For at tage enhedens hemmelighed dybt ind i sig

★Et bevidsthedsfelt, der ser alt på én gang ovenfra

Når man føler noget om et andet menneske og samtidig kan tænke: “Jeg er også sådan og sådan,” kan man siges at være kommet ret højt op ad bevidsthedsudviklingens spiral.

Det er fordi man har et synspunkt, der ser ovenfra; når man er en klump tanker, der klæber til den fysiske krop, kunne man aldrig tænke sådan, ikke sandt?

Se andre og dig selv på samme tid.

Det er lettere at forstå, hvis vi siger “skue” i stedet for “se på”.

Lad os se, ville det give mening, hvis vi sagde: ikke at se på én flad side, men at skue hele det tredimensionelle billede ovenfra?

De fleste mennesker bruger al deres tid på ensidige vurderinger.

Derfor bliver den relative, dualistiske modsætning ved med at opstå for evigt.

Mig, der er anderledes end dig.

Dig, der er et andet menneske end mig.

Hvis alle ser hinanden på den måde, kan de selvfølgelig aldrig opleve enheden.

Så det er godt at skue helheden på én gang med en bevidsthed, der omfatter alt.

Måden at gøre det på er, som vi altid siger, altid at holde vejrtrækningen langsom.

Når man gør det, får bevidstheden sværere ved at klæbe til følelsestankerne.

Når bevidstheden ikke længere klæber til følelsestankerne, falder bevidsthedens vibration til ro i dimensionernes dybde og når det guddommelige legemes dimension, hinsides åndelegemet.

Så bliver alle ens sanser skærpet, og man kommer til at skue mange ting på samme tid.

Ja, ikke så meget føle som skue.

Alt afspejles på én gang, i et intuitivt glimt.

Så kommer det menneske til at se universet i sig selv.

★Enhedens hemmelighed, som du helt sikkert vil nå

Den sande grund til, at et menneske er et menneske, ligger i den oprindelige energikilde, der skabte hele universet.

At bruge den skaberkraft, der er givet af livets store kilde, til at bygge en fredens fæstning i sit eget hjerte og folde den ud i den virkelige verden er hele menneskehedens fælles mission.

Indtil nu var det tunnelgravningens tidsalder, så det var kun naturligt ikke at forstå sådanne sandheder.

Hvorfor? Fordi alt omkring var bælgmørkt.

Jordens mennesker indtil nu udførte et arbejde, der lignede at grave en tunnel dybt nede fra undergrunden op mod overfladen.

Så deres øjne var ikke vant til lysets verden.

Men nu er det anderledes.

Jordens mennesker er allerede færdige med tunnelgravningens stadie.

Det er lykkedes dem på smukkeste vis at forbinde dybet nedenunder med overfladen ovenover.

Men nogles øjne er måske endnu ikke vant til den lyse verden.

Selv da er det i orden.

Med tiden vil deres øjne vænne sig til lysets verden, og et bevidsthedsfelt, der kan se alt på én gang ovenfra, vil vågne til live igen.

Når det sker, opfatter man ikke længere sig selv og andre som adskilte.

For både andre og en selv er ens egne skabninger i universet i ens hjerte.

At komme til at forstå det er enhedens hemmelighed.

Du vil helt sikkert nå den tilstand.

Selv om det ikke betyder, at man ikke længere behøver at udvikle sig videre derfra.