelige verden, eller efter et kæmpejordskælv, udfolder der sig jo et øde landskab overalt, hvor murbrokker ligger spredt, og alt er dækket af mudder og støv, som de nedbrændte marker efter en krig. På samme måde udfolder denne øde tilstand sig i det virkelige liv, når hjertets jord er blevet ødelagt.

Konkret betyder det, at hjertets træthed hober sig op, og man lettere føler det svært i livets forskellige situationer. Men det er ikke en tale for at bebrejde mennesker, der er ramt af sygdom, skader eller svære begivenheder.

En af årsagerne til, at skæbnen vakler på den måde, er ophobningen af tankevaklen, som man til daglig har udsendt uden ond vilje og uden at tænke over det. Sådanne mennesker bliver kastet rundt af de store jordskælv og kæmpeorkaner i hjertet, som de selv har forårsaget, og har ikke længere luft i følelserne, så de har mægtigt forstørret lidelser, der straks ville gå forbi, hvis de ikke greb fat i dem, har i lang tid bundet sig selv til den bitre smertes afgrund og binder også i dette øjeblik, som altid, sig selv til den sindstilstand.

Skæbnen kan skrives om

Sådan en situation er i de fleste tilfælde usynlig for andre og foregår kun i personens hjerte, så det er nok svært for folk omkring en at forudse den. Denne gang har jeg forklaret med særligt fokus på de ikke så glædelige tilfælde, men alle skæbner er noget, hvor et billede, der først er formet i hjertets verden, bliver til fænomener, som om det projiceres ud i den fysiske verden. Derfor siger jeg igen og igen, at måden at bruge tankerne på er vigtig.

Og alle skæbner kan skrives om. Hvis man bare bruger bevidstheden uden ond vilje, præcis som livets lys selv, er der ingen grund til at smage lidelsen for evigt. Nogle tænker måske: »Du siger det, men det, der er skræmmende, er skræmmende, det, der er uroligt, er uroligt, og det, der er ubehageligt, er ubehageligt.«

Men hvis man ved og udfører, efter hvilket princip tanker som uro og frygt, utilfredshed og klager og mangel kommer frem, og hvordan man i stedet for at udsende de tanker kan virkeliggøre drømme og håb, kan man skifte tanker som uro og frygt, utilfredshed og klager og mangel ud med håb, tryghed og drømme og opbygge en fremtid, der intet har med negativ tænkning at gøre.

Vær endelig ikke bange for skæbnen. Hemmeligheden er ikke at klamre sig til fortiden. Uanset om det er gode eller dårlige ting, er pointen i at leve med den guddommelige bevidsthed ikke at lade tankerne blive ved fortidens begivenheder, der er gået forbi. Man kan også sige, at det er at leve med et hjerte som en klar, sagte rislende bæk.

Og det afgørende er ikke at nære tanker om uro og frygt for nutiden og fremtiden. Man kan også sige, at det er at give »tankevanen« med unødvendige bekymringer til hr. skytsånd som storskrald og få den skaffet af vejen. Og siger man det fra en helt anden vinkel, kan man sige, at det vigtige er ikke at hænge fast i nogen som helst tanke. Forstår du det? (Fortsættes næste gang)