Tankernes stoflighed og dybden i glæde, vrede, sorg og fornøjelse
Udgivet Opdateret
★Om tankernes stoflighed
Kan du forstå, at tanker har »forskellig stoflighed«, forskellig måde at føles på mod huden? Luk øjnene et øjeblik og forestil dig det.
Ja, netop. Nu kom der fra dig: »Taler han mon om forskellen mellem karma og guddommelighed?« Det er helt rigtigt svaret.
»Tankernes stoflighed« kan groft sagt deles i to slags: fugtige, klamme tanker og tørre, lette og glatte tanker.
★Dybden i glæde, vrede, sorg og fornøjelse
Så kommer det næste spørgsmål. I jeres sprog findes udtrykket »glæde, vrede, sorg og fornøjelse«, ikke? Kan du forstå, at »glæde, vrede, sorg og fornøjelse« har en dybde af dimensioner?
Forstår du det ikke?
Nå, lad mig se, hvordan kan jeg sige det, så det når frem?
»Glæden« i »glæde, vrede, sorg og fornøjelse« kan groft deles i glæde, der står på tanker, som hænger fast i den fysiske krop og ser sig selv og andre som adskilte, og glæde fra livet, hvor livet selv glæder sig. Forstår du?
Ja, og på samme måde har ordet »vrede« i »glæde, vrede, sorg og fornøjelse« også en dybde. Der er vrede på det niveau, hvor man er vred med følelsestanker, der tror, at den fysiske krop er en selv, og der er kærlighedens skældud, hvor livet selv skælder ud. (På japansk er »shikari«, at skælde ud, også »hikari«, lys.)
Når man ser det på den måde, begynder man at forstå, at også »sorgen« og »fornøjelsen« i »glæde, vrede, sorg og fornøjelse« har dybde.
I »sorgen« er der for eksempel tanker, der sørger, mens de hænger fast i den fysiske krop, og der er også tanker, der sørger med medfølelse fra en lidt dybere bevidsthed. Og ser man endnu dybere, er der også den »sorg«, der er fuld af ømhed, hvor livet selv ser på den fysiske verden med kærlig vemod.
Hvis man kun ser på ordet »sorgs« grene og blade fra overfladen, ville man aldrig forestille sig, at der er sådan en dybde. Men når bevidstheden står på »livets lys’« plads, begynder man at forstå den slags.
Og i den sidste, »fornøjelsen«, i »glæde, vrede, sorg og fornøjelse« er der også den »fornøjelse«, hvor man selv morer sig eller synes, noget er sjovt, med tanker, der ser sig selv og andre som adskilte, og den »fornøjelse«, hvor livet selv morer sig.
★Når man kan skelne mellem livet og karma
Når man på den måde begynder at forstå dybden i glæde, vrede, sorg og fornøjelse, bliver det lettere at skelne og adskille menneskets sande hjerte, livets bevidsthed, fra de tanker, der har glemt deres inderste væsen, de karmiske tanker. Når det sker, bliver det meget lettere at leve. Hvor man før hele tiden hang fast i andres ord og handlinger og kun fældede kritiske og bebrejdende domme, lægger man, før man ved af det, ikke længere mærke til hver enkelt ting og lader sig ikke længere fange af det.
Og her vender jeg tilbage til det, jeg spurgte dig om i begyndelsen, »tankernes stoflighed«. Det er godt altid at iagttage, om dine tanker er klamme eller lette, og passe på, at den lette, glatte fornemmelse varer ved hele tiden.
★Sådan bevarer man tankernes lette fornemmelse
Den allerenkleste måde, som alle let kan gøre, er, at når du selv tænker: »Nå, nu er det klamt«, så styrer du dit åndedræt, så du trækker vejret ind og ud cirka fem til syv gange så hurtigt som dit åndedræt, når du ikke tænker over det.
Så vender den klamme »tankernes stoflighed« straks tilbage til en let og glat fornemmelse, du holder op med at kritisere og bebrejde både dig selv og andre, og »hjertets himmel« bliver ikke længere formørket.
Det her er noget, man øver hver dag. Så længe man bliver ved med at øve det hver dag uden at slække, bliver den tid, man kan være i lette tanker og en let bevidsthed, længere, så prøv det. Du vil forandre dig så meget, at det er helt morsomt.
