Det ydre er det indre, og det indre er det ydre (7/8)
Udgivet Opdateret
(Fortsat fra sidste gang)
★For at leve som helheden, mens man er et individ
Som vi altid siger, kan skæbnen altid overskrives og gemmes på ny i netop dette øjeblik.
Hvilke skæbnefrø du end har sået i fortiden, hvor ulykkelig den skæbne, der høstes (viser sig) i frugtbarhedens efterår (nu), end måtte være, kan du, afhængigt af hvordan du bruger din bevidsthedsenergi i netop dette øjeblik, lægge mærke til, at mod og viljen til at forbedre sig, nok til at være taknemmelig og overvinde ulykken uden at se den som ulykke, vælder op fra livets kilde, og du kan leve ved at bruge den kraft. Og derudover kan du endda omskrive din fremtidige skæbne til det, du ønsker.
Den uendelige kraft til at skabe skæbnen er lige inde i dig.
Nu er netop tiden, hvor du skal indse det.
Indtil den tid, hvor alle lever i det guddommelige riges verden, er den splid og uoprigtighed, du føler udenfor, ikke præcise kendsgerninger.
Man kan sige, at de kun er din egen indre måde at føle på, kun det, der er indeni, der spejler sig og viser sig udenfor.
Og efterhånden som din bevidsthed udvikler sig, bliver det omvendt: den harmoni og kærlighed, du føler udenfor, er spejlingen af dem, der er i dig, og netop fordi dit indre er i harmoni, finder du vidunderlige ting i den ydre verden, bliver rørt, glæder dig, ler og føler den højeste glæde ved at dele dem med mennesker.
Med henvisning til dette sagde Shakyamuni, buddhismens grundlægger: “Fysiske mennesker er alle fanget i omvendt vildfarelse (står på hovedet og ser verden på hovedet),” ikke sandt?
Det betyder, at det, der skaber virkeligheden, først og sidst er menneskehedens bevidsthed. Det, der er indeni (bevidstheden), viser sig udenfor, så det, der er udenfor, er intet andet end en spejling af den indre skabelse.
For at tale om det grundlæggende: du er fuldstændig forbundet selv med centrum af det store univers, livets kilde.
Mennesker behøver af deres oprindelige natur ikke at rejse gennem rummet i fysiske kroppe helt ind til det store universets centrum. Deres eget liv er direkte forbundet med universets centrum (den oprindelige kraft, der skaber og udvikler universet), så hvor den himmel og jord, de er blevet anbragt i, end måtte være, kan de bruge den livskraft til at lade den guddommelige kærlighed stråle på det sted og i de relationer, hvor de er nu, og leve på en måde, der tjener helhedens store harmoni. At leve sådan er netop, hvad det vil sige at bruge livet rigtigt.
Så vil alt, uden at du lægger planer om at tiltrække det, du ønsker, blive båret frem, som du ønsker, og du vil blive forvandlet til en, der naturligt lever på en måde, der giver liv til selv og andre på samme tid. Så det er godt at give helt slip på din lille stolthed og dine ønsker nu og frigøre dig selv ind i helhedens store harmonis store formål.
Så bliver et menneske, mens det er et individ, der er bevidst om sig selv, samtidig et væsen, der er selve helheden, og kommer til at indse, at det er selve universet. (Fortsættes)
